Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Yamaha RX-A3040

Samlet sejr

Yamaha graver guldet frem fra lydsporet, hvad enten det er film eller musik, og byder på kraft og elegance i en brugervenlig indpakning.

Skrevet af / 06/03/2015 - 05:00
Yamaha RX-A3040
Geir Gråbein Nordby

I sin nyeste generation har Yamaha fået indbygget trådløs netværkstilslutning (Wi-Fi), hvor man tidligere skulle bruge en adapter. Bluetooth er stadig ikke indbygget, da Yamaha mener, at det er mere fremtidsrettet med en adapter, der kan opgraderes.

Ud over AirPlay og Spotify Connect giver RX-A3040 brugervenlig adgang til lagret musik via Music Play-funktionen. Den har meget den samme brugervenlighed som AirPlay, men understøtter også Android- og Windows-telefoner.

Brugervenlighed
Yamahas fjernbetjenings-app og især iPad-versionen er overskuelig og brugervenlig. Her har man direkte adgang til funktioner, som ellers kræver genstart af receiveren, såsom opdatering af softwaren.

Opkobling er nemt og bekvemt. Atmos-højttalerne skal sluttes til Front Presence og Right Presence. Vælg det ønskede forstærker-setup i den manuelle opsætningsmenu, før du går ind i den automatiske opsætningsmenu og vælger automatisk YPAO højttalerkalibrering. Derfra går det helt af sig selv.

Lydkvalitet
Yamaha har en varmere og mere fyldig gengivelse af lydspor end konkurrenterne. Dialogerne i Transformers: Age of Extinction lyder stort og pompøst, og får det næsten til dirre i kroppen. Eksplosioner slår med voldsom kraft, og bas-effekter kan mærkes endnu mere i underlivet end med de andre receivere, med undtagelse af Onkyo.

En helikopter fra oven lyder, som om den er over vores hoveder, og klangen fra et stort lokale nærmest løfter os ud af testrummet. Meget skyldes Atmos-kanalerne, men også receiverens opløste overtoner. Autokalibreringen af højttalerne er også meget præcis og skal have sin del af æren for holografien i lydbilledet.

Receiveren skal også have ros for rytmikken i basregisteret, når der er musik på programmet. For her slår den fra sig med den største selvfølgelighed, og der er stor krop i kontrabasser og dybe orgeltoner, som breder sig godt i bunden.

Klassisk musik, såsom Blu-ray-udgivelsen Magnificat, lyder allerfinest i Pure Direct. Alligevel kan Dolby Surround-indstillingen være at foretrække, da den tager loftshøjttalerne i brug og løfter lydbilledet op i højden. Siden indspilningen ikke er kodet med Atmos (og receiveren ikke understøtter Auro-3D), bliver lydbilledet lidt uskarpt i højden, men boblen af lyden er alligevel sammenhængende og omsluttende.

Konklusion
Receiveren fra Yamaha har en meget fysisk tilgang til lydspor. Især basregisteret er stort og fyldigt, og slår hårdt. Nogle vil sige, at bassen er lige lovlig fyldig, men samtidig gør det hjemmebio-oplevelserne endnu mere underholdende. Især når man spiller højt, hvor konkurrenterne kan lyde lidt hårdt, mens Yamaha holder det ørevenligt.

Både film og musik lyder rigtig godt, og Atmos-indhold vokser ind i lydhimlen. Musik bliver også meget medrivende både i stereo og surround, og lægger man hertil, at receiveren er en drøm at betjene – især med iPad-app’en – så har vi en vinder.

Se videopræsentationen af RX-A3040.

Lyd & Billede mener

Det er en af de mere kraftige receivere i klassen, og med dens varme og fyldige klang kan man spille højt uden at blive træt i ørerne. Brugervenligheden er også rigtig god. Nogle vil foretrække en mere neutral lyd og endnu kvikkere bas.

Også i denne test:

5 surround-receivere med Dolby Atmos

Denon AVR-X5200W

Meget for pengene

Testens billigste receiver har ingen problemer med at tegne et meget stort lydbillede op. Brugervenlig er den også.

Med 11 kanalers processering og rigtig god lydkvalitet får man meget for pengene her. Og brugervenligheden er i top.
Receiveren har ikke så meget effekt som de kraftigste konkurrenter. Fjernbetjenings-app’en er lidt for simpel.
Læs hele testen

Marantz SR7009

Forfinet nydelse

Marantz laves på samme platform som Denon. Men der er gjort noget ekstra for at få endnu renere lyd.

11 kanalers processering er sjældent til prisen. Lyden er rigtig godt, især faldt vi for opløsningen i overtoneområdet. Rigtig god brugervenlighed.
Marantz-receiveren har ikke samme kontrol som de allerkraftigste. Fjernbetjenings-app’en måtte gerne have haft flere valgmuligheder.
Læs hele testen

Pioneer SC-LX88

Kraft og kontrol

Pioneer har måske den mest neutrale klangkarakter i klassen. Her er godt med tryk og mange funktioner.

Lyden er gennemsigtig og luftig med store kraftressourcer. God brugervenlighed trækker op.
Klangkarakteren på højttalerne skal vælges før autokalibrering. Fire Atmos-kanaler forudsætter maksimalt fem højttalere ved siden af, hvor konkurrenterne kan benytte op til syv.
Læs hele testen

Onkyo TX-NR3030

Voldsomt tryk på

Ingen kan hamle op med Onkyos power i hjemmebiografen. Med 11 forstærkertrin har den også fuld kraft til samtlige kanaler.

Her har man mulighed for et fuldt 7.2 setup med fire Atmos-kanaler oveni, uden behov for ekstra effektforstærker. Lyden er også sindssygt kraftig med masser af detaljer.
Vi er ikke helt tilfredse med rumkorrektionen. Trådløst netværk kræver gammeldags password-indtastning.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top