: Electrocompaniet ECP-2

Det er de færreste, der kobler en dyr pladespiller direkte i en gammel receiver. Hvis man ikke har en forstærker med en god pladespiller-indgang, har man brug for en ekstra pladespiller-forstærker. De allermest simple koster fra nogle hundrede kroner og op, men står ikke mål med et godt RIAA-trin, som mange kalder det.

Electrocompaniets ECP-2 er et sådant godt RIAA-trin. Forbandet godt, faktisk. Konstruktionen er ny og så fleksibel, at man kan bruge den med stort set alle pickup’er. Indvendig er kredsløbet balanceret for det lavest mulige støjgulv. Kredsløbsdesignet er lånt fra en langt dyrere RIAA fra Dynamic Precision, så generne er der ikke noget i vejen med.

Men det virkelig fine er de små dipswitches bagpå, som giver brugeren næsten uendelige muligheder for at tilpasse ECP-2 til enhver pickup. Har du en MC-pickup med lav udgangsspænding og lav belastningsimpedans? Ikke noget problem for ECP-2. Slå op i manualen, så finder du de anbefalede dipswitch-positioner.

 

Passer til alt

Det betyder, at ECP-2 er en meget fleksibel pladespiller-forstærker, som ikke kun passer til Electrocompaniets egen ECG-1.

Med en pris på godt 15.000 kroner er den flere tusind kroner billigere end vores reference-RIAA – Ayre P5xe – og lidt billigere end den meget vellydende Trichord Diablo. Den smager også af high-end, uden at prisen bliver afskrækkende.

Hvis du tager pladespilleren ud af den forstærker, du har, og sætter den i ECP-2, vil du sandsynligvis blive slået af, hvor meget større lydbilledet bliver. Det lyder ikke som klassisk Electrocompaniet, hvor lydbilledet måske er lige lovlig rosenrødt. Her er der strammere styring og fyldig klangbalance, uden at lydbilledet virker, som om man kigger gennem farvet glas.

Mens formatet er megastort, er lydbilledet ikke så dybt som på Ayre P5xe. Ayre-forstærkeren er også strammere og lidt bedre fokuseret, med en bedre artikuleret bas. Men ECP-2 lyder varmere. Og måske mere behageligt. Klavertoner og vokaler lyder herligt med masser af klang og naturlig fylde. Her bliver det aldrig tyndt og skrigende.

De små dipswitches bruges til at tilpasse forstærkeren til en hvilken som helst pickup, man måtte have.

Støjgulvet er exceptionelt lavt med virkelig dybsort baggrund. Sat op med en Dynavector-pickup med lav udgangsspænding (0,26 mV) måtte jeg holde øret helt ind til højttaleren for at høre den ekstremt svage susen fra RIAA-trinet.

 

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at Electrocompaniets nye pladespiller-forstærker er pengene værd. Den store, varme lyd og den engagerende måde at gengive musikkens dynamik og tonalitet på er kærkommen for dem af os, der synes, at markedet svømmer over med steril hi-fi-lyd.

Lidt strammere bas og større dybde er det eneste, vi egentlig har at sætte en finger på. Bonus for fleksibilitet.