Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Parrot Jumping Sumo

Fjernstyret bil 2.0

Jumping Sumo kan både hoppe og springe, og så kan du køre om hjørner med den, mens du bruger dens kamera som øjne.

Skrevet af / 01/04/2015 - 00:01
Parrot Jumping Sumo
Peter Gotschalk

En drone er egentlig et andet ord for et ubemandet flyvende fartøj, men Parrot kalder også den kørende og springende Jumping Sumo en (mini)drone, og den styres i hvert fald på samme måde som Parrots flyvende droner, såsom Rolling Spider og AR.Drone 2.0. Dvs. via den gratis app FreeFlight 3, som kan downloades til din smartphone, uanset om du bruger Android, iPhone eller Windows Phone.

Forbindelsen etableres via Wi-Fi, og rækkevidden skulle være op til 50 meter. Om det passer, kommer i praksis lidt an på, hvilke omgivelser du kører i. Hvis der er en væg mellem dig og din Jumping Sumo, kan rækkevidden være kortere.

Jumping Sumo kører på to store hjul og kan opnå en hastighed af 7 km/t. Den balancerer på de to hjul lidt på samme måde som en Segway, når den kører, og ellers hviler den på et tredje, bagudvendt ben, som er udstyret med en fjeder, der kan bruges til at få Jumping Sumo til enten at springe ca. 80 cm op i luften eller tage et stort spring fremad.

 

 

Der sidder et fremadrettet kamera på fronten af dronen, og billedet transmitteres live til mobilskærmen, mens du kører. Det betyder i praksis, at du kan styre Jumping Sumo uden at have øjenkontakt med dronen. Kameraet er dine øjne, og du ser omgivelserne, som om du var en lille minipilot inde i dronen. Jumping Sumo bruger samme batteri som Rolling Spider, men kan holde i op til 20 minutter på en opladning.

Styringen er let og ligetil, og der er nærmest ingen grænser for, hvilke akrobatiske øvelser du kan få Jumping Sumo til at udføre på gulvet. Den kan f.eks. vende sig selv på hovedet, og pludselig bliver forlæns til baglæns, og den kan udføre forskellige forprogrammerede manøvrer såsom at spinne rundt om sig selv ved høj hastighed, ligesom du ved hjælp af funktionen Road Plan kan programmere en bestemt bane og bestemte bevægelser direkte i app’en. Når alt er indtastet, kommer køreplanen frem blandt Jumping Sumos prædefinerede bevægelser i app’en. Klik på det nye ikon, og Jumping Sumo udfører kommandoerne automatisk.

Kameraet kan både tage stillbilleder (i 640 x 480 opløsning) og optage video, men kun hvis man forsyner dronen med lagerplads via en Mini USB-stick, der i øvrigt ikke må måle mere end 1 cm i bredden. I bund og grund tåbeligt, al den stund de færreste lige har en Mini USB-stick liggende. Vi har ikke meget at kritisere Jumping Sumo for, men det ville have været smartere at anvende microSD-kort i stedet for et format, der primært bliver brugt til opladning og ikke ret meget andet.

Jumping Sumo kan ikke flyve, men den byder på flere muligheder end den anden Parrot-minidrone, Rolling Spider, og ikke mindst holder den meget længere på en opladning (20 minutter vs. 3-4 minutter). Det fremadrettede kamera flytter dig ned i dronens perspektiv via din smartphone, hvilket også er ganske underholdende – uanset om du kører med dronen alene eller bruger den til at drille vennerne eller familien.

 

Parrot_Jumping_Sumo_2 Parrot_Jumping_Sumo_3 Parrot_Jumping_Sumo_4 Parrot_Jumping_Sumo_5
<
>

Lyd & Billede mener

Det fremadrettede kamera streamer i realtid og lader dig styre dronen i førstepersons-perspektiv. Robust med mange forskellige funktioner og bevægelsestyper. Kan tage billeder og optage video. Det tager 90 minutter at oplade batteriet. Og du kan kun gemme videoklip, hvis du er i besiddelse af en Mini USB-stick, som ovenikøbet kan være svær at få til at passe i den dertil indrettede indgang.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top