annonse
annonse

Acer V7500

Godt nok

V7500 giver gode, skarpe billeder, men er ikke uden fejl.

Lyd & Billede mener

Der er godt med smæld i billedet og meget lidt støj at se. Farverne er afbalancerede, og hudtoner ser neutrale ud. Mulighed for trådløs billedoverførsel.
Der er ikke nok rød farve, så en aftenhimmel med blå og lilla nuancer ser bare blå ud. Blæserstøjen er i overkanten, og vi savner knapper til billedindstilling på fjernbetjeningen.

Acer V7500 er udstyret med to HDMI-indgange, hvoraf den ene understøtter MHL (Mobile High-Definition Link), så man f.eks. kan tilslutte en Android-smartphone. Projektoren kan også – via ekstraudstyr – overføre billeder og video trådløst fra kilder som Blu-ray-afspiller eller mobiltelefon. Vertikal linsevinkling gør det nemmere at installere projektoren i forhold til lærredet.

Den lille fjernbetjening har ikke mange knapper, og vi savner direkte adgang til basale indstillinger som lysstyrke, kontrast og skarphed. Det er lidt irriterende at skulle ind i skærmmenuen, hver gang man vil lave justeringer. Der er også en temmelig tydelig blæser på projektoren. Hvad V7500 mangler i decibel, vinder den ind igen med et højt og tydeligt frekvensområde.

Projektoren har gode muligheder for farveindstilling. Hver farve (RGB) kan justeres i både styrke (gain) og tone (bias) samt generel gammabalance.

 

Gode og skarpe billeder

Acers projektor har et godt, skarpt billede med masser af power takket være høj lysstyrke kombineret med testens næstmørkeste sortniveau (kun overgået af BenQ). Det gør, at man kan se mange stjerner på nattehimlen, hvor de lyser mod det mørke univers. Desuden er der meget lidt pixelstøj.

  • Type: DLP, 1080p, 3D
  • Lysstyrke: 2500 lumen
  • Kontrast: 20.000:1 (dynamisk)
  • HDMI: 2 x (MHL)
  • Trådløs billedoverførsel: (ekstraudstyr)
  • Afstand til 100": 2,38-3,24 m
  • Lampe: 6.500 timer (øko)
  • Blæserstøj: 28 dB (øko)
Pris: 8600,-