Hvor Plantronics sidste år entrerede med en blød bøjlemodel, har vi denne gang fået en model med kabel i flettet stof. BackBeat FIT 305 føles meget lette om nakken og i ørerne. Fordi ledningen har stof omkring, filtrer den ikke sammen i lommen. Den er dog en anelse til den lange side, uden mulighed for at kunne afkortes.
De små silikonepropper har en aflang bøjle, der sættes i spænd inde i øret. De føles først lidt løse, men sidder faktisk ganske behageligt.
På ledningen sidder fjernbetjeningen. Den er temmelig stor og klodset, hvorfor hørepropperne egner sig skidt til løb. Det er samtidig mærkeligt, at der kun er blevet plads til seks timers batterilevetid, størrelsen taget i betragtning.
Glimrende lyd
Trods en forholdsvis beskeden pris klarer BackBeat FIT 305 sig særdeles godt, når vi ser på lydkvaliteten. Den kan ganske vist ikke justeres som på andre modeller, men er alligevel fint afbalanceret fra fabrikken.
Her er gode detaljer i diskant og mellemtone, mens bassen stadig formår at sparke en smule fra sig. Det skyldes primært, at propperne er rigtig gode til at forsegle ørekanalen. Sættet egner sig herved fint til både sport og fritid.
Konklusion
Plantronics BackBeat FIT 305 er ret så ordinære fitness-hørepropper i den billigere ende, som langt hen ad vejen løser deres primære opgave. De sidder godt i ørerne takket være deres silikonepropper med indbygget bøjle og spiller dertil helt acceptabelt.
Kun den indbyggede fjernbetjening på stofledningen skuffer. Den er lidt rigeligt stor og betyder desværre, at sættet egner sig skidt til løb. Kan du leve med det, får du dog nogle lette, billige og velspillende hørepropper, som desuden fint kan bruges i fritiden.
Lyd & Billede mener
De sidder fast og behageligt i ørerne. Lyden er godkendt. Den indbyggede fjernbetjening er alt for stor og klodset.
Vejl. pris 489 kr
Specifikationer
Også i denne test:
6 trådløse fitnesspropper
JBL Under Armour Sport Wireless Heart Rate
Sidder godt men lyder skidt
Det er svært at retfærdiggøre den høje pris.
Audio-Technica ATH-Sport 70BT
God lyd, dårlig pasform
Audio-Technica bør holde sig fra sport.
Jaybird Freedom 2
En værdig toer med godt greb
Jaybird har fået styr på pasformen.
Panasonic RP-BTS35
Panasonic er flyvende
De ser dumme ud, men sidder fast og spiller helt godt.
Fitbit Flyer
Gennemført TUNG bas
Fitbit Flyer overrasker positivt.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr