: Naim NAC-N 272 og NAP 250 DR

Vi har testet flere overkommelige Naim-produkter, der skiller sig ud med masser af dynamik og spilleglæde. Vi var derfor spændt på at se, hvad lidt tungere sager fra producenten har at byde på af underholdende musik. Og hvad er så bedre end at prøve det nye forstærkersæt NAC-N 272 og NAP 250 DR? Oven i hatten har importøren lånt os en række forskellige opgraderinger, så vi kan høre, hvad der sker, når man smider endnu flere penge på bordet.

Naim bryder sig ikke om at have hundredvis eller tusindvis af watt, hvis ikke den første watt lyder rigtigt. Derfor skal man op i de allerdyreste topmodeller for at få meget mere end 100 watt. I stedet arbejder de meget med at holde musiksignalet så rent som muligt, før det i det hele taget når udgangstrinnet. I nogle tilfælde går de endda så vidt som til at udskille strømforsyningen i sit eget kabinet!

 

Forforstærker med streaming

Hvis du har set Naim-produkter før, vil du også nikke genkendende til disse to. Produkterne i Classic-serien – som forforstærkeren NAC-N 272 og effektforstærkeren NAP 250 DR tilhører – ligner til forveksling Naims overkommelig XS-serie. Forskellen ligger i detaljerne, såsom tykkere frontplade, bedre mekanisk dæmpet chassis og mere omhyggelige samlinger mellem pladerne.

NAC-N 272 har indbygget musik-streaming, så man ikke behøver en lydkilde oveni, såsom en cd-afspiller. Den kobles til hjemmenetværket og betjenes med Naims app til smartphone eller tablet. En række musiktjenester er indbygget, deriblandt både Tidal og Spotify.

Bluetooth er der også, men endnu vigtigere er muligheden for at streame højopløste lydfiler i højere kvalitet end cd. Dem kan NAC-N 272 streame fra en netværkstilsluttet pc, Mac eller NAS, eller du kan simpelthen stikke en USB-nøgle direkte ind bagpå.

For et tillæg til prisen kan du til og med få DAB-radio. Altså en komplet underholdningspakke, som kun mangler effektdelen!

 

Effekt er ikke alt

Apropos effekt, så leverer effektforstærkeren NAP 250 DR kun 2 x 80 watt, men den enorme ringkernetransformator indeni er der med god grund. På korte transienter kan forstærkeren nemlig levere hele 400 watt, så du skal ikke være bange for, at den får åndenød.

Faktisk er det bare at læne sig tilbage og nyde musikken …

 

Mageløs rytme

Den danske jazzsangerinde Sinne Eeg har en fantastisk stemme og en fornem rytmesans, hvilket i den grad understreges af Naim-sættet. På sangen “Waiting for Dawn” følger hun kontrabassen og klaveret legende let, og hendes vokal lyder helt naturligt gennem de gulvstående Focal Sopra Nº2. Et high-end højttalerpar, som på den mest naturlige måde genskaber det lydbillede, musikproduceren har dikteret.

Højttalerne lyder stramt og neutralt, men stadig underholdende. Og med Naim ved kontrollerne er der masser af spræl i de lækre tromme-whiskers, mens klaverets tangenter danser op og ned ad tonestigen. De lyse toner lyder dejlig sprødt uden at blive påtrængende.

Focal-højttalerne har en forholdsvis høj følsomhed på 91 dB, hvilket man vil være tilgivet at tro er nødvendigt, når forstærkerkraften er begrænset til 80 watt pr. kanal. Dynaudio Contour S 3.4 LE, derimod, har en følsomhed på 86 dB og kræver derfor tre gange så meget effekt for at spille lige så højt som Focal Sopra Nº2. Et problem? Overhovedet ikke.

Dynaudio-højttalerne er mindre end Focals, og de koster kun lidt over en tredjedel. Men de har en yderst afbalanceret spillestil og er klar på at slå sig løs, givet den rigtige forstærker. Og den rigtige forstærker – eller rettere det rigtig forstærkersæt – er det her fra Naim.

Eric Claptons Johnny Otis-cover “Willie and the Hand Jive” fra 1974 er ikke ligefrem en hi-fi-indspilning, men den funky guitar skinner, og lilletrommen har rigtig god snert, især når man spiller højt.

Og Naim-sættet kan spille pænt højt, også på forholdsvis tungtdrevne højttalere som de nævnte Dynaudio – selv om effekten er under 100 watt. Men skru lidt mere op, og man rammer loftet. Skifter man til f.eks. Hegel P30 og H30, kan man høre, at det kraftigere forstærkersæt kan trække højttalerne endnu længere.

 

Ny strøm

Vi nævnte opgraderinger. Forforstærkeren kan nemlig opgraderes med en ekstern strømforsyning, hvilket mere end fordobler prisen. Sker der så noget markant med lyden? Eller er det et af de tilfælde, hvor man sidder og finlytter efter flere detaljer og tror, man kan høre dem, bare fordi man ved, at man har betalt i dyre domme for det?

Jo, der sker nok til, at det umuligt kan tilskrives placebo-effekten. Det er, som om trommeslageren har indtaget et eller andet og slår hårdere end før. Lilletrommen har ubestrideligt mere snert. Guitaren lyder tydeligere og virker endnu mere sprælsk – som om strengene lige er blevet udskiftet – og Claptons stemme kommer bedre frem.

Jeg kan også bedre høre båndsuset fra den analoge indspilning end før, men samtidig er lydbilledet mere gennemsigtigt, så flere detaljer fra musikken slipper igennem. Og jeg tager mig selv i at spille højere. Det er nærmest ikke til at tro, at effekten stadig ikke er mere end 80 watt pr. kanal.

Okay, hvis man kobler en kraftigere forstærker til som den nævnte Hegel H300, kan man selvfølgelig spille endnu højere med bedre kontrol. Men inden for, hvad der er realistisk at spille i en almindelig stue, bevarer Naim kontrollen, og ved lavt lydniveau må selv Hegel misunde den snert, man får her.

Fantastisk klang

Vi fortsætter med norske Susanna Wallumrød og amerikanske Bonnie “Prince” Billy på Badfinger cover-nummeret “Without You”. Her er det ikke først og fremmest rytmen, der er i fokus, men åbenhed og detaljer. Lyden af klaveret og Susannas hudløse stemme i perfekt symbiose med Billys skrøbelige røst.

Naim får det hele med, og lydbilledet er stort og bredt med plads til både stemmer og instrumenter. Og selv om trommespillet er af den forsigtige slags, er der jo også rytmer her, som fremhæves af et eksemplarisk lavt støjgulv.

Når vi kobler den eksterne strømforsyning fra igen og lader forforstærkeren operere helt på egen hånd, bevares det meste af vellyden, men lydbilledet skrumper lidt; det får lidt mindre luft, og man får ikke samme indtryk af nerve. Stadig rigtig godt, men ikke noget, man har lyst til at gå tilbage til efter at have hørt N272 forsynet med strøm af XPS.

 

NAP 300

Vi har også fået effektforstærkerens storebror NAP 300 DR ind, som har sin egen separate strømforsyning. Effekten er kun 10 watt mere pr. kanal, men den er endnu mere stabil ned i 2 ohm og har 500 watt til transienterne. NAP 250 DR er desværre ikke kompatibel med ekstern strømforsyning, så hvis man vil opgradere yderligere, er det den, man skal have.

Forstærkeren koster det dobbelte af lillebror. Og forbedringen i lydkvalitet er meget den samme, som når man opgraderer forforstærkeren med strømforsyning XPS. Bare ikke lige så meget.

 

Benhård rock

Nummeret “Ozone” fra Motorpsychos dobbeltalbum Trust Us fra 1998 er et benhårdt track, omend med et lidt “lo-fi” lydbillede. Men for pokker, hvor det rykker i benene, når det bliver spillet højt. Kombinationen af N272, XPS og NAP 250 lyder supersejt. Lilletrommen smælder hårdt og brutalt, guitaren rykker for vildt, og der er bare gang i den. Jeg får lyst til at snuppe en øl og ringe til vennerne og invitere til fest!

Med NAP 300 DR kommer der endnu mere liv og gnist, musikken er endnu mere rå og brutal, og tamburinen lyder klarere. Men forskellen er ikke så stor. Lad mig sige det på denne måde: Hvis ens bristepunkt er cirka 150.000 kroner, så er man bedre tjent med at opgradere forforstærkeren med en strømforsyning end med at købe den dyr

ere effektforstærker. Men har man 200.000 kroner at brænde af, så gå endelig amok med NAP 300 DR.

Naim er selvfølgelig ikke uden konkurrence. Det nævnte Hegel-forstærkersæt med to H30 effektforstærkere giver 2 x 1100 watt at rutte med. Så er der Devialet D400, som korrigerer for svagheder i højttalernes delefilter. For det, Naim NAC-N 272 og strømforsyning XPS koster, kan man i stedet købe forforstærkeren Trinnov Amethyst, som tilpasser højttalerne til rummets akustik med et af de mest vellykkede rumkorrektionssystemer, vi har hørt.

Alle disse alternativer har mange kvaliteter, der gør dem værd at overveje, Men på et lyttevenligt lydniveau har Naim bedre rytmisk drive end nogen af dem.

Konklusion

Naim har virkelig formået at trylle en masse musikalitet ud af forforstærkeren NAC-N 272 og effektforstærkeren NAP 250 DR. Du behøver ikke nogen ekstra lydkilde, da forforstærkeren kan afspille musik direkte fra netværket og fra streaming-tjenester. Og lyden er så klokkeren med jernhård kontrol over dynamikken, at det er svært at tro, at effektforstærkeren har kun 80 watt pr. kanal. Men den leverer varen – og lidt til!

Lyden er fremadlænet uden at være pågående. Rytmesansen er noget af det sejeste, jeg har hørt, og instrumenter og stemmer kommer så klart frem, at man bare må elske, hvad man hører. Der er også strøm nok til at trække temmelig tungtdrevne kvalitetshøjttalere.

Opgradér forforstærkeren med den eksterne strømforsyning XPS og hør, hvordan lydbilledet vokser, og musikerne bliver mere aggressive. Man får mere af det hele! Man kan få lidt mere endnu ved at vælge effektforstærkeren NAP 300 DR med egen strømforsyning. Men det er ikke meget. Fornuften siger, at det holder med NAP 250 DR.