Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pure Evoke D4

Transistorradioen har lært nye tricks

Køkken- og clockradio med DAB+, FM og Bluetooth.

Skrevet af / 12/08/2014 - 04:12
Pure Evoke D4
John Alex Hvidlykke

Man kan ikke sige DAB uden at nævne britiske Pure. Og man kan for den sags skyld heller ikke sige Pure uden at omtale DAB. Faktisk blev elektronikvirksomheden i Hertfordshire startet ved et tilfælde som en demonstration af mulighederne i den DAB-dekoderchip, som moderfirmaet Imagination Technologies havde udviklet. Resultatet blev Pure Evoke 1: En lille, uprætentiøs og billig DAB-radio i klassisk transistorradio-design, der blev lanceret i 2002.

Siden er over fire millioner Pure-radioer fulgt efter. Nogle i stereo og andre med internetradio eller andre funktioner, men de fleste med samme design.

Velkendt design
Pure Evoke D4 ligner næsten til forveksling den oprindelige Evoke 1, og man skal kigge godt efter for at opdage forskellene. Det meste af frontens venstre side er optaget af et gitter, der dækker over en 3 tommers fuldtonehøjttaler. Højre side rummer to drejeknapper (volumen og valgknap) samt ti trykknapper plus tænd/sluk. Et ultra skarpt tolinjers OLED-display viser tid og informationer om den valgte station.

På bagsiden finder man – ud over en basrefleksport – udgang til hovedtelefoner, line-indgang, strømstik og en Mini USB-port, som bruges til opdatering af firmware. En stor låge bagpå dækker over et tomt batterirum, hvor man kan anbringe en akkumulatorpakke med et genopladeligt batteri, der købes separat. Et bærehåndtag på toppen af trækabinettet fungerer også som snooze-knap, når radioen bruges som vækkeur.

Opsætning af radioen er let: Op med teleskopantennen, strømstikket i, og vent et minuts tid, mens D4 støvsuger æteren for DAB-kanaler. Kort efter strømmer musikken ud af højttaleren. Modtagelsen er glimrende, selv om vi var et stykke fra sendemasten, og kanaler, der har givet problemer på andre modtagere, kom fint igennem.

Bagsiden af Evoke D4 er simpel: Hovedtelefonstik, strømstik og en analog line-indgang. Basrefleksporten giver en udmærket bund i den lille radio. Det store dæksel gemmer batterirummet, men det genopladelige batteri skal købes separat.
Bagsiden af Evoke D4 er simpel: Hovedtelefonstik, strømstik og en analog line-indgang. Basrefleksporten giver en udmærket bund i den lille radio. Det store dæksel gemmer batterirummet, men det genopladelige batteri skal købes separat.

Evoke D4 modtager både DAB, DAB+ og FM-radio, så du skulle være dækket ind i en årrække. I Danmark udfases DAB nemlig til fordel for DAB+ i december 2014. Og FM-radio vil sandsynligvis være historie i år 2020. Nedlukningen af analog radio sker dog kun, hvis halvdelen af lytterne i sommeren 2018 modtager radiosignalerne digitalt.

Streaming
Det, der adskiller Evoke D4 fra de mange tidligere modeller, er at den nu kan streame lyd via Bluetooth fra mobil, tablet og computer. Parringen er lige så simpel som på de fleste andre Bluetooth-højttalere, og det er lige så bøvlet som altid at skifte mellem husets konkurrerende mobiler med Bluetooth. Når forbindelsen er oprettet, optræder Bluetooth som en indgang på linje med DAB(+), FM og AUX. Avancerede codecs som aptX må man kigge i vejviseren efter, men de er heller ikke relevante her.

Streaming er godt, men det ville have været et stort plus, hvis D4 også havde givet mulighed for internetradio. Som et plaster på såret har Pures egen app dog netop denne mulighed, så du kan streame din foretrukne internationale radiostation via mobilen.

Lyd
Lydmæssigt er D4 nemt og behageligt selskab. Med en enkelt tre tommers fuldtone-enhed skal man hverken forvente disco-drøn eller detaljeret diskant. Men alt det vigtige er med, taleforståelsen er glimrende, og det forholdsvis store basreflekskabinet giver en bund, som bærbare Bluetooth-højttalere kunne misunde, når der skal spilles rockmusik til madlavningen.

Konklusion
Pure Evoke D4 Bluetooth er en videreudvikling af den klassiske køkkenradio med DAB+ og streaming fra mobil og tablets. Lyden er udmærket til baggrundsmusik og taleradio, og i sidste ende afgøres kvaliteten i lige så høj grad af, hvor mange kanaler der skal presses ind på DAB-båndene, som af elektronikken.

Lyd & Billede mener

God lyd, udmærket DAB-modtagelse og Bluetooth gør den til en praktisk leverandør af nyheder og baggrundsmusik. Ikke stereo og kun begrænset lydkvalitet. Ingen indbygget netradio eller AirPlay.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top