Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Waoo! 3 Stor TV Pakke

Waoo! 3 Stor TV Pakke

Waoo! fibernet udbydes af energiselskaberne. Forbindelsen sker med lyslederfiber.

Skrevet af / 30/12/2013 - 10:18
Waoo! 3 Stor TV Pakke
John Alex Hvidlykke

Det gør installationen noget mere krævende end hos konkurrenterne, da der skal føres et rør med en fiber ind i ejendommen og opsættes en modtagerboks. Hvis du bor i parcelhus, betyder det opgravning af fortovet og haven – hvis der overhovedet er adgang til fiber på din villavej. I undertegnedes tilfælde skulle der graves 40 meter plastrør ned. Oprettelsen hos selskabet koster 750 kroner.

Kanaler
Der er i alt 61 kanaler i Waoo!s store pakke. Det vil i bund og grund sige lidt af hvert. Fire af kanalerne er on-demand kanaler. Du kan se programmer fra DR NU, TV 2 Film, Cartoon Network og Boomerang, når du har lyst. Ud over de sædvanlige DR-kanaler er alle TV 2-kanaler med. Du får også alle regionale TV 2-kanaler med, på hver sin plads. TV 2 fylder i det hele taget meget på kanalvælgeren, da de fleste kanaler distribueres i både normal og HD samtidig. Blandt de mange kanaler er fire HD-sportskanaler, tre naturkanaler, heraf to i HD, og syv børnekanaler.

Betjening
Trods en anden teknologi fungerer tv-boksen fuldkommen på samme måde som ADSL-løsningerne. Portalen tilbyder en programguide og optagelse (mod en merpris). På de fleste kanaler kan programmerne startes forfra, hvis man kommer ind i en udsendelse. Man kan dog ikke spole eller pause.

Kvalitet
Billed- og lydkvalitet er fremragende hos Waoo!. Der er ingen synlige artefakter fra kompressionen. Waoo! oplyser, at der afsættes 25 Mbit/s til hver tv-boks i husstanden, uden at det påvirker båndbredden til internet.

Telefoni
Der er internetbaseret telefoni med i prisen hos Waoo!. Det er gratis at ringe til alle danske fastnetnumre, bortset fra en opkaldsafgift på 45 øre. Mobilsnak koster 120 øre i minuttet.

Internet
Waoo! har testens bedste internetforbindelse på solide 50 Mbit/s – begge veje! Og rækker det ikke, kan man for en merpris få op til 90 Mbit/s i begge retninger.

Ekstra funktioner
Der er direkte adgang til Netflix fra tv-boksen. Funktionen er gratis, men kræver et separat Netflix-abonnement (79 kroner pr. måned). Har du allerede abonnement, kan du blot indtaste brugernavn og kode for at føje boksen til dine enheder.

Man kan tilslutte tv-bokse og computer direkte til fiberboksen. Hvis du skal have flere computere eller trådløse enheder på nettet (hvilket nok er situationen hos de fleste læsere af L&B), må man selv anskaffe en router.

Konklusion
Waoo! har den bedste billed- og lydkvalitet, den højeste nethastighed og det største kanaludvalg, og du får endda et stort antal HD-kanaler med i pakken. Det gør Waoo! til en sikker vinder af testen. At man i tillæg får mulighed for at se Netflix direkte på tv-boksen, er et plus. Det eneste minus af betydning er den mere komplicerede tilslutning. Men det er ulejligheden værd.

Lyd & Billede mener

Suveræn billedkvalitet 24 HD-kanaler med i prisen Højeste internethastighed Netflix direkte i tv-boksen Kræver dyr og besværlig installation Ingen app-fjernstyring

Også i denne test:

4 IP-tv

TDC HomeTrio

TDC HomeTrio

TDC er den virksomhed, som enhver anden udbyder af internet, tv og telefoni må forsøge at konkurrere med. Og konkurrencen er svær og sjældent lige. Hvis man skal have kunder, er det hos TDC, de skal hentes, da arvtageren for det gamle statslige telemonopol sidder på størstedelen af abonnenterne inden for både tv, net og telefoni.

Allround-pakke til rimelig pris Nem tilslutning Største og ældste tv-leverandør
Billedkvaliteten er dårlig Kun 28 tv-kanaler Dyr oprettelse Laveste internethastighed
Læs hele testen

Fullrate TV Plus Pakke

Fullrate TV Plus Pakke

Fullrate startede sin forretning som internetleverandør og havde så stor succes med at tilbyde internet til en rimelig pris, at selskabet blev opkøbt af TDC.

Billigste pris Nem tilslutning TV3 og TV3 Puls er med i prisen
Billedkvaliteten er dårlig Kun 28 tv-kanaler Ingen HD-kanaler
Læs hele testen

Telia Familiepakke

Telia Familiepakke

Telia er den nyeste deltager i kampen om at levere internet-tv til danskerne.

God billedkvalitet Fjernstyring via app Bedste brugerflade HBO, Spotify og C More
Kun få HD-kanaler Dyreste pakkeløsning Ikke mulighed for Viasat
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top