Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Onkyo TX-NR626

Lydmæssig nydelse

Onkyo TX-NR626 lyder glimrende til både musik og film. Den kombinerer kraft og opløsning på forbilledlig vis!

Skrevet af / 26/08/2013 - 04:23
Onkyo TX-NR626
Geir Gråbein Nordby

Onkyo TX-NR636 kan skilte med trådløs internetopkobling, som gør Ethernet-kablet overflødigt. Alle, der hader kabelrod, vil byde dette velkommen. Desuden kan receiveren streame musik fra en hvilken som helst mobiletelefon eller tablet med Bluetooth (skal understøtte A2DP). Onkyo er i skrivende stund sammen med Sony alene om at tilbyde begge funktioner i denne prisklasse.

AirPlay har Onkyo endnu ikke fået. Derimod understøttes mange musikformater via netværks-streaming, også Apple Lossless. Spotify er desuden indbygget.

Seks HDMI-indgange er der, alle på bagsiden. De understøtter opskalering til Ultra HD video via en avanceret Qdeo-sensor. Igen: Hvorvidt den gør det bedre, end et high-end tv på egen hånd kan gøre, er tvivlsomt, og det er noget, vi må afgøre på et senere tidspunkt.

Højdehøjttalere
Onkyo benytter Dolby Pro Logic IIz til at give højdekanaler, hvis du har monteret et par højttalere i loftet over tv’et eller lærredet. Vores erfaring er, at denne metode ikke fungerer så godt som Yamahas Presence-kanaler; det virker lidt mere tilfældigt, hvilke lyde der kommer fra højden, og det bliver ikke helt så sømløst. Men det kan give en ekstra dimension i forhold til ikke at have dem der.

Opsætningsmenuen er lidt forvirrende, da indstillinger gøres med to knapper: “Home” og “Q”, hvor Q står for quick setup. Men med ordet “Setup” under den sidste er det svært at vide, at det er Home, der skal bruges, når der skal laves avancerede indstillinger.

Højttalerkalibrering går på den anden side som en leg. Audyssey MultEQ justerer klangen automatisk for op til seks positioner i rummet, så alle kan nyde mere eller mindre samme lydkvalitet.

Fjerbetjenings-app
Fjernbetjenings-app’en til Android og iOS er fin og øger brugervenligheden i forhold til den medfølgende knapbetjening. Men der findes ikke en egen tablet-version, så funktionerne er lavet meget lagdelt, uden den store overskuelighed. Jeg kan dog godt lide Spotify-funktionaliteten i app’en.

Lydkvalitet
Med vores referencehøjttalere fra Procella lyder det bedst i Direct-modus, mens billigere højttalere, såsom Focal Sib&Cub3, kan have godt af at blive tonejusteret med Audyssey.

Onkyo-receiveren er dejlig at lytte til. Velproduceret musik i surround, f.eks. Hoff Ensembles klassiske jazzudgivelse Quiet Winter Night, gengives med et udstrakt og luftigt klangbillede. Sangstemmer kommer rent og pænt ud af centerhøjttaleren med god dynamisk kontrast, som gør det hele fejende flot at lytte til. Der er også vitalitet og kraft nok til at følge den aktive subwoofer ganske højt i lydniveau, før det flader ud.

Dialoger i film lyder rent, og lydbilledet bredes god ud over og omkring lytteren, som får en realistisk filmoplevelse. Actionfilm lyder også sejt, selv om det er noget begrænset i forhold til dyrere sager. Men Onkyo står ikke tilbage for Yamaha i den henseende og har desuden bedre opløsning.

Det er kvaliteter, som også gavner musikoplevelser i stereo. Spotify fungerer udmærket, men når jeg er alene, streamer jeg helst mine højopløste musikfiler via DLNA. Med de største filer kan den trådløse netopkobling opføre sig noget ustabilt afhængigt af netværksdækningen; i så fald bør du tilslutte med Ethernet-kabel.

Lyd & Billede mener

Stort, nydeligt klangbillede Kraft nok Hvornår får tablets en egen fjernbetjenings-app?

Også i denne test:

Onkyo TX-NR626 & Yamaha RX-V675

Yamaha RX-V675

Stærk og brugervenlig

Yamaha RX-V675 er veludstyret, nem i brug og spiller op til dans med fest og farver.

Heftig lyd Veludstyret Brugervenlig
Lidt dæmpede overtoner
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top