Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Creative Sound Blaster X7 Limited Edition

Lydkort og forstærker i ét

Det mest ambitiøse Sound Blaster-lydkort til dato er også en integreret forstærker og hovedtelefonforstærker.

Skrevet af / 28/05/2015 - 06:00
Creative Sound Blaster X7 Limited Edition
Geir Gråbein Nordby

Det er næsten umuligt at tale om lydkort uden at nævne Sound Blaster fra Creative, som siden det første produkt i 1989 hurtigt blev pc-standarden mange år frem. I dag er feltet mere blandet, men Creative har stadig en solid position på markedet for lydkort. At X7 beskrives som det hidtil mest ambitiøse Sound Blaster-produkt, er derfor noget, man bør tage seriøst.

Ud over at være et lydkort, der også understøtter højopløste lydformater, er det en integreret forstærker. Dermed behøver du kun et par passive højttalere for at få lyd fra computeren, og ved at vælge et par anstændige hi-fi-højttalere får du meget bedre lyd end med et par billige pc-højttalere.

X7 har også hovedtelefonudgang med en eksklusiv forstærkerdel, som hævdes at kunne drive, hvad du måtte ønske af hovedtelefoner. Helt op til de mest tungtdrevne på 600 ohm.

Funktionerne stopper ikke der, for X7 kan også streame musik trådløst fra mobiltelefonen via Bluetooth, som understøtter bedre lyd med aptX og AAC, og desuden findes der en optisk digitalindgang og ditto udgang. Forstærkeren kan afkode Dolby Digital fra både spilkonsol og Blu-ray-afspiller, og du kan endda få surround-sound ved hjælp af en multikanal analogudgang på bagsiden. Det er udstyr, der vil noget!

Limited Edition
Sound Blaster X7 er som udgangspunkt sort, men her tester vi en hvid Limited Edition, som kan købes gennem Creatives egen netbutik.

Ud over farven ligger forskellen i en større ekstern 24 volt strømforsyning på 6 ampere mod standardversionens 2,91 ampere. På papiret øger det ikke udgangseffekten mere end nogle få procent – fra 20 til 22 watt pr. kanal i 8 ohm – men det burde give væsentlig bedre kontrol over højttalerne. Det giver også kraftigere og mere lineær forstærkning til hovedtelefonerne.

Hvis du allerede ejer standardversion, kan du købe den større strømforsyning separat for omkring 1.000 kroner. Hvilket er det samme som merprisen for Limited Edition.

Fin til det nære
Lyden fra X7 er klar og detaljeret. Musik gengives med et stort lydbillede, og forstærkeren driver vores kompakthøjttalere Bowers & Wilkins 685 S2 godt ved moderat volumen. Kvindevokaler står tydeligt frem af musikken, tangenterne på et klaver danser let hen over skalaerne, og Leonard Cohens stemme gengives med en tydelig raspen fra stemmebåndet.

Creative_Soundblaster_X7_LE_bakside
På bagsiden er der optisk digital ind og ud, analog ind og USB DAC-indgang. Desuden multikanals analogudgang, hvis man vil tilslutte et surround-anlæg.

Sammenlignet med en anden kompakt forstærker, NAD D3020, når X7 dog ikke op på samme kraftniveau. Den flader ud, når man skruer lidt op, og især baskontrollen aftager. Der er heller ikke noget særligt dynamisk overskud til transienterne. NAD-forstærkeren lyder roligere, kraftigere og samlet set bedre. Og til 3.299 kroner er den også billigere.

Men foran computerskærmen, med højttalerne placeret til intim lytning, er det bestemt højt nok. Og for spillere af førstepersons skydespil har X7 en interessant feature i form af Scout Mode, som lader dig høre fjender bag væggene bedre, da den forstærker forsigtige lyde som fodtrin. Men den forstærker også dine egne lyde, så det er ikke en funktion, der skal være slået til hele tiden.

Hovedtelefoner
Forstærkeren drev vores hovedtelefoner Sennheiser HD 598 og Focal Spirit One S med stor overbevisning, væsentlig kraftigere og med bedre forstærkning end NAD D3020.

Konklusion
Der er ingen tvivl om, at Sound Blaster X7 er en veludstyret desktop-forstærker. Den lyder ganske godt i en intim opsætning, hvor man ikke har brug for så meget effekt. Men selv Limited Edition-versionen kommer til kort i en almindelig stue med gennemsnitligt krævende højttalere, hvis man skruer lidt op.

Derfor tror vi, at eventuelle købere vil slutte den til en pc eller Mac med USB-kabel, hvilket kan gøre Bluetooth til en overflødig funktion. Men i et mindre rum eller til folk, der ikke har brug for at spille højt, kan forstærkeren gøre gavn, og så er trådløs lyd praktisk.

Et stort plus er den rigtig gode hovedtelefonudgang, som kunne drive alt, hvad vi sluttede til, med stor overbevisning. Men samlet set findes der billigere alternativer med bedre ydelse.

Creative_Soundblaster_X7_LE_hodetelefon
Der medfølger et hovedtelefonstativ, som kan sættes på, hvis man vil.

Lyd & Billede mener

Mange funktioner i ét og samme produkt. Godt med effekt af en desktop-forstærker at være. Til prisen er der andre forstærkere med bedre kontrol over højttalerne.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top