Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony HDR-AZ1

Kompakt og brugervenligt

Sonys hidtil mindste action-videokamera er veludrustet på funktionsfronten. Et spændende valg!

Skrevet af / 30/03/2015 - 00:01
Sony HDR-AZ1
Geir Gråbein Nordby

Sonys hvide HDR-AZ1 er kompakt og handy, og kan være i en lomme. Det er vejrbestandigt og stænksikkert, og kan tages ned til 5 meters dybde, hvis det er monteret i det medfølgende undervandshus. Men så er det ikke særlig kompakt længere.

Af medfølgende udstyr er der desuden to fæster med kraftig 3M-klæbelim: Et til flade og et til buede overflader. Desuden findes der et universalfæste, som kan skrues fast på undersiden af kameraet, så det kan monteres på et almindeligt kamerastativ. Fæster til hoved, hjelm, rygsæk, hund, håndled, cykelstyr, bryst og mere endnu kan købes separat.

Kameraet har udskifteligt batteri. En ekstern oplader kan købes ved siden af i et sæt med ekstra batteri. Ellers lades kameraet op via et USB-stik på computeren. Kameraet kan ikke bruges, mens det er sluttet til en strømkilde.

 

Sony_HDR-AZ1_miljo

 

Kameraet i brug

HDR-AZ1 styres let fra mobiltelefonen med Sonys PlayMemories-app. Her kan man også indstille f.eks. opløsning og farvebalance direkte i app’en, og billedet ser man på mobilskærmen. Kameraet kan anvendes alene, men i så fald uden søger.

Hvis man køber VR-versionen af HDR-AZ1, får man en fjernbetjening til håndleddet med indbygget skærm. Den testede jeg med, og jeg må sige, at den er genial. Jeg brugte den hele tiden! Desværre koster den cirka 1.000 kroner, men så får man også GPS-logging med i købet og dermed mulighed for at tilføje hastighed og rute til videoen.

Videokvaliteten fra Sony-kameraet er ganske god og bedst i XAVC S-format, som giver en optagelseskvalitet på 50 Mbit/s. Det kræver SDXC-hukommelseskort, men kan varmt anbefales. Full HD 1080p kan optages med op til 60 fps, mens 720p kan skydes så hurtigt som 120 fps. Her er det valgfrit, om det skal være slowmotion-optagelser eller normal hastighed.

Billedet er lidt skarpere end med Polaroid i dagslys, men ikke meget. Indendørs og i mørke omgivelser er Sony dårligere med kornede og uskarpe billeder. Der er derimod forsvindende lidt komprimeringsstøj, så objekter i billedet bevarer strukturen ved bevægelse, og solens genskin på våd asfalt glinser mere end med Polaroid.

Lydkvaliteten er rigtig god. Men følsomheden på mikrofonen er lidt høj, så den begynder hurtigt at forvrænge, hvis der er meget støj. Hvis du skal udsætte kameraet for høj hastighed eller meget vind, så brug undervandshuset.

Lyd & Billede mener

Kameraet er kompakt og let at bruge. Især hvis det styres fra mobiltelefonen. Billedkvaliteten er god, og lydkvaliteten er fremragende – når det ikke blæser. Billederne mangler lidt skarphed. Kameraet kan ikke anvendes, når det er koblet til opladeren. Hvis det blæser, må man bruge undervandshus, ellers overstyrer lyden.

Også i denne test:

5 action-videokameraer

GoPro Hero4 Black Edition

Tørrer gulv med resten

Blandt action-videokameraerne har GoPro trukket fra feltet med Hero4 Black Edition. Det er dyrt, men også forbandet godt!

Markedets klart bedste actionkamera har bedre videokvalitet end nogen, vi har testet før, og man kan vælge imellem et hav af opløsninger og indstillinger. 4K med 30 fps og 1080p med 120 fps trækker op!
Kameraet er dyrt, og batterilevetiden er ikke alverden. Selv om lydkvaliteten er bedre end på forgængeren, er der konkurrenter, som gør den del bedre.
Læs hele testen

Contour Roam3

Vandtæt uden hus

Contour hævder at have lavet deres bedste kamera til dato. Og det er ikke småting, man får for pengene.

God videokvalitet. Kan anvendes på 10 meters dybde uden undervandshus. Gode indstillingsmuligheder via computer. Objektivet kan drejes 270 grader og har lasersigte.
Alle indstillinger skal gøres med kameraet sluttet til en computer. Det kan ikke styres med smartphone og mangler søger. Elendig lyd.
Læs hele testen

Drift Stealth 2

Godt til det meste

Drifts mindste actionkamera er kompakt og vandtæt. Det er også det kamera, der giver de lyseste indendørsbilleder.

Drift Stealth 2 giver lysere video indendørs end konkurrenterne. Lyden er udmærket med klar tale. Batteritiden er rigtig god, og vi kan godt lide, at objektivet kan drejes.
Dækslet til hukommelseskort og USB-port er lidt svært at skrue af. Lyden kan blive noget tynd, og man kan ikke lave slowmotion-optagelser i HD. Lidt gulstik i billedet.
Læs hele testen

Polaroid Cube

Sjov terning

Polaroid Cube er et morsomt, terningeformet kamera, som er let at tage med på tur. Videokvaliteten er ikke alverden, men det fungerer.

Kameraet er meget lille og let, og det er nemt i brug. Fæstnes let til metaloverflader, og der kan købes fæster til forskellige situationer.
Lyden er indelukket, og videokvaliteten er heller ikke noget at prale af. Batteriet er ikke udskifteligt, og kameraet kan ikke bruges, mens det er forbundet til opladeren.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Lyd & Billede
Scroll to Top