Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Windows 8

Det nye vindue til verden

Windows 8 ligner ikke noget, Microsoft har præsenteret os for før. Overhovedet.

Skrevet af / 11/12/2012 - 09:21
Windows 8
Peter Gotschalk

Produkter i denne test

Vi skal nu vænne os til dynamiske og farverige fliser, der ikke bare repræsenterer apps – i samme forstand som vi kender dem fra smartphones og tablets – men også strømme af informationer, der flyder sammen i sammenhænge, som fokuserer på personer og indhold.

Windows kender dig
Det hele er knyttet til brugerens Microsoft-konto, som nu er omdrejningspunktet for e-mails, kalender, sociale netværk med mere, men også for betalinger, købte apps og sange/film samt sågar farvevalg og design af start- og låseskærm. Nå ja, og så SkyDrive, som er Microsofts cloud-løsning, så brugerens dokumenter (fotos, tekster, osv.) kan ligge i skyen og følge med fra enhed til enhed.

Kort og godt lover Microsoft os en integreret helhedsoplevelse med en brugerflade, der er fælles for alle typer enheder, og hvor indhold og tjenester følger brugeren og ikke hardwaren. Alt sammen for at din oplevelse med Windows 8 kan blive helt din egen.

Same same but different
Og det er så grunden til, at vi her har taget fat i en lille håndfuld produkter, som alle er baseret på Windows 8. Ikke for at teste selve operativsystemet, for det er nu engang ikke vores metier, men vi vil kigge på et repræsentativt udvalg af forskellige Windows 8-enheder for på den måde at bore dybere ned i det økosystem af fælles brugerflade, tjenester og indhold, som er en ret markant del af Windows 8. Derfor er det her ikke en gruppetest, som skal sammenligne en række produkter i samme kategori. Det er snarere en fællestest, hvor vi kigger på produkter i forskellige kategorier. Men ud over at forholde os til det enkelte produkt for sig, så tager vi også temperaturen på “økosystemet Windows 8” – ikke mindst for at finde ud af, hvor meget integration brugeren i realiteten kan forvente – om det virkelig er så nemt at skifte fra én type enhed til en anden, som Microsoft lægger op til.

Det er jo tre ting på en gang…

Windows 8 findes i tre forskellige inkarnationer. Den “rigtige” udgave til pc’er, en lettere udgave til tablet-computere og så en version til smartphones.

Windows 8
Den fulde version af Windows, efterfølgeren til Windows 7, er beregnet til at køre på x86-processorer. Windows 8 indeholder såvel den nye, flisebaserede brugerflade som det “gamle” Windows-skrivebord. Systemet kan både køre de nye Windows-apps og “rigtige” Windows-programmer i den gamle brugerflade.

Windows RT
Ligner Windows 8 på en prik, men er beregnet til at køre på ARM-processorer, som typisk sidder i tablet-computere og andre lette enheder. Indeholder også den “gamle” desktop-brugerflade, men kan ikke køre “rigtige” Windows-programmer. Kun Windows-apps købt gennem Windows Store.

Windows Phone 8
Mobilt operativsystem, der kører på smartphones. Selv om Windows Phone 8 har samme flisebrugerflade som det tidligere Windows Phone 7, så er kernen nu en Windows NT-arkitektur, som Windows Phone 8 har tilfælles med resten af Windows 8-familien, hvilket bl.a. betyder, at udviklere ret nemt kan flytte apps fra én platform til en anden.

Produkter i denne test

Her svigter Windows 8

Windows 8

Vi bliver lovet samme oplevelse og samme indhold, uanset hvilken type enhed vi anvender. Men det løfte skal tages med et gran salt. Windows Phone 8 er ikke helt som de andre.

Læs hele testen

Asus Vivo Tab RT

En blandet fornøjelse

Asus laver markedets måske bedste Android-tablets. Derfor har vi glædet os til at se, hvad de ville få ud af Windows RT. Svaret er: Så meget som muligt, men er det godt nok?

Masser af lagerplads Lynhurtig skærm Windows RT er brugervenligt
Kun få apps til Windows RT Ingen skandinaviske sprog
Læs hele testen

HP Envy Touch Smart Ultrabook 4

To i én

Envy TouchSmart Ultrabook 4 er den første Windows 8-baserede bærbare computer fra HP. En del er nyt, men meget er ved det gamle.

Fremragende ydelse Robust byggekvalitet Touch-skærm
Windows 8 kan virke rodet Ikke den skarpeste skærm
Læs hele testen

Windows Phone 8X by HTC

Referencemodellen

HTC laver fremragende telefoner, og det er denne flagskibsmodel for Windows Phone 8 et godt eksempel på.

Bedste smartphone-lyd ever Fremragende skærm Børnehjørnet
Max 16 GB lagerplads Windows Phone 8 mangler apps
Læs hele testen

Microsoft Surface

En tablet med mere

Microsoft redefinerer hvad en tablet egentlig er og hvad den skal kunne med sin egen Surface-computer med Windows RT. På nogle områder er den klasser bedre end iPad og Android, mens den på andre falder helt igennem.

Flot design Byggekvalitet i topklasse Brugervenlig
Windows RT har småfejl hist og her Endnu Ikke nok apps i Windows-butikken
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top