Ovator 400-S viser sig straks at være meget rytmisk. Anslaget i lydbilledet er meget kontant og alt hænger meget godt sammen. Et bastrommeslag serveres med den lavfrekvente krop helt i takt med klikket fra pedalanslaget. Mange andre højttalere hænger lidt efter i bassen, således at den skyller mere over os efter selve klikket. Ikke her. Og mellemtoneområdet har masser energi og en god klangstruktur, som gør, at både kvinde- og mandevokaler står meget godt ud fra musikken. Lydbilledet er sammensvejset fra bassen og helt op til diskanten. Lydbilledet er ikke vældig tredimensionalt, men det spiller ingen rolle for mit vedkommende. Højttalerne er taktfaste, og de lyder bare bedre, når det bliver højt. Forudsat at de får nok forstærkerkraft. Fordi de ikke går lige så dybt i bassen, som en del andre, vil jeg stærkt fraråde at underprioritere forstærkerkraften.
Konklusion
Naim Ovator S400 er en højttaler med helt specielle egenskaber og på sit bedste giver den en naturtro musikgengivelse, som kan udfordre langt dyrere højttalere. Den har hurtighed og tonale sammenhænge som sine styrker, og den trives godt med en kraftig forstærker. Specielt på akustisk musik, guitar og visesang er det en meget behagelig og givende højttaler at lytte til.
Også i denne test:
Linn Majik Isobarik
Lyttevenlig rockhøjttaler
Linns højttalere er traditionelt ingen rockhøjttalere, men de nye Isobarik-modeller har en bas, det er let at blive afhængig af.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer