Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Philips Fidelio B1/12

Bedre til tv end musik

Fidelio B1 er en af markedets mindste soundbars. Den lyder større, end den ser ud, men har sine mangler.

Skrevet af / 29/05/2018 - 14:43
Philips Fidelio B1/12
Geir Gråbein Nordby

Med sine 40 cm i bredden vil Fidelio B1 aldrig se dominerende ud, uanset hvilket tv den placeres under. Subwooferen er flad nok til at stå under sofaen, men bred og dyb nok til at rumme et anstændigt kabinetvolumen. Dermed kan man få sej bas alligevel. Og med sub’en lige under rumpetten bliver basoplevelsen mere fysisk.

Et display på fronten giver et godt overblik, men HDMI-indgangen understøtter ikke 4K-video fra Blu-ray (mangler HDCP 2.2). Her må afspilleren sluttes direkte til tv’et og sende lyden til soundbaren via HDMI-udgangens lydreturkanal.

Lydkvalitet

Dialoger på film er klarere end med Panasonic og Creative. Sci-fi-thrilleren Alien: Covenant har et større lydbillede, end formatet tilsiger, selv om den store surround-følelse udebliver. Subwooferen er noget ukontrolleret, hvis den er skruet for højt op, og skal dæmpes for at lyde balanceret.

Voice-funktionen kan aktiveres for at få klarere dialoger, men det er på bekostning af rumfølelsen i lydbilledet. Desuden kan det lyde lidt spidst. Denne funktion er nok primært tiltænkt personer med nedsat hørelse i det øvre frekvensregister.

Ellers spiller soundbaren kraftigt nok til at give gode filmoplevelser. Den fungerer også godt til spil, og vi kom godt ind i handlingen i bilspillet Forza Horizon 3 på Xbox One S.

På musik virker basområdet lidt frakoblet fra resten af lyden, og subwooferen er ikke helt rytmisk nok. Der mangler også noget diktion opad, og sangstemmer er ikke helt klare nok.

Konklusion

Philips Fidelio B1 er meget brugervenlig, og mange vil nok falde for det diskrete udseende. Lyden er større end dens fysiske størrelse, og den fungerer fint nok til film og tv. Den er derimod ikke vores favorit til musik, og der findes bedre soundbars med omtrent samme størrelse. F.eks. Sony HT-MT500.

Et stort minus er, at HDMI-indgangen ikke understøtter 4K Blu-ray.

Lyd & Billede mener

Meget kompakte mål gør soundbaren diskret, og den er også meget brugervenlig. Lyden er kraftigere, end man skulle tro. Lyder ikke lige så godt på musik som på film. Bassen er noget ukontrolleret, og mellemtonen kunne have haft mere energi. HDMI understøtter ikke HDCP 2.2 og dermed ikke 4K Blu-ray.

Også i denne test:

9 rimelige soundbars

Samsung HW-N660

Perfekt balance

Soundbaren fra Samsung har en flot sammenhæng i tonerne, hvilket gør både film og musik til en behagelig oplevelse.

Lydbilledet er stort og fungerer usædvanlig godt på film og spil. Soundbaren har en meget veljusteret klangbalance.
Vi ønsker os flere kræfter, og det lille display rummer alt for lidt tekst, som derfor vises i en rullende manøvre.
Læs hele testen

JBL Bar 3.1

Et kraftcenter

Ingen af de andre giver samme hjemmebiofølelse. JBL jorder alle på ren og skær kraft, og lydkvaliteten er god nok til at sikre tronen.

Ingen i klassen er i nærheden af disse kræfter. Især subwooferen på 10 tommer imponerer. Det lyder også rigtig godt, og brugervenligheden er fin.
Der findes andre med højere opløsning og endnu bedre sammenhæng i tonerne. Understøtter ikke DTS:X.
Læs hele testen

Klipsch RSB-6

Følger ikke op

Trods et maskulint udtryk og barsk lyd har Klipsch ikke kræfterne til at følge op og rammer ved siden af målet.

Hvis du kan lide PA-lyden fra koncertsteder og natteliv, vil du nikke genkendende til RSB-6.
Soundbaren har ikke kraft nok til at følge det “rockede” lydbillede til dørs. Det hele lyder fladt, og Bluetooth lyder så dårligt, at det må frarådes.
Læs hele testen

LG SJ8

Lad lyden flyde

LG’s soundbar er en af de billigste med indbygget netværks- funktionalitet og streaming af musiktjenester. Og den lyder godt.

Lyden er klar med tydelige dialoger på film, og lydbilledet er stort. Plus i margin for netværk og streaming-tjenester.
Vi savner lidt kraft, og den kan lyde lidt tyndt.
Læs hele testen

Sony HT-XF9000

Ekstra dimension i højden

Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hviket skal give lydbilledet en ekstra dimension. Og det fungerer.

Lydbilledet er stort på film, og dialogerne er klokkeklare. Den har også acceptabelt med kræfter.
Kan lyde lidt hårdt i overtonerne, og subwooferen har lidt for meget energi i det øvre register og mindre i dybbasområdet. Musik i stereo er ikke nogen åbenbaring.
Læs hele testen

Yamaha YAS-207

Overraskende stor lyd

Yamaha var først på markedet med en aktiv soundbar. Her er deres første med DTS Virtual:X surround-sound

Lydbilledet breder sig udad og opad, og soundbaren gør et glimrende arbejde med at simulere ægte surround-sound.
Vi savner et display, da lysdioder giver begrænset overblik fra afstand. Overtoneområdet kunne have været mere luftigt.
Læs hele testen

Creative Sound BlasterX Katana

Til spilentusiaster

Creatives soundbar er til spillere og den eneste i testen med USB-indgang, der erstatter lydkortet i pc og Mac.

Lydbilledet får en okay surround-følelse på film og spil, og subwooferen hænger godt sammen med lyden fra soundbaren. Et tydeligt display forenkler brugen.
Overtonerne er lidt for tilbageholdende, dialoger på film lyder uldent, og musikken mangler lidt gnist. Subwooferen er ikke trådløs, og HDMI og understøttelse af DTS mangler.
Læs hele testen

Panasonic SC-HTB250

Lille – og halvhjertet

Den lille soundbar fra Panasonic lyder større og kraftigere, end man skulle tro. Men den har nogle problemer.

Der er godt med snert i lyden og mere punch, end vi havde troet. Pænt stort lydbillede på film.
Bluetooth lyder elendigt, og uden analog indgang kan man derfor ikke nyde musik fra mobilen.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Tag billedet med dig overalt

Scroll to Top