annonse
annonse

Test af: Rega RP8

Formel 1 evolution

Med et opsigtsvækkende mekanisk design har Rega skabt en pladespiller, der lyder lige så fantastisk, som den ser ud.

Lyd & Billede mener

Åbent og fokuseret lydbillede Høj dynamisk kontrast Unik teknik
Ser næsten for billig ud
annonse

Et generationsskifte er i gang. Unge mennesker køber plader og pladespillere som aldrig før. Mange butikker kan ikke følge med efterspørgslen, og flere importører har stadig udsolgt af grammofoner. Og det til trods for at udvalget sjældent har været større. I England arbejdes der hårdt på at lave pladespillere nok til et stadig voksende marked, og mange steder er der ventelister på Regas bestseller RP3.

Noget siger mig, at det også bliver tilfældet med RP8, som ikke bare er Regas dyreste pladespiller, men et af de mest nytænkende pladespiller-designs, vi har set. Regas Roy Gandy har altid slået til lyd for, at en pladespiller ikke behøver at veje 30 kilo eller have komplicerede fjedrende ophæng for at spille musik. Et stift chassis med lav masse er ofte bedre. Sammen med en god tonearm er grundlaget lagt for et omkostningseffektivt og vellydende design. En opskrift, som bevisligt fungerer, hvilket en lang række Planar-grammofoner fra Rega har bevist gennem en årrække.

Ingen steder er denne filosofi mere tydelig end i den nye Rega RP8. Her er pladespilleren delt i et inderchassis og et yderchassis. I og for sig ikke så originalt, men Regas løsning er selvsagt ikke som alle andres.

Unik løsning
De to chassiser er helt uafhængige af hinanden og er ikke i kontakt på nogen måde. Det ydre chassis har kun én opgave: At holde støvlåget på plads. Desuden er det skåret til, så spilleren til forveksling ligner en sort RP6.

Løfter man låget af, ser man hurtigt, at det her er noget specielt. Indvendig er der skåret en ramme ud formet som to triangler lagt oven på hinanden. Massen er vældig lav, ikke bare fordi Rega har skåret overflødigt materiale væk, men også fordi de har lavet rammen i et super let materiale. En skumkerne af polyolefin er dækket af et lag fenol og forstærket med en fenol- og magnesiumramme på over- og undersiden.

Denne sandwich-konstruktion er ikke bare syv gange lettere end chassiset fra en Rega P3, den er også stivere og mere død. Resonanser, også via lydbølger, absorberes bedre, og da støvlåget ikke har nogen fysisk kontakt med inderchassiset, kan det bruges hele tiden. Uden at det påvirker lyden.

Pladespilleren kan bruges uden yderramme, men da er pickup’en eksponeret. Der medfølger en TT PSU strømforsyning med 33⅓ og 45 hastighedsskifter, som driver en børsteløs 24 volt motor. Pladespilleren er sat op med Regas nye RB808 tonearm, som er en videreudvikling af Regas nyeste armkonstruktion med bedre tolerance og forbedret ophæng. Et Rega-udviklet kabel hænger i enden af armbasen.

En lamineret glastallerken, hvor massen i centrum er så lille som muligt – mens massen yderst er så tung som muligt for at få stabil rotation – hviler på en remdrevet indertallerken i letmetal.

Opløsning og dynamik
Pladespilleren alene koster 17.000 kroner. Meget konkurrencedygtigt, hvis man sammenligner med andre i samme klasse. Den kan også leveres med Regas meget fine MC-pickup, Apheta, som vores testeksemplar blev leveret med. Da er prisen 24.000 kroner. Stadig meget konkurrencedygtigt. Til sammenligning koster en Linn Majik LP12 25.000 kroner med en langt dårligere pickup og en enklere tonearm.

Fakta & Rating:
    • Remdrevet glastallerken
    • Rega RB808 arm
    • Separat strømforsyning
    • 33⅓ , 45 o/m
    • Rega Apheta MC-pickup
    Pris: 22995

    Læs også:

    Pansernæve i silkehandske

    McIntosh-forstærkerne styrer de fleste højttalere med guddommelig magt og kontrol.

    Billig i alle led

    Sjældent har det været så tydeligt, at prisen afspejler, hvad man får for sine penge.

    Letanvendelig allrounder

    Pladespilleren fra TEAC lyder, som den ser ud, og er et godt valg både æstetisk og lydmæssigt.

    Skinnet bedrager

    NAD giver konkurrenterne baghjul med en pladespiller, der har det lille ekstra.

    Den bedste på budget

    Rega viser, hvorfor de regnes for nr. et på markedet, når det gælder lyd for pengene.

    Plademesteren

    Gør noget ud af pladesamlingen med en grammofon, der også er et pænt møbel.

    Pladespillere for begyndere

    Har man et brændende ønske om at starte en pladesamling, så har man brug for en grammofon. Men hvilken?

    Kvalitet, helt enkelt

    McIntoshs billigste pladespiller skal ikke skues på hårene. I den bor der forbløffende meget kvalitet, også lydkvalitet.

    Djævelens lillebror

    Danske Gryphon nagler dig til væggen med en djævelsk god forstærker, måske den allerbedste i sin klasse.

    DAC med mange tricks

    PS Audios digitalkonverter er også en forforstærker med helt analoge kredsløb. Men det er først og fremmest digitalt, den stråler.

    Opfylder tre ønsker på én gang

    Rotel T14 er meget mere end en radio – den er også en avanceret netværksafspiller.

    Digital brobygger

    Hvis du vil beholde cd-samlingen, men er nysgerrig efter at prøve noget nyt, kan Marantz’ medieafspiller blive et “gateway drug” til streaming.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.