Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic Lumix G X Vario

Krystalklar optik

Endelig findes der en kompakt og lysstærk zoom til Olympus’ og Panasonics kompakte systemkameraer. Men kvalitet koster som bekendt.

Skrevet af / 22/08/2012 - 21:50
Panasonic Lumix G X Vario
Lasse Svendsen

Micro Four Thirds-formatet er det hurtigst voksende kamerasystem på markedet, men har manglet en lysstærk zoom. Nu er Panasonic Lumix G X Vario 12-35 mm her. Med virkelig god lysstyrke på f/2.8 over hele brændviddeområdet (svarende til 24-70 mm) kan Panasonic tilbyde en lysstærk normalzoom, som passer til de kompakte systemkameraer i Olympus PEN-, OM-D- og Panasonic Lumix G-serierne.

Med en avanceret og dyr optisk konstruktion, solid mekanisk kvalitet og gummipakning på metalfatningen stiller objektivet op i samme klasse som Canons, Nikons og Sonys tilsvarende objektiver – med 24-70 mm brændvidde og f/2.8 lysstyrke. Men der er en væsentlig forskel. Størrelse og vægt. Med sine 305 gram og en længde på 74 mm er Panasonic-zoomen betydelig lettere og mindre end 24-70 mm fra Canon, Nikon og Sony.

Meget for pengene
Panasonic-objektivet er desuden en hel del billigere. Tættest på kommer Nikons AF-S Nikkor 24-70 mm f/2.8 til 11.995 kroner, men i lighed med Canon EF 24-70 mm f/2.8L II til 19.000 kroner og Sony SAL2470 Carl Zeiss f/2.8 til 15.900 kroner er objektivet stort, tungt og klodset sammenlignet med Panasonic-zoomen, som skal dække en meget mindre billedcirkel. Panasonic Lumix G X Vario 12-25 mm F2.8 koster 9.495 kroner. Mange penge, men meget mindre, end konkurrenterne altså forlanger for tilsvarende optik til deres systemkameraer.

Konstruktion
Panasonic-zoomen er bygget i letmetal og har optisk intern fokusring, hvor zoom- og fokusring har meget blød og præcis gang. Det er kun, når man zoomer, at objektivets forreste linseelementer øger længden på objektivet. Den optiske række er sat sammen af 14 linseelementer i ni grupper. Fire asfæriske elementer skal give optimal lysspredning uanset farvefrekvens og brændvidde. Objektivet er udstyret med et refraktivt element og et Ultra Extra-Low Dispersion-element (UED), som reducerer kromatisk fejlbrydning.

Desuden er linseelementerne belagt med et såkaldt nanolag, som skal reducere strølys og reflekser. Integreret i det kompakte zoomobjektiv er også en nyudviklet optisk billedstabilisator, som skal reducere bevægelsesuskarphed, også når man panorerer under video-optagelse. Endelig har Panasonic udstyret objektivet med syv afrundede blændelameller til blødere tegning af diffuse områder på fuld blændeåbning.

Skarp som en diamant
Den optiske kvalitet er forbløffende god. Hvis jeg havde sagt, at billederne var taget med et Leica Summicron 50 mm, ville få studse. Men lad os tage det negative først. Ja, der er optisk fortegning her. Lidt, men dog synlig. På 12 mm er den svagt tøndeformet, og på f/2.8 er der også synlig vignettering (lystab) i hjørnerne. Men det er slet ikke af kritisk karakter. På f/4.0 er vignetteringen på 12 mm negligérbar, og fra 20 mm er linjefortegningen næsten elimineret.

Skarpheden er meget jævn på alle brændvidder fra 20 til 35 mm, med en lille afvigelse på 12 mm og f/2.8, og reduceret skarphed (som ventet) på f/16 og f/22 uanset brændvidde. Men når det er sagt, så er forskellene små, og sammenlignet med tilsvarende fra Nikons 24-70 mm f/2.8 (som vi havde tilgængeligt) er den optiske ydelse fra det lille Panasonic-objektiv ekstremt højt. Objektivet har kun marginal farvebrydning – kromatisk aberration – for en zoom i denne klasse.

Den optiske ydelse fra X Vario 12-35 mm F2.8 er helt i topklasse sammenlignet med tilsvarende optik fra kendte navne som Canon, Nikon og Sony. Sammenlignet med det meget større Nikon AF-S 24-70 mm f/2.8 er det glædeligt at se, at der ikke nogen modsætning mellem optisk kvalitet og kompakt fysik. Det ved Leica allerede meget om.

Med det stadig øgede udvalg af kvalitetsoptik fremstår Olympus’ og Panasonics kompakte systemkameraer som seriøse alternativer til de store spejlreflekskameraer. Panasonic-zoomen føjer sig til rækken af kvalitetsoptik, som gør Micro Four Thirds-formatet til et stort system, hvor det aldrig har været lettere at finde skarpt glas. Som X Vario 12-35 mm F2.8, der er et af de bedste zoomobjektiver, vi har testet.


Kompakt, let og lysstærk zoom.

Lyd & Billede mener

Solid optisk og mekanisk ydelse Lysstærkt og knivskarpt Integreret billedstabilisator Mangler afstandsskala Kvalitet koster

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Lyd & Billede
Scroll to Top