Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic Lumix DMC-GF6

Brugervenligt begynderkamera

Med fornem billedkvalitet til en overkommelig pris er dette lille systemkamera fra Panasonic velegnet til nybegyndere.

Skrevet af / 13/09/2013 - 16:06
Panasonic Lumix DMC-GF6
Lasse Svendsen

Der er ingen grund til at komplicere fotograferingen mere end højst nødvendigt. Omtrent sådan man kan opsummere Panasonics lille Lumix GF6. Kameraet er perfekt til nybegyndere, der gerne vil kombinere billedkvalitet med brugervenlighed. At kameraet samtidig er lille og let, gør det bare endnu mere attraktivt som hverdagskamera for os andre.

Lumix-kameraet stiller i samme klasse som Sony NEX-3N og Olympus PEN E-PL5, begge med vipbar skærm, men GF6 er trods sin enkle og klare betjening en tand skarpere på flere områder.

Kameraet har en 16 megapixel billedsensor og kan skyde fuld 1080p HD-video, men den berøringsfølsomme skærm har højere opløsning og kan vippes 180 grader rundt og fremad. Perfekt til selvportrætter, skulle man mene. Blitzsko eller mulighed for at montere en søger – som på PL5 – er der ikke på GF6. Til gengæld har det noget, som ingen af ​​de nærmeste konkurrenter har …

NFC og Wi-Fi
Med Wi-Fi i kameraet kan man overføre billeder trådløst til mobil eller tablet. Ofte er det lettere sagt end gjort, men Panasonic har løst problemet. Man downloader en app til sin mobil, som man kan fjernstyre kameraet og hente billederne med.

Hvis du har en smartphone med NFC – Near Field Communication – behøver du ikke at indtaste dit password i kameraet. Da kobles kamera og telefon automatisk. Bare sørg for at aktivere Wi-Fi i kameraet og åbn app’en på din telefon, så er opsætningen såre simpel. Hold mobilen hen til kameraets venstre side, så er de koblet sammen, og du kan begynde at overføre billeder og videoer med det samme. Man kan også se billeder på et smart-tv via Wi-Fi. Enten direkte eller via trådløst hjemmenetværk.

panasonic_lumix_dmc-gf6_9

Den vipbare touch-skærm giver dig adgang til indstillinger i skærmmenuen og gør kameraet nemt at bruge, selv om det kan virke lidt avanceret til at begynde med for dem, der ikke har erfaring med systemkameraer.

Lumix-kameraet er udstyret med Panasonics intelligent autoeksponering, som tager sig af alt det tekniske, herunder motivprogrammer. Fordi kameraet er så lille, kan det føles klodset at betjene, hvis man har store hænder. Men for de allerfleste er den kompakte størrelse – der bl.a. skyldes det nye, mindre 14-42 mm objektiv – perfekt.

Skærmen er knivskarp og lys, og i godt lys er autofokussen rimelig hurtig og præcis. Alle reaktioner fra kameraet sker med det samme. Du slipper for at vente, og dermed mindskes chancen for at gå glip af et pletskud. Efterhånden som man bliver mere erfaren, kan man udforske de mange muligheder, kameraet har, programmere de to funktionsknapper til meget brugte indstillinger og eksperimentere med de kreative muligheder, der er i kameraet.

Høj billedkvalitet
GF6 er også et udmærket videokamera. Det kan lagre video som enten pladsbesparende AVCHD-filer eller mere konventionelle MPEG4-filer, som alle computere nemt kan finde på hukommelseskortet og automatisk overføre til harddisken. AVCHD-filerne må du selv finde, hvis du ikke vælger at bruge den skrækkelige softwarepakke, der følger med kameraet.

Lydløs autofokus og skarp billedkvalitet giver HD-videoer af høj kvalitet, der egner sig godt til tv-skærmen i stuen. Lyden er derimod ikke så overbevisende, med lidt for meget støj og en tynd klang.

GF6_9

Stillbilledkvaliteten er helt i top og identisk med billedkvaliteten fra Lumix G6, som har samme type billedsensor. Den optiske kvalitet fra G Vario zoomen er jævnt hen god. Moderat forvrængning og vignettering på maksimal blænde og vidvinkel, kombineret med god skarphed og kontrast, gør Lumix-objektivet til en af ​​de bedre standardzooms i klassen.

Rigtig god og ikke mindst jævn farvebalance med meget fin farvemætning trækker absolut op. Kombinationen af optik og kamera giver fremragende detaljeskarphed og god billeddynamik. Det eneste, jeg savner, er lidt bedre autofokuspræcision i svagt lys, på serieoptagelser og ved motiver i bevægelse. Dér har Olympus PL5 en fordel i forhold til GF6, som ellers må siges at være et glimrende valg i denne prisklasse.

Prisbilligt og attraktivt
Personligt kunne jeg leve fint med Lumix GF6. Det lille Panasonic-kamera mangler måske søger og blitzsko – dér er Lumix G6 et bedre alternativ – men den handy størrelse, touch-skærmen og den sublime billedkvalitet gør det til et fantastisk nybegynderkamera. Som også vokser med opgaven, efterhånden som man lærer og begynde at eksperimentere med indstillingerne for at skabe sit eget kreative udtryk.

At Panasonic sammen med Olympus har det suverænt største udvalg af tilbehør og optik i denne klasse, gør Lumix GF6 ekstra attraktivt. Et fremragende hverdagskamera for alle og enhver.

Lyd & Billede mener

Skarp billedkvalitet Fremragende farvegengivelse Praktisk Wi-Fi funktion Let og kompakt Moderat batterilevetid Små knapper Ikke mulighed for søger

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Lyd & Billede
Scroll to Top