annonse
annonse

Pioneer PL-30-K

Pladespiller for begyndere

Pioneers grammofon er et godt valg for alle, der har brug for nem betjening og udmærket lyd.

Lyd & Billede mener

Fuldautomatisk pladespiller med verdens nemmeste betjening – perfekt til begyndere. Klar og fyldig lyd.
Tam dynamik og manglende finesse gør ofte musikken kedelig og uengagerende. Billig plastic trækker også ned.

Engang lavede Pioneer meget fine pladespillere. Det var nogle af de bedste fra Japan på det tidspunkt, men efter cd-revolutionen forsvandt de fleste af dem fra katalogerne. Nu har Pioneer igen flere interessante pladespillere på programmet – måske ikke helt i samme klasse som de bedste fra lp’ernes guldalder, men alligevel.

Den slanke og relativt lette PL-30-K er lavet til nybegyndere uden den store erfaring med pladespillere. Derfor er den fuldautomatisk. Det betyder, at du bare skal trykke på en knap, så begynder afspilningen af sig selv. Lp’en begynder at snurre, og armen løfter sig og kører ind til starten af pladen, hvor den sænkes ned i rillen. Når afspilningen er færdig, stopper den af sig selv, og armen vender tilbage til armholderen.

Meget nemmere bliver det ikke.

Pioneers pladespiller er en simpel konstruktion med et letvægtschassis – hovedsagelig i plast – som hviler på plasticfødder og ikke har dæmpning eller justering. Den udstansede metaltallerken er remdrevet, og en tyk gummimåtte sørger for god masse. Som stabiliserer rotationen.

Pickuppen er en simpel model fra Audio-Technica, men med udskiftelig nål, og PL-30-K har indbygget pladespillerforstærker. Det eliminerer behovet for en separat; pladespilleren kan bare plugges i en ledig indgang på forstærkeren.

  • Hastighed: 33 1/3, 45 rpm
  • Drift: Remdrift, helautomatisk
  • Arm: Statisk balanceret, aftageligt PU-hoved
  • Pickup: Audio Technica AT3600 MM
  • Tilslutning: RCA med line- og phono-omskifter
  • Andet: Sort finish
Pris: 4,-