Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Polaroid Cube

Sjov terning

Polaroid Cube er et morsomt, terningeformet kamera, som er let at tage med på tur. Videokvaliteten er ikke alverden, men det fungerer.

Skrevet af / 30/03/2015 - 00:01
Polaroid Cube
Geir Gråbein Nordby

Et af markedets billigste actionkameraer passer både i håndfladen og i lommen, og hører til fjervægtsklassen med sine 50 gram. Der følger ikke noget udstyr med i æsken, bortset fra et kort Micro USB-kabel og en lille metalplade, som kan klistres på ikke-magnetiske overflader for at have noget at fæstne kameraet til. Hav derfor altid en rulle tyk, dobbeltklæbende tape med. Det tilgængelige ekstraudstyr omfatter cykelstyrfæste, sugekopfæste, hjelmfæste, stropfæste, fæste til kamerastativ og undervandshus.

Kameraet har ikke udskifteligt batteri. Der er ingen søger, og det kan ikke kobles trådløst til mobiltelefonen for at forvandle den til søgerskærm. Det betyder, at du må pege kameraet i den retning, du gerne vil optage, og så håbe det bedste. Med 124 graders vidvinkel bør du kunne fange det, du skal, men det bliver lidt amputeret.

 

Polaroid_Cube_miljo
Foto: Frederik Schmidtke, Flickr

 

Kameraet i brug

Kameraet har én knap. Tænd kameraet med knappen, og tryk derefter én gang for stillbillede eller to gange for video-optagelse. Opløsningen vælges med en omskifter, enten 720p eller 1080p.

Magnetfæstet på kameraet sidder godt, hvis underlaget er tilstrækkelig magnetisk. Den medfølgende metalbrik fungerer fint, hvis den er solidt fæstnet til underlaget, f.eks. med dobbeltklæbende tape.

Billedkvaliteten er anstændig, men ikke noget at skrive hjem om. Skarpheden er okay, og man får det med, der sker. Kameraets største problem er, at detaljerne gror til på grund af for aggressiv videokomprimering. Træer ser ud som grønne klatter, når man er i bevægelse, og solskin på våd asfalt ser mat og beskidt ud. Polaroid Cube komprimerer videostrømmen tre til seks gange hårdere end de andre kameraer, hvilket er for meget i undertegnedes øjne.

På den anden side kan kameraet så også rumme tre til seks gange så meget video på det samme hukommelseskort, så der er plads til lige så meget video på et 32 gigabyte hukommelseskort som på et 128 gigabyte kort med GoPro eller Sony.

Hvad lydkvaliteten angår, er den mumlende og indelukket, fordi sampling-frekvensen er for lav (16 kHz) til at få overtoner over 8 kHz med.

Alt i alt et sjovt kamera, men desværre med begrænset video- og lydkvalitet.

Lyd & Billede mener

Kameraet er meget lille og let, og det er nemt i brug. Fæstnes let til metaloverflader, og der kan købes fæster til forskellige situationer. Lyden er indelukket, og videokvaliteten er heller ikke noget at prale af. Batteriet er ikke udskifteligt, og kameraet kan ikke bruges, mens det er forbundet til opladeren.

Også i denne test:

5 action-videokameraer

GoPro Hero4 Black Edition

Tørrer gulv med resten

Blandt action-videokameraerne har GoPro trukket fra feltet med Hero4 Black Edition. Det er dyrt, men også forbandet godt!

Markedets klart bedste actionkamera har bedre videokvalitet end nogen, vi har testet før, og man kan vælge imellem et hav af opløsninger og indstillinger. 4K med 30 fps og 1080p med 120 fps trækker op!
Kameraet er dyrt, og batterilevetiden er ikke alverden. Selv om lydkvaliteten er bedre end på forgængeren, er der konkurrenter, som gør den del bedre.
Læs hele testen

Contour Roam3

Vandtæt uden hus

Contour hævder at have lavet deres bedste kamera til dato. Og det er ikke småting, man får for pengene.

God videokvalitet. Kan anvendes på 10 meters dybde uden undervandshus. Gode indstillingsmuligheder via computer. Objektivet kan drejes 270 grader og har lasersigte.
Alle indstillinger skal gøres med kameraet sluttet til en computer. Det kan ikke styres med smartphone og mangler søger. Elendig lyd.
Læs hele testen

Drift Stealth 2

Godt til det meste

Drifts mindste actionkamera er kompakt og vandtæt. Det er også det kamera, der giver de lyseste indendørsbilleder.

Drift Stealth 2 giver lysere video indendørs end konkurrenterne. Lyden er udmærket med klar tale. Batteritiden er rigtig god, og vi kan godt lide, at objektivet kan drejes.
Dækslet til hukommelseskort og USB-port er lidt svært at skrue af. Lyden kan blive noget tynd, og man kan ikke lave slowmotion-optagelser i HD. Lidt gulstik i billedet.
Læs hele testen

Sony HDR-AZ1

Kompakt og brugervenligt

Sonys hidtil mindste action-videokamera er veludrustet på funktionsfronten. Et spændende valg!

Kameraet er kompakt og let at bruge. Især hvis det styres fra mobiltelefonen. Billedkvaliteten er god, og lydkvaliteten er fremragende – når det ikke blæser.
Billederne mangler lidt skarphed. Kameraet kan ikke anvendes, når det er koblet til opladeren. Hvis det blæser, må man bruge undervandshus, ellers overstyrer lyden.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top