Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Lenovo A740 i7 QHD

Skrivebordsbiografen

Kæmpemæssig touch-skærm med fantastiske farver. Og du få endda en udmærket pc med i prisen.

Skrevet af / 21/08/2015 - 05:00
Lenovo A740 i7 QHD
John Alex Hvidlykke

Hold da helt op for en skærm! Lenovos navn forbindes normalt med glimrende og lidt grå bærbare pc’er til især erhvervslivet. Men A740 er en helt anden sag. Skærmen er ikke alene stor, den er kæmpestor! Forskellen på 23 og 27 tommers skærmstørrelse er langt voldsommere, end man skulle tro! Og så er det vel at mærke en touch-skærm. Opløsningen er QHD (2560 x 1440 pixel).

Lenovo anvender en Intel i7-processor på 2,8 GHz. Men kun i dual-core udgave. Der er 8 gigabyte ram om bord og et Nvidia GeForce GTX 850A grafikkort med 2 gigabyte ram.

Der er godt med emblemer på bagsmækken af A740. Højttalerne er fra JBL, og lyden er Dolby Home Theater-certificeret. Hvilket ikke er helt det samme som at have en Dolby-hjemmebiograf med JBL-højttalere. Men for indbyggede højttalere i en fladskærm er lyden så afgjort i den bedre ende.

Skærmen er 10 punkts multitouch, men touch-funktionen virker ikke helt så overbevisende og kvik som på Dell.

Tastaturet er lige så kompakt, som skærmen er gigantisk. Der er blevet plads til fuldt tastaturlayout samt numeriske taster – selv om Enter-tasten er den smalleste, jeg nogensinde har set. Tastatur og mus er i sølvgrå plastic og er okay til lidt websurf og korte e-mails. Men så har vi også sagt alt det pæne, der er at sige om de to.

Der medfølger et eksternt DVD-RW drev. Det er af plast, men kan på tilstrækkelig afstand forveksles med blankpoleret aluminium.

Det kan ikke have været nemt at konstruere et hængsel, der kan holde den tunge skærm, men samtidig er let at vippe og anbringe i alle stillinger fra lodret til vandret. Men det er lykkedes. Dog kommer skærmen let i svingninger. Hvis der skubbes til bordet, kommer den hurtigt til at stå og vugge, og det kan være noget distraherende, når det sker på en så stor flade.

 

Benchmarks

At en i7-processor ikke bare er en i7-processor, bekræftes nådesløst af Geekbench 3-målingen. i7 4558U er dual-core, og i multi-core testen opnår den en score på 5.984, hvilket er omkring det halve af de andre tre deltagere (2.818 i single-core).

Browsermark-testen kommer dog ud med et fuldt ud respektabelt resultat på 5.303, ligesom grafiktesten 3DMark 11 ender på 3.988. Det er næsten i gamer-klassen. Også multiplatformtesten Cinebench R15 viser med 68,64 fps, at der er muskler til grafiske løjer.

Lenovo_a740

 

Konklusion

Lenovo A740’s stærkeste kort er den fremragende skærm, der både er stor, knivskarp og farverig. At lade hånden glide hen over den for at bladre i ikonerne er en fornøjelse. Desværre koster den slags fornøjelser! 15.000 kroner er mange penge for en dual-core i7-maskine uden 4K-skærm.

Hvis en hjemmebiograf til skrivebordet står højest på ønskesedlen, er A740 dog et meget stærkt bud. Og takket være et grafikkort i den bedre ende er maskinen også frisk på 3D-spil.

Benchmarks
Geekbench 3: 5.984 (multi-core), 2.818 (single-core)
Browsermark: 5.303
3DMark 11: 3.988
Cinebench R15: 68,64 fps

Lenovo_a740_side

Home mener

Dvd-drev og monsterstor touch-skærm med testens bedste opløsning og superflot billede gør Lenovo til den perfekte skrivebordsbiograf. Testens dyreste maskine. Dual-core processoren halter bagefter på tunge programmer, og ekstraudstyret er plasticagtigt.

Også i denne test:

4 alt-i-én computere

MSI AG240 2PE 0033EU

Schæferhund i ulveklæder

Hvem sagde, at rød var en pigefarve? MSI’s råt designede all-in-one vil føle sig hjemme i spillebulen.

Sejt design, der vil tiltale MSI’s kernekunder. Testens hurtigste computer til den laveste pris. Indbygget dvd-drev.
Skærmen er uden touch-funktion, og der følger hverken tastatur eller mus med. Grafikkortet har et år på bagen.
Læs hele testen

Apple iMac 21,5″

Gennemtænkt til mindste detalje

Apple er verdensmestre i at lave lækre gadgets med suveræn byggekvalitet.

Gennemført design fra yderst til inderst. Alt er lækkert, og brugerfladen er markedets glatteste. Skærmen og lyden er i top.
Du får mere smæk for skillingen hos konkurrenterne, som desuden giver dig enten touch-skærm eller gamer-grafik.
Læs hele testen

Dell Inspiron 2350

Diskret og alsidig arbejdshest

Hurtig processor og lækker touch-skærm til en rimelig pris. Du får i både pose og sæk hos Dell.

Stor, lækker 10 punkts touch-skærm til under 10.000 kroner! Hurtig CPU og masser af ram gør Dell til et godt køb.
Den grafiske ydelse er ikke imponerende, og konkurrenterne byder på bedre lyd og billede.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top