TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Yamaha RX-V677

Fart og tempo

Yamaha har altid ment, at det er sjovere med flere muskler i hjemmebiografen. I dette tilfælde mangler der bare en lidt mere delikat hånd.

Af / 17/10/2014 - 05:00
Yamaha RX-V677

Lyd & Billede mener

  • Med fokus på stor baslyd og en fyldig mellemtone bliver det aldrig kedeligt med Yamaha. Brugervenligheden i denne lille krudttønde er også god.
  • Overtonerne mangler lidt opløsning, så dialoger og klirrende sværd mister lidt luftighed og snert.

år Smaug brøler, buldrer det godt i basområdet og får næsten buksebenene til at blafre. Lydbilledet er stort og pompøst, og dialoger lyder meget større, end man er vant til fra virkeligheden. Her kan man tale om at blive underholdt! Det er virkelig spændstig biograflyd. Tonerne holder også kraften opover, men Yamaha har ikke samme detaljegrad og luftighed i det øvre register som Pioneer.

Med noget mangel på raffinement i toppen er dialoger og filmmusik ikke så luftig, som vi kunne tænke os. Eventyr og action sidder lige i skabet, mens mere afdæmpede film savner lidt mere luft.

Flyglet på Hoff Ensembles Quiet Winter Night har ikke samme snert i de lyse tangenter som med Pioneer og de andre receivere, og kontrabassen kunne også have haft klarere overtoner. Men ingen af de andre har Yamahas underholdende rytmik. Det er ikke sådan, at Yamaha RX-V677 reelt er kraftigere end de andre, men lydsignaturen gør, at det virker sådan. Desuden bliver den ikke så skarp, når man spiller højt, men er mere ørevenlig.

Udstyr
Udstyrsniveauet er godt. Endelig har Yamaha fået indbygget Wi-Fi, så man ikke skal bruge en ekstern adapter til at koble enheden til det trådløse hjemmenetværk. Musik kan streames fra en netværkstilsluttet harddisk, og her er Yamahas Music Play-funktion praktisk. Med den styres musik fra mobiltelefonen med omtrent samme brugerflade som Apple AirPlay – der er så simpel og intuitiv, at alle kan bruge den.

AirPlay understøttes også, og desuden er Spotify Connect indbygget, så her kan man vælge og vrage imellem brugervenlige streaming-muligheder. Internetradio er nu en selvfølge, mens Bluetooth stadig kræver en ekstern adapter. Til gengæld kan Yamaha sættes op som direkte Wi-Fi-forbindelse med mobiltelefon eller computer, så man kan afspille musik uden at være i kontakt med hjemmenetværket. Det eliminerer behovet for Bluetooth.

Annonce

Seks HDMI 2.0 indgange understøtter 4K-opløsning i fuld 12 bit farvedybde og 60 billeder i sekundet, og opskalerer lavere video-opløsninger til 4K Ultra HD. Receiveren har kun én HDMI-udgang, så hvis du både har en projektor og et tv, der skal tilsluttes, skal du bruge en HDMI-splitter.

Yamahas rumkorrektion fungerer godt – og bedst, hvis man vælger at justere alle de øvrige højttalere med udgangspunkt i fronthøjttalerne. Forudsat at det er gode højttalere.

Brugervenlighed
Yamaha-receiveren er meget nem i brug. Alle nødvendige funktioner er tilgængelige via app’en, samtidig med at man ikke overvældes af alskens justeringsmuligheder.

Der er fire såkaldte Scene-knapper på fjernbetjeningen, som er forprogrammeret med navnene BD/DVD, TV, NET (netradio) og RADIO. Korrekt programmeret sættes f.eks. tv’et til den rigtige indgang, og Blu-ray-afspilleren tændtes, når der trykkes på BD/DVD-knappen.

Konklusion
RX-V677 er en lille krudttønde af en receiver. Den har godt tag i basområdet og skriger ikke af smerte, når den presses. Man kan spille ganske højt, uden at det skærer i ørerne, og det lyder sejt hele vejen. I vores ører kan den indimellem blive lidt svulstig i lyden, men hvad underholdningsfaktor angår, er den super.

Vi noterer os også, at Yamaha endelig har indbygget Wi-Fi, og at der er meget lidt at udsætte på funktionalitet og brugervenlighed.

Også i denne test:

Pioneer VSX-924

Spækket med funktioner

Denne vellydende receiver har flere funktioner, end du nogensinde får brug for.

En veludstyret receiver med flere indstillingsmuligheder, end du kan drømme om. Dialoger lyder klokkeklart takket være en god, neutral tonegengivelse helt ned til basområdet. Det gavner selvfølgelig også hele lydbilledet.
Pioneer kan lyde lidt hårdt, når den bliver presset. Fjernstyring fra mobilen bærer præg af de mange funktioner, så man er nødt til at scrolle en masse og mister lidt overblikket.
Læs hele testen

Onkyo TX-NR636

Atmosfærisk lyd

Onkyo varter op med et stort og luftigt lydbillede. Det er også den eneste i klassen med surround-formatet Dolby Atmos.

Lydbilledet er stort og flot med klare dialoger og god kontrol over kampscener. Receiveren er fremtidssikret med HDCP 2.2, og Dolby Atmos giver ægte sfærisk surround-lyd.
Rumkorrektionen er en simpel sag, og EQ-indstillingerne får den til at lyde lidt anæmisk. Slå EQ fra.
Læs hele testen

Sony STR-DN1050

Brugervenlig og potent

Receiveren fra Sony er let at bruge og adskiller elementerne i lydbilledet godt.

Sony varter op med klar og dynamisk lyd, og skiller fint de forskellige stemmer og instrumenter ad. Special effects på film kommer godt frem. Det er også en meget brugervenlig receiver.
Bør matches med højttalere med en varm og fyldig klang, ellers kan det blive lidt hårdt i toppen.
Læs hele testen

Opsummering

Små forskelle

Surround-receiverne i denne prisklasse er blevet så fintunede, at det er svært at høre forskel på dem. Udstyrslisten er også temmelig ens. Ingen er perfekt, men én skiller sig ud.

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total år

Fuld adgang til alt indhold i 1 år

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

130,- / for 1 måned
1300,- / for 1 år
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar