Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Samsung Gear 2

Mere smart, mindre Galaxy

Til tider kan man føle sig lidt 80’er-agtig med Samsung Gear 2, der både kan fungere som telefonrør og spionkamera. Og det er bedre end forgængeren.

Skrevet af / 25/06/2014 - 04:30
Samsung Gear 2
Peter Gotschalk

Samsung lancerede deres første smart-ur, Galaxy Gear, i efteråret 2013 i forbindelse med IFA-messen i Berlin. Da vi få måneder senere fik et testeksemplar i hænderne, stod det ret hurtigt klart, at Samsung havde været lidt for tidligt ude, og at det smarte ur på en række punkter var et ufærdigt produkt. Bl.a. var designet lidt for klodset, men især batterilevetiden på blot et enkelt døgn var et stort problem.

Anden inkarnation af produktet er nu på hylderne, og ud over at Galaxy-navnet er gået tabt undervejs, så efterfølgeren blot hedder Samsung Gear 2, er der også blevet strammet op hist og her, så det nye ur fremstår som et mere færdigt og velfungerende produkt end forgængeren.

Kort og godt er Gear 2 det ur, Samsung burde have lanceret fra starten, og det er lige før vi fristes til at mene, at Samsung burde lade de brugere, der investerede over 2.000 kroner i det første ur, aflevere det tilbage til Samsung og i stedet få udleveret et eksemplar af det nye Gear 2 kvit og frit.

Samsung-Gear-2_bak

Noget gammelt og noget nyt
En del af funktionerne er de samme. Præcis som Galaxy Gear kan Gear 2 holde øje med vejret og er forbundet med mobiltelefonen, så f.eks. indgående opkald og beskeder vises på urets skærm. Man kan sågar også selv ringe op eller besvare opkald ved hjælp af Gear 2, selv om det dog ikke lader sig gøre, uden at man kommer til at ligne noget fra en 80’er tv-serie.

Musikafspilning fra telefonen kan uret også styre, og ligesom forgængeren har Gear 2 indbygget kamera, der faktisk tager ganske hæderlige billeder og sågar kan optage små videoklip. Det er lidt spionagtigt, men faktisk en af de funktioner, vi er mest begejstret for. Brugeren har jo, om man så må sige, kameraet lige ved hånden …

Gear 2 byder også på en masse fitness-funktioner og kan bl.a. tælle skridt, ligesom man også kan bruge uret til at holde øje med løbetræning, cykling, gang eller vandring. Det kunne Galaxy Gear selvfølgelig også, men Gear 2 kommer desuden med indbygget pulsmåler, ligesom uret kan overvåge brugerens søvn.

Et ægte Samsung-produkt
Som det er tilfældet med mange af Samsungs produkter, lider Gear 2 under at være forsynet med funktioner, som virker lovende i teorien, men ikke altid fungerer i praksis. Et eksempel er den såkaldte vækkebevægelse, som skal sørge for, at der tændes for skærmen, når man bevæger og drejer armen for at kigge på uret. Gear 2 kender bare ikke forskel på, hvilken retning man bevæger uret i, og skærmen tænder derfor – til stor irritation og distraktion – hver eneste gang man laver en lidt voldsom bevægelse med armen.

Samsung-Gear-2_gold

Til gengæld har Samsung, i hvert fald til dels, fixet det, der som nævnt var det første Galaxy Gears største svaghed – nemlig batterilevetiden. Gear 2 kan holde strøm i et par dage, og det er mindst dobbelt så godt som forgængeren.

Konklusion
Samsung har endnu ikke formået at slå benene væk under os med deres smarte ure, men Gear 2 er afgjort et skridt i den rigtige retning. Der er masser af funktioner, som arbejder godt sammen med brugerens smartphone, og Gear 2 er bedre til fitness end forgængeren. Ikke mindst på grund af den indbyggede pulsmåler.

Batterilevetiden på to til tre dage er stadig ikke imponerende, men er dog en velkommen forbedring i forhold til det ene døgn, som det første Galaxy Gear kunne klare.

Home mener

Gear 2 har masser af funktioner, som arbejder godt sammen med Samsung-mobilen. Det er bedre til fitness end forgængeren, og vi er ret pjattede med det indbyggede kamera. To dages batteritid er stadig ikke imponerende, og vi irriteres over funktioner –f.eks. vækkebevægelsen – der ikke helt virker, som de skal.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top