annonse
annonse

Fire overkommelige HD-projektorer

150 tommer for prisen på et rejse-tv

Bedre underholdning får du ikke til de penge.

Det er fedt at gå i biografen. Der er noget særligt ved det gigantiske billede, der gør, at man lever sig mere ind i filmen. Men oven i hatten får man en lang reklameblok, knitrende slikposer plus hosten og harken og småsnak fra publikum. Den slags kan man godt undvære. Og det er her, hjemmebiografen kommer ind i billedet.

For at få biograffølelsen derhjemme har man brug for et STORT billede. Det vil sige et billede, der fylder hele synsfeltet. Afhængigt af siddeafstanden kommer vi hurtigt op i 100 tommer diagonalt eller mere, og så koster et tv det hvide ud af øjnene. Kan vi friste med et Samsung 78JS9505 til 60.000 kroner? Så er en god projektor, der uden problemer kan blæse et billede op i 100-120 tommer i et mørkt rum, et mere økonomisk valg.

Du kan få det så stort du vil – det er kun lokalet, der sætter grænser.

 

Overkommelige HD-projektorer

Projektorerne har altid eksisteret som et alternativ til store fjernsyn, men ikke uden kompromiser. Dårlig lysstyrke har betydet, at man nærmest skulle sidde i et mørkelagt rum for at få god kontrast på lærredet. Mange projektorer er også præget af støj fra blæserne, der er nødvendige for at kontrollere lyskasterens temperatur. Sidst, men ikke mindst har pærernes pris og levetid gjorde det til en dyr affære at se tv og sport på projektoren i længere tid.

Alt dette er stadig faktorer, man bør tage hensyn til ved valget af projektor, men de er dog blevet kraftigt forbedret med årene.

På tv-fronten bliver udvalget af skærme med barberbladsskarp 4K-opløsning stadig større. Men ærlig talt, så er det lidt fjollet at tale om 4K-tv’er på 55 og 65 tommer, når man ser, hvilken billedkvalitet man kan få med et almindeligt HD-billede projiceret op på et 100 eller 150 tommers lærred. Der er langt flere detaljer gemt i HD-signalet, end man skulle tro, og spillefilm kommer virkelig til deres ret, når de vises i stort format.

Den klaustrofobiske følelse, man får af Bølgen, eller den postapokalyptiske oplevelse med Mad Max: Fury Road, hvor man nærmest føler, at man sidder med sand i munden, når slaverne vader gennem lig for at få en dråbe vand. Den slags indlevelse og realisme får man ikke, før billedet fylder hele synsfeltet, og det er kun muligt derhjemme med en projektor og et lærred. Medmindre du har vundet i lotto.

 

Udstyr

Der er sket meget på udstyrsfronten den seneste tid. Ud over dobbelt HDMI-indgang til tilslutning af flere videokilder har nogle modeller mulighed for trådløs signaloverførsel, så man slipper for lange, dyre HDMI-kabler. Smart-tv funktioner er der som regel ikke, men det kan let løses med en Apple TV, Chromecast eller tilsvarende medieboks.

BenQ W2000

BenQ W2000
Den nye W2000 er den billigste projektor fra BenQ med farvekalibrering efter Rec. 709-standarden. Det vil sige, at kalibreringen sker i henhold til branchestandarden for HDTV, som skal sikre, at det, vi ser på lærredet, er det, som instruktøren vil ...
Læs hele testen her

NEC V302H

NEC V302H
NEC V302H er en multimedieprojektor og ikke kun beregnet til hjemmebiograf. Derfor har den en høj lysstyrke på 3000 lumen, så den kan bruges i lysere omgivelser og ikke bare til at se film i bælgmørke. Men højere lysstyrke giver ...
Læs hele testen her

Acer V7500

Acer V7500
Acer V7500 er udstyret med to HDMI-indgange, hvoraf den ene understøtter MHL (Mobile High-Definition Link), så man f.eks. kan tilslutte en Android-smartphone. Projektoren kan også – via ekstraudstyr – overføre billeder og video trådløst fra kilder som Blu-ray-afspiller eller mobiltelefon ...
Læs hele testen her

Epson EH-TW5350

Epson EH-TW5350
Epson er en af de få producenter, der satser på LCD. En fordel ved det er, at alt lys fra lampen sendes gennem farvefilteret, og for at lave hvidt lys blandes farverne rød, grøn og blå simpelthen. Det giver som ...
Læs hele testen her