TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Marantz NR1605

Flad men fuldvoksen

Marantz har markedets mest veludstyrede slanke receiver. Når den ovenikøbet lyder så godt, som den gør, er der ingen tvivl om, hvilken en vi ville vælge.

Af / 29/05/2015 - 05:00
Marantz NR1605

Lyd & Billede mener

  • Marantz-receiveren er usædvanlig veludstyret, med trådløs netværkstilslutning og syvkanals forstærkning. Desuden lyder den imponerende fint og opløst.
  • Selv om receiveren er kraftig nok, er det ikke på muskler, den imponerer mest.

Den lækre Marantz-receiver har både trådløs og kablet netværkstilslutning, og mens de andre receivere har simpel højttalerkalibrering, kører Marantz den helt ud med EQ-korrektion oveni. Ved at måle op for til seks siddepladser i stedet for én bliver den bedre bekendt med rummets akustik. Guld værd, hvis man har en akustisk vanskelig stue!

Syv forstærkerkanaler betyder, at man kan lave et 7.1 setup – eller bruge de to ekstra kanaler til at bi-ampe fronthøjttalerne for at få endnu klarere lyd. Alternativt kan de drive et par stereohøjttalere i et helt andet rum. Desuden er det testens eneste receiver med forforstærker-udgange (pre-out) til frontkanalerne, hvis man vil koble en ekstra effektforstærker til.

NR1605 er også den eneste, der understøtter 4K Ultra HD med op til 60 billeder i sekundet og fuld farvedybde (4:4:4). Derudover har den både indbygget Spotify Connect og AirPlay, og den kan afspille højopløste musikfiler fra netværket med kontinuerlig afspilning (gapless playback).

I brug
Marantz har klart den bedste skærmmenu. Meget overskuelig og med lækker grafik. Den viser også billeder af, hvilke tilslutninger man skal bruge, ud fra den højttalerkonfiguration, man vil have.

Rumkorrektionen rydder op i problematiske frekvenser, hvilket gør lydbilledet mere luftigt og velordnet. I vores testrum er lyden dog mere nuanceret med indstillingen Pure Direct.

Annonce

Receiveren lyder aldeles fortræffeligt. Den har ikke samme muskelstyrke som Yamaha, men kan spille næsten lige så højt. Desuden har den silkeglatte overtoner med en mere luftig gengivelse end Pioneer og samtidig flere lag af detaljer end Yamaha.

Godzilla på Blu-ray får klare dialoger og god dynamik. Lydbilledet er mere sammenhængende, og dialogerne mere åbne end med Yamaha. Det virker, som om Marantz har bedre signalprocessering.

Receiveren flader dog ud, når det bliver for højt. Ekstreme lydeffekter bliver lidt hårde og krasse, men så er det til gengæld også ret højt. I en 15-20 kvadratmeter stue er det de færreste, der har brug for flere kræfter.

Konklusion
Marantz NR1605 er markedets eneste syvkanals slimline-receiver. Den har også trådløs netværkstilslutning og ægte rumkorrektion, og brugervenligheden er upåklagelig.

Når den derudover lyder så godt, som den gør, både på musik og film – hvis man vel at mærke ikke hører til dem, der skruer lyden helt op på biografniveau – så er der ingen tvivl: Marantz’ receiver er den mest komplette af de flade receivere lige nu.

Marantz_NR1605(svart)

Også i denne test:

Yamaha RX-S600D

Flere kræfter

Vil du have den kraftigst mulige lyd fra en slank receiver, så er det Yamaha, du skal vælge.

Her er receiveren til dem, der vil have hjemmebiograflyd med lidt mere power. Lyden er fyldig og kraftigere end forventet, og receiveren er veludstyret og nem i brug.
Ikke det mest neutrale lydbillede i klassen.
Læs hele testen

Pioneer VSX-S510

En lille overraskelse

En af markedets mindste receivere har glimrende funktionalitet, og lyden er overraskende klar og åben.

Pioneer-receiveren er ultrakompakt og passer ind i ethvert tv-møbel. Lyden er klar, og udstyrsniveauet absolut godkendt. Og det bedste af det hele er prisen!
Hvis du skal spille over “normalt” lydniveau, anbefaler vi at finde noget andet.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget