Da vi for lidt over to år siden testede forgængeren MS100, var vi så imponerede over kilder, tilslutninger og frem for alt lyden, at den blev Bedst i test. Foruden at anlægget nu kan prale af certificering til iPhone, så har vi svært ved at se nogen direkte forskelle. Det er overraskende, at man ikke har benyttet lejligheden til at lave noget markant som DAB-radio, netværk eller AirPlay. Eller flyttet iPod docken, der stadig føles som noget, man lagde ind i sidste øjeblik. Når det er sagt, så har det faktisk de tre grundlæggende lydkilder samt analoge og digitale indgange, videoudgang plus en subwoofer-udgang.
I slukket tilstand er apparatet meget diskret med blot et ur synligt på oversiden. Når man tænder det, lyser den sorte skærm op og viser en mængde information om, hvad der spilles. På siden sidder en række med knapper, som styrer de væsentligste funktioner, og en tilfredsstillende fjernbetjening medfølger til mere avanceret styring.
Det opretstående format og relativt store kabinet giver plads til generøse 5 tommers elementer. Sammen med basportene på bagsiden indebærer det, at det kan levere et godt lydtryk uden at lyde anstrengt og uden forvrængning, selv ved høj volumen. Den eneste anmærkning er, at det ikke rigtig går helt så dybt i bassen som visse konkurrenter, men det kan vi tilgive, fordi det har en fin balance mellem registrene. Med tanke på størrelse og pris må vi sige, at det lyder rigtig godt med de fleste musikgenrer.
Konklusion
Vi er en smule skuffede over, at MS150 ikke er moderniseret i forhold til MS100, og at de mest åbenbare problemer ikke er rettet til. Vores indtryk af det er derfor identisk, hvilket i og for sig ikke er noget negativt. I et pænt minimalistisk ydre er man lykkedes med at klemme et helt musikanlæg ind med ganske store højttaler-elementer. Det leverer derfor en stor og mægtig lyd uden nogen åbenbare mangler. Med et stort udbud af ind- og udgange er det desuden yderst fleksibelt.
Også i denne test:
Tangent Alio Stereo MK II
Pænt og diskret
Et pænt anlæg, som ikke generer nogen, så længe man ikke forsøger at skue volumen op på maks.
Yamaha Restio ISX-800
Overraskende ekshibitionist
Restio er et anlæg, som bare skriger “se mig” – og det med rette.
Loewe SoundBox
Form over funktion
Lydkvaliteten lever desværre ikke op til de forventninger, som det lækre design giver.
Bose Wave Music System III
Digitalt opgraderet klassiker
En opgradering primært for Bose-fans, som savner DAB-radio.
Philips Streamium MCI8080
Trådløs multikunstner
Med netværksopkobling og multirums-mulighed er det her et meget fleksibelt anlæg.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer