Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Onkyo TX-NR828

Distinkt og kraftfuld

Her er en heftig og musikglad hjemmebio-receiver med god kontrol og tryk på bassen. Den har også trådløs netværkstilslutning og indbygget Spotify.

Skrevet af / 30/10/2013 - 12:13
Onkyo TX-NR828
Geir Gråbein Nordby

Nyt siden forgængeren er trådløs netværkstilslutning og indbygget Bluetooth for nemmere musik-streaming fra mobile enheder. Ellers byder Onkyo TX-NR828 på meget af det samme som tidligere. Men opgraderingen betyder også, at Onkyo har måttet slække lidt på andre ting. Højttalerkalibreringen er ikke så avanceret, ISF videokalibrering er væk, og hvor forgængeren havde mulighed for 9.2 surround, hvis man tilsluttede en ekstra effektforstærker, er den nye begrænset til 7.2 processing.

Forgængeren havde også indbygget digitalt delefilter for bi-amping af højttalerne, hvilket betød, at den kunne bruges med højttalere, der var beregnet til eksternt delefilter. Det tilbyder den nye receiver ikke.

Ellers er funktionaliteten meget den samme, bl.a. med 24 bit/192 kHz digitalkonvertering fra Burr-Brown. InstaPrevue gør det let at skifte til den rigtige HDMI-indgang via miniaturebilleder på skærmen, og THX Select2 certificering skal garantere for lydgengivelsen i rum på op til 25 kvadratmeter (selv om vores erfaringer med THX er blandede).

TX-NR828 streamer de fleste musikformater, også ALAC og FLAC. Spotify er integreret og styres via Onkyos app til Android eller iOS. Der er ingen app til tablets, men Onkyo arbejder på sagen og planlægger også en Windows Phone app.

App’en til iPhone er nem at bruge, men når der skal streames musik, savner jeg at kunne komponere spillelister direkte i app’en.

Lydkvalitet
Audyssey MultEQ gør et godt stykke arbejde med at kalibrere ud fra seks målepunkter i rummet. I vores nye 7.1 hjemmebio-rum processerer den surround-lyden sømløst og omsluttende.

Iron Man 3 på Blu-ray bliver lydmæssigt en heftig oplevelse, for receiveren kan spille højt, helt op til THX referenceniveau, uden at lyden bliver forvrænget. Dog ikke med samme kontrol og overskud som ved lavere lydniveauer. Scenen, hvor Tony Starks hjem bliver bombarderet, er tordnende intens, men andre, kraftigere forstærkere har bedre kontrol og ro. Når det er sagt, så byder Onkyo-receiveren på meget realistiske filmoplevelser, og dialogerne er store, åbne og klare.

Onkyo_TX-NR828_bakside

Receiveren er også god til musik. Instrumenter skilles fint fra hinanden, og hele toneregisteret kommer godt frem med distinkte overtoner. Det gavner både sangstemmer og instrumenter som guitar og klaver. Klassisk jazz som Quiet Winter Night med Hoff Ensemble på Blu-ray har luft og præcision, og god kontrol og tonalitet på kontrabassen. Det, der mangler af opløsning i toppen, vinder receiveren på klarhed i mellemtonen.

Konklusion
Onkyo TX-NR828 bevarer kontrollen over actionscener og gengiver dialoger tydeligt og med en stor klang. Lydbilledet er stort og sømløst. Den fungerer rigtig godt i 7.1-opsætning, men man kan også vælge ekstra højdekanaler i front. Musik i surround og stereo har godt med tryk i bassen, distinkte overtoner og en neutral klangbalance.

Trådløs netværkstilslutning og indbygget Bluetooth giver nemmere streaming. Men for at få råd til dette er noget af det øvrige udstyr nedskaleret i forhold til forgængeren.

Fjernbetjenings-app’en til Android og iOS fungerer fint, men vi glæder os til, at der kommer en specielt til tablets. En Windows Phone 8 app er også på vej.

Lyd & Billede mener

Stor og kraftfuld lyd Wi-Fi og Bluetooth Pladespiller-indgang Spotify Overtoner kunne være mere opløst Mindre avanceret end forgængeren

Også i denne test:

5 surround-receivere til hjemmebiografen

8 surround-receivere til hjemmebiografen

Opsummering

For mindre end 10.000 kroner får man en receiver, der både lyder rigtig godt og har rigeligt med funktioner.

Læs hele testen

Yamaha RX-A1030

Den totale oplevelse

Yamaha RX-A1030 har alt: Fantastisk lydkvalitet, masser af kræfter og brugervenlighed i top. Den er også meget veludstyret.

Heftig og naturlig lyd Virker fint til streaming Overlegen fjernbetjenings-app Pladespiller-indgang
Kunne have haft mere gennemsigtig mellemtone
Læs hele testen

Harman Kardon AVR 370

Gang i den

Fra Harman Kardon kommer en receiver, der gør actionfilm meget engagerende. Men den er ikke uden fejl.

Sej lyd Wi-Fi AirPlay
Lidt svulstig bas Træg betjening ved streaming Ingen pladespiller-indgang
Læs hele testen

NAD T757v2

Minimalistisk hjemmebio-kraftværk

NAD undgår alt overflødigt og koncentrerer sig om det, de gør bedst: God lyd til lav pris.

Bulder og brag Kan opgraderes til DAB+
Ingen rumkorrektion Få funktioner Ingen streaming Ingen pladespiller-indgang
Læs hele testen

Pioneer SC-2023

Klar som dagen

Pioneer tegner et stort, åbent lydbillede med glasklare dialoger. Idiotsikker trin-for-trin opsætning gør en ellers avanceret receiver let at bruge.

Sømløs lyd AirPlay
Ingen pladespiller-indgang Kan lyde lidt sterilt efter kalibrering
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top