annonse
annonse
april 2017

Test af: Nvidia Shield TV

Din fladskærms bedste ven

Nvidia Shield anno 2017 er bedre og mindre end sin forgænger.

Lyd & Billede mener

Den nye controller samt medfølgende fjernbetjening er en kæmpe forbedring i forhold til første udgave.
MicroSD-porten og hovedtelefonudgangen på fjernbetjeningen er forsvundet. Prisen er lidt høj.
annonse

Med en Android-boks koblet til din fladskærm, åbner der sig en helt ny verden af underholdning. Alle de apps du kender fra din smartphone er nu tilgængelige i stort format, fuldstændig som på Apple TV. Android-platformen er dog mere åben og tilbyder derfor langt flere muligheder.

Den bedste Android-boks på markedet har indtil for nyligt heddet Nvidia Shield TV. Det gør den sådan set stadig, men der er tale om en ny udgave den boks, som vi anmeldte for ikke ret lang tid siden. Har du allerede den forrige udgave, er det svært at anbefale en opgradering. Har du endnu ikke købt en Shield TV, har du nu ingen undskyldning overhovedet.

Små forbedringer

Forskellen på den gamle og nye Shield TV ligger først og fremmest i det ydre. Den nye maskine er 40% mindre, hvilket ser ud af ret meget, når man holder dem ved siden af hinanden. I praksis er det dog ret ligegyldigt, når de først er pakket væk under fladskærmen. Hvad der dog ikke er helt ligegyldigt er, at man har valgt at skrotte MicroSD-porten på bagsiden, som mange brugte til at udvide den interne hukommelse på kun 16GB med. Du kan dog stadig sætte en ekstern harddisk til via USB og bruge denne til lagring af medier eller apps.

Også den medfølgende spilcontroller har fået en overhaling. Her er størrelsesforskellen dog mere velkommen. Den gamle controller mindede meget om den allerførste Xbox-controller – STOR, tyk og klodset. Den nye er blevet væsentlig slankere og har fået et kantet ydre til at erstatte de runde former. I praksis betyder det, at den ligger bedre i hånden og vejer en del mindre. Via den nyeste softwareupdatering har Nvidia samtidig åbnet op for rumble-funktionen i spil, hvilket ikke var muligt på den gamle, da den tilsyneladende slet ikke har denne funktion indbygget.

Også den specielle fjernbetjening, som hører til Shield, har fået en opdatering. Den er lidt tykkere end den forrige model og har mistet hovedtelefonudgang samt mini-usb-porten i bunden. Dette skal ses som noget positivt. I stedet for genopladeligt batteri, er fjernbetjeningen nu udstyret med et elt almindeligt knapbatteri. Det betyder, at den holder strøm langt længere tid, og ikke skal lades op hele tiden. Hertil følger den nu med som en del af standardpakken og skal ikke købes ved siden af. Tak for det.

Spil i skyen – nu også på PC og Mac

De resterende ændringer skal findes på softwaresiden. Onlinespiltjenesten Geforce Now er stadig en del af pakken, men har fået flere nye spil og er blevet sluppet fri af Nvidias økosystem. Du behøver derfor snart ikke længere et Shield-produkt for at kunne streame spil, men kan nu også gøre det til en PC eller Mac. Det kræver stadig et månedligt abonnement at være med, og koster cirka det samme som et Netflix-abonnement. Udbuddet af spil stadig lidt fesent, om end flere AAA-titler er blevet føjet til. Helt nye spil kan købes til, men prisen for dette er alt for høj. Hvorfor skal vi give fuld pris for et spil, vi reelt kun låner det i skyen? En anden ting jeg stødte på under min test, var Nvidias køsystem.

Fakta & Rating:

Processor: Nvidia Tegra X1 med 256-core GPU og 3 GB ram

Lager: 16 GB SSD

Android 7.0 (Nougat)

4K UHD/60 fps, HDR, HDMI 2.0b, 2 x USB 3.0, IR-modtager, Bluetooth 4.1/BLE, MIMO 2,4 GHz og 5 GHz Wi-Fi, Chromecast

Mål og vægt: 9,8 x 15,9 x 2,6 mm / 250 g

Pris: 1.799 kroner

Web: nvidia.com

Pris: 1799

Læs også:

annonse
annonse
annonse
annonse
-

Lyd & Billede

Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.