Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fujifilm X30

Godt allround-kamera

Fujifilm X30 er perfekt til dem, der elsker at fotografere og kan lide at have kontrol over billedkvaliteten.

Skrevet af / 29/12/2014 - 00:01
Fujifilm X30
Lasse Svendsen

Designet er ikke det eneste, der er tiltalende ved dette Fuji-kamera. Her får man en glimrende elektronisk søger, som er stor, skarp og hurtig. Kameraet er godt udstyret med bl.a. Wi-Fi samt testens hurtigste skudtakt på 12 billeder i sekundet. Den lysstærke 28-112 mm zoom har vi tidligere testet i forgængeren X20, og X30 har samme 12 megapixel billedchip, bare med opgraderet billedsensor.

Vippeskærmen er praktisk, men det er ikke en touch-skærm. Praktisk er også den programmérbare funktionsring omkring objektivet, som man kan bruge til blændeindstilling, hvis man vil.

Billedkvalitet
De færreste vil blive skuffet over billedkvaliteten. Billederne er skarpe, og der er rigeligt med skarpt gengivne detaljer at finde for dem, der bruger lup. Det skyldes en vellykket kombination af god optisk ydelse og Fujis X-Trans billedsensor.

Farvegengivelsen er jævn med rigtig god mætning, og der er ikke meget billedstøj før ISO 1600. Grænsen for brugbare filer ligger omkring ISO 3200. Alt derover kan hurtigt blive meget grumset. Men billeddynamik og kontrast er rigtig god på X30, hvilket gør det til et af de bedste småkameraer i denne klasse.

I brug
Hurtigt er det også. Autofokussen følger godt med i godt lys, og skudtakten på 12 fps er fremragende. Det er ikke noget actionkamera, men man kan fange en begivenhed i korte serier og være sikker på at stå tilbage med et skarpt billede.

Kameraet ligger rigtig godt i hånden med store, gummierede flader og håndgreb, og mange af knapperne kan programmeres. Søgeren er nærmest et kapitel for sig, stor og skarp som den er, og den manuelle zoom er en fornøjelse at bruge.

Videokvaliteten er egentlig det eneste, vi er ikke imponeret over. Ellers er Fujifilm X30 et glimrende kamera, som det er en fryd at fotografere med. Det stiller sig ikke i vejen for fotografen med logiske fejl, men er et gennemført værktøj af høj kvalitet, der giver fin billedkvalitet i de allerfleste situationer. Et fremragende kamera til entusiaster, der elsker at tage billeder.

Lyd & Billede mener

Meget konsekvent billedkvalitet, pragtfuld søger og hurtig responstid gør dette kamera til en af vores favoritter. Ergonomi og batteritid er langt over gennemsnittet i klassen. Med den mindste sensor i testen ser man mere billedstøj ved høj ISO.

Også i denne test:

5 professionelle kompaktkameraer

Panasonic Lumix DMC-LX100

Enestående kompetent kamera

Man får i både pose og sæk med Panasonics bedste kompaktkamera, der har alt, hvad man kan ønske sig – også høj billedkvalitet.

Usædvanlig veludstyret kamera med stor elektronisk søger, lysstærkt zoomobjektiv, 4K-video og multiformat billedsensor. Billedkvaliteten er der heller ikke noget i vejen med.
Skarphed og opløsning falder ved høj ISO, og vi savner et indstillingshjul.
Læs hele testen

Sony Alpha ILCE-QX1

Cool og lidt specielt kamera

Her er kameraet, der laver din smartphone om til et professionelt kamera.

Med udskiftelig optik og god billedkvalitet er QX1 et attraktivt tilbehør til mobiltelefonen. Det er som at sætte et spejlreflekskamera foran mobilen med de fordele og ulemper, det medfører.
Alle operationer udføres med forsinkelse, og det er lidt frustrerende at bruge.
Læs hele testen

Canon PowerShot G7 X

Professionel kvalitet i lommen

Det mindste kamera i testen er så godt, at de færreste har brug for mere.

Næsten perfekt billedkvalitet, simpel betjening og praktisk touch-skærm gør Canon-kameraet til et af de bedste i klassen.
I denne klasse forventer man en søger, men det er der ikke. Ikke engang som tilbehør.
Læs hele testen

Leica X

Dyrt luksuskompakt

Få kameraer giver så meget besidderglæde som et Leica-kamera. Men det er på betingelse af, at det holder, hvad det lover.

Lynhurtigt og knivskarpt. Med dette kamera er det svært at gå glip af motivet. Testens bedste ergonomi.
Meget grums ved høj ISO og markant faldende skarphed på fuld tele.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

Lyd & Billede
Scroll to Top