Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 4 alt-i-én computere

Tre flotte og en sej til kollegieværelset

Hvis pladsen er trang, og computeren også skal levere tv og underholdning, kan en alt-i-én være løsningen.

Skrevet af / 21/08/2015 - 06:00
4 alt-i-én computere
John Alex Hvidlykke

Produkter i denne test

Studiestarten nærmer sig, og mange er flyttet for at komme tættere på studierne. For en del betyder det også et goddag til deres første egen bolig – samt et farvel til stuens store fladskærms-tv. I stedet må man forsøge at udnytte den sparsomme plads til sidste kubikmillimeter. Computeren – for sådan en er der under alle omstændigheder brug for – må derfor gerne agere både tv og underholdningscenter.

Vi har i denne test fundet fire super-relevante bud på computere, der kan klare det hele uden hverken at fylde boligen eller tømme tegnebogen. Og de ser tilmed godt ud. Tre af dem er direkte elegante, mens den fjerde er sej at se på!

 

Bærbar teknologi på skrivebordet

En all-in-one (eller alt-i-én computer) er en sammenbygget enhed med skærm og computer i samme kabinet. At presse en hel, fuldvoksen computer ind på ingen plads virker umiddelbart umuligt. Indtil man indser, at netop dét er sket i hver eneste bærbare, vi propper i tasken. En all-in-one er i praksis en bærbar pc med en skærm i overstørrelse og et eksternt tastatur.

All-in-one computeren kan forene den stationære computers gode skærm med laptoppens kompakte elegance. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man i stedet får desktop-computerens klodsethed forenet med den bærbares lavere ydelse til prisen.

 

Ingen plads til udvidelser

På grund af pladskravene er udvidelsesmulighederne i en integreret alt-i-én computer begrænset til udvidelse af ram og harddisk. Alt andet skal ske via USB-porten. Opgradering til et hurtigere grafikkort er således umuligt. Og endnu mindre udskiftning af bundkort og CPU.

Vi har valgt at kigge på computere i prislejet 8.500-15.000 kroner. For det beløb får man en solid maskine med regnekraft til også lidt tungere opgaver, såsom billedbehandling og video. Ingen af dem er fartmonstre, men de er dog hurtigere end de fleste bærbare i samme prisleje. Og så følger der en god, stor skærm med, som på to af maskinerne tilmed er 10 punkts multitouch. På flere af dem er der også kræfter til at spille spil.

 

Intet fjernsyn

Selv om de er beregnet til at stå i stuen eller opholdsområdet, har ingen af computerne indbygget tv-tuner, som vi ellers tidligere har set på all-in-one maskiner. Det behøver dog ikke at være noget problem, efterhånden som mere og mere tv bliver IP-båret, og både teleselskaber og tv-stationer tilbyder internetadgang til programmerne.

Skulle du endelig finde en grund til at rode med æterbåret digital-tv, kan en ekstern tv-tuner til USB-porten købes for få hundrede kroner.

 

Sådan testede vi

De fire computere blev sat på hårdt skrivebordsarbejde på redaktionen, hvor de fik lov til at deltage i den daglige produktion, suppleret med flere fritidsprægede aktiviteter som spil og filmkiggeri samt tv fra enten nettet eller indbyggede tv-modtagere.

Testen blev rundet af med benchmark-målinger med vores standardtestsuiter Geekbench 3 og Browsermark, der på tværs af styresystemer og processortyper sætter mål på ydelsen under dagligdags opgaver. For at belyse computernes evner på underholdningsfronten tog vi desuden grafiktestene 3DMark 11 og Cinebench R15 i brug.

Produkter i denne test

MSI AG240 2PE 0033EU

Schæferhund i ulveklæder

Hvem sagde, at rød var en pigefarve? MSI’s råt designede all-in-one vil føle sig hjemme i spillebulen.

Sejt design, der vil tiltale MSI’s kernekunder. Testens hurtigste computer til den laveste pris. Indbygget dvd-drev.
Skærmen er uden touch-funktion, og der følger hverken tastatur eller mus med. Grafikkortet har et år på bagen.
Læs hele testen

Apple iMac 21,5″

Gennemtænkt til mindste detalje

Apple er verdensmestre i at lave lækre gadgets med suveræn byggekvalitet.

Gennemført design fra yderst til inderst. Alt er lækkert, og brugerfladen er markedets glatteste. Skærmen og lyden er i top.
Du får mere smæk for skillingen hos konkurrenterne, som desuden giver dig enten touch-skærm eller gamer-grafik.
Læs hele testen

Dell Inspiron 2350

Diskret og alsidig arbejdshest

Hurtig processor og lækker touch-skærm til en rimelig pris. Du får i både pose og sæk hos Dell.

Stor, lækker 10 punkts touch-skærm til under 10.000 kroner! Hurtig CPU og masser af ram gør Dell til et godt køb.
Den grafiske ydelse er ikke imponerende, og konkurrenterne byder på bedre lyd og billede.
Læs hele testen

Lenovo A740 i7 QHD

Skrivebordsbiografen

Kæmpemæssig touch-skærm med fantastiske farver. Og du få endda en udmærket pc med i prisen.

Dvd-drev og monsterstor touch-skærm med testens bedste opløsning og superflot billede gør Lenovo til den perfekte skrivebordsbiograf.
Testens dyreste maskine. Dual-core processoren halter bagefter på tunge programmer, og ekstraudstyret er plasticagtigt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top