Lydmæssigt er Onkyo er en flot receiver. Smaugs stemme er stor og pompøs, og når den spyer ild, ryster det dejligt i kroppen. Den dybe stemme er lidt svulstig nederst i bassen, ligesom med Yamaha, men Onkyo er klarere i det øvre basregister, hvilket gør, at bassen opleves som mindre farvet. Lydbilledet bliver dermed endnu mere naturligt.
I mere afdæmpede scener med luftig musik og rolige dialoger er Onkyo et lille hak mere åben end Yamaha, og når det klinger af sværd i kampscenerne, skingrer det mere fra stålet.
Film bliver virkelig underholdende, da Onkyo lyder både klart og opløst, samtidig med at den har godt med punch. Lyden er noget varmere end Pioneer og lidt lysere end Yamaha. Af samme grund har et klaver mere snert end med Yamaha. Onkyo minder mere om Sony og Pioneer i den henseende. Lidt rundere i mellemregisteret end Pioneer og lidt mere opløst i overtonerne end Sony.
Udstyr
Onkyo er godt rustet til fremtiden med TX-NR636. Hvis kommende Hollywood-film i 4K-opløsning bliver kopibeskyttet med den nye HDCP 2.2 standard, er Onkyo indtil videre den eneste producent, der understøtter det. Ulempen er, at chippen fra Silicon Image ikke understøtter fuld 12 bit farvedybde (4:4:4), men må nøjes med almindelig 8 bit (4:2:0). Det samme, som Blu-ray-formatet har i dag.
TX-NR636 er den eneste receiver i sin prisklasse med lydformatet Dolby Atmos. Ved hjælp af et ekstra par højttalere i loftet genskabes ægte 3D-lyd. Forskellen i forhold til andre højdeformater som Audyssey DSX og Yamaha Presence er, at Dolby Atmos foreligger på selve filmen og derfor kan gengives langt mere nøjagtigt.
Brugervenlighed
Onkyo-receiveren er enkel og intuitiv i brug. Men jeg savner AirPlay, som alle konkurrenterne har nu. Spotify Connect er der derimod, og DLNA eller Bluetooth kan bruges til alt andet.
Onkyo har erstattet Audyssey rumkorrektion med deres egen AccuEQ. Den korrigerer ikke fronthøjttalerne, men forsøger i stedet at få de andre højttalere til at lyde ligesom dem. Sandsynligvis fordi Atmos-formatet sammen med Audyssey kræver for meget processorkraft. AccuEQ virker kun sådan på det jævne.
Selv om systemet ikke gør noget ved fronthøjttalerne eller subwooferen, synes jeg, at lydbilledet mister en del punch i rytmerne, når EQ er på. Når jeg slår EQ-indstillingerne fra, strammes lydbilledet op og bliver mere livligt. Måske er der et faseproblem her. Jeg foretrækker i hvert fald EQ slået fra.
Konklusion
Onkyo TX-NR636 er med HDCP 2.2 den mest fremtidssikrede receiver i sin prisklasse. Ulempen er, at den ikke understøtter fuld 12 bit farvedybde, men er begrænset til 8 bit. Det samme som dagens Blu-ray. Receiveren er også udstyret med Dolby Atmos, som giver superstor surround-lyd med kompatible film.
Til film er Onkyo meget underholdende med både kraft og klarhed. Musik fungerer fint af samme grund. Alt i alt er det denne receiver, vi ville vælge.
Også i denne test:
Pioneer VSX-924
Spækket med funktioner
Denne vellydende receiver har flere funktioner, end du nogensinde får brug for.
Sony STR-DN1050
Brugervenlig og potent
Receiveren fra Sony er let at bruge og adskiller elementerne i lydbilledet godt.
Yamaha RX-V677
Fart og tempo
Yamaha har altid ment, at det er sjovere med flere muskler i hjemmebiografen. I dette tilfælde mangler der bare en lidt mere delikat hånd.
Opsummering
Små forskelle
Surround-receiverne i denne prisklasse er blevet så fintunede, at det er svært at høre forskel på dem. Udstyrslisten er også temmelig ens. Ingen er perfekt, men én skiller sig ud.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer