Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Asus S1

Velvalgt kompromis

Asus S1 har kun ét mål for øje: At give den bedste billedkvalitet for pengene fra et meget kompakt format.

Skrevet af / 27/06/2018 - 14:14
Asus S1
Geir Gråbein Nordby

Asus S1 er en anelse større og tungere end de mindste projektorer, men kan næsten være i en bukselomme og sagtens i en håndtaske. Det indbyggede batteri på 6000 mAh holder ca. tre timer, og den kan også bruges som nødoplader til mobilen. Projektoren læser ikke videofiler, men har en HDMI-indgang, der også understøtter MHL til Android-telefoner.

Ydelse

Til samme pris som Philips PPX5110 giver Asus S1 en væsentlig bedre billedoplevelse. Opløsningen er den samme, så runde objekter kan se noget savtakkede ud, og S1 er ikke optimal som tekstfremviser. Men til video fungerer den udmærket med omtrent samme opløsning som et gammelt billedrørs-tv.

Lysstyrken er i en helt anden liga end PPX5110, og her kan man faktisk se billedet i alle scener, selv om der ikke nødvendigvis er bælgmørkt i rummet. Men som altid kan det betale sig at trække gardinerne for.

Doctor Strange giver en god billedoplevelse, og farverne ser fine og neutrale ud. Ingen bordeauxrøde ansigter her. Sortniveauet er lidt blegere end på f.eks. Philips PPX3417W, og billedet bliver derfor noget fladere. Men vi synes, at kompromiset fungerer fint, og vi kan godt lide den ekstra lysstyrke. Projektionsafstanden er kort: Her får du et 41 tommers billede fra kun en meters afstand, hvilket er rigtig godt.

Lyden på 2 watt er kraftigere end på mange af konkurrenterne, der kun har 1 watt. Langt bedre bliver det selvfølgelig med en ekstern højttaler, der kan tilsluttes via hovedtelefonudgangen.

(Foto: Producent)

Konklusion

Asus S1 er en kompakt rejseprojektor og er med 200 lumen blandt de mest lysstærke i sin klasse. Den har ikke det bedste sortniveau, men med naturlige farver og kort projektionsafstand kombineret med god batterilevetid er kompromiset stadig et af de bedste, vi har set i denne prisklasse.

At man kan bruge projektoren som nødlader til mobilen, er en fin bonus, men ikke noget, vi har lagt vægt på.

Karakter
Asus S1

Lyd & Billede mener

God lysstyrke og kort projektionsafstand gør projektoren brugbar i mange sammenhænge. Her får du meget for pengene! Sortniveauet er begrænset, og det er begrænset, hvad man får ud af denne opløsning. HDMI er eneste tilslutningsmulighed.

Også i denne test:

6 bærbare projektorer

BenQ GS1

Se film hvor du vil

BenQ GS1 er et columbusæg af en projektor, der gør det muligt at tage de store filmoplevelser med ud i verden.

Fylder mindre end selv et lille tv, men giver et kæmpebillede med kort projektionsafstand. Kan afspille direkte fra USB-nøgle eller Android-mobil.
Koster som en fuldvoksen projektor. Ikke alle film lader sig afspille, og mus og tastatur er ofte nødvendigt. Lysstyrken er begrænset.
Læs hele testen

Philips PicoPix PPX4835

Kun god på papiret

Vi havde forventet mere af en projektor med 720p opløsning, især til denne pris.

God lysstyrke kombineret med høj pixelopløsning og mulighed for at projicere et ret stort billede op.
Billedet bliver aldrig helt skarpt, og det hele bliver temmelig fladt og livløst. Color banding er også et problem, og blæseren støjer en del.
Læs hele testen

Philips PicoPix PPX3417W

Mange tricks i ærmet

Hvad enten du vil se video fra mobil, pc, hukommelseskort eller USB – eller endda trådløst – er PPX3417W en projektor, der skal tages alvorligt.

De fleste formater understøttes, og batterilevetiden er okay. Billedkvaliteten er god med lysstyrke nok til det meste.
Projektionsafstanden er meget lang med kun et 24 tommers billede fra en meter. Meget støj fra blæser og farvehjul.
Læs hele testen

Asus ZenBeam E1

Biograf-walkman

Asus’ miniprojektor fylder ikke mere end en gammeldags walkman, og den gør for hjemmebioen, hvad den bærbare kassettespiller i sin tid gjorde for stereoanlægget.

Ultrabærbar projektor, der kan vise film og slideshows hvor som helst. Tilsæt en HDMI-kilde og en hvid væg, så er du kørende.
Der er virkelig ikke meget lysstyrke i den. Og man savner mulighed for afspilning via Miracast eller USB/SD-medier.
Læs hele testen

Philips PicoPix PPX5110

Indgangsbilletten

Denne superkompakte projektor kan streame video trådløst direkte fra din smartphone.

PPX5110 er meget let og kompakt, med kraftig nok lyd til at fungere i mange situationer. Meget lidt mekanisk støj.
Lav lysstyrke kræver et mørkt rum, og billedet bør holdes under 60 tommer. Farverne er overmættede, med klart rødlige ansigter.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top