De, der kender navnet Audio Pro fra gamle dage, husker dem nok bedst for deres høje hi-fi-højttalere og aktive subwoofere. De seneste år har svenskerne koncentreret sig om små og innovative højttalerløsninger, såsom de aktive Living 2, der kan leveres i sort eller hvid, eller ekstra frækt og stiligt rødt skind.
Tilslutning
LV2e har ingen sædvanlige lydstik – den eneste ledning, du behøver at tilslutte, er strømledningen. Lydoverførsel sker nemlig trådløst via Audio Pros trådløse “dongle”, som man tilslutter til en pc via USB-udgangen – og vupti, så har man et praktisk og kompakt stereoanlæg. Højttalerne har tre trådløse kanaler og kan dermed modtage signal fra op til tre forskellige pc’er, eller du kan købe flere højttalere for en komplet multirumsløsning.
Et display viser volumen, huskode, eller hvilken lydzone der er tilsluttet. Højttalerne er derimod ikke ideelle for dig, som vil tilslutte andre typer lydkilder uden USB-udgang, såsom tv eller Blu-ray-afspiller. Da må du benytte mini-jack/optisk digitalovergang, som ikke er helt gunstigt lydmæssigt.
Lydkvalitet
Audio Pro LV2e har to 25 watts forstærkere i hver højttaler – en til diskant-elementet og en til mellemtonebassen. Lydniveauet styres med en medfølgende lille fjernbetjening. De små skindklædte kabinetter lyder også større end forventet: Lyden er fyldig og engagerende, dynamikken er god, og højttalerne kan spille overraskende højt. De har også godt med punch i bassen, men særlig dybe basfrekvenser skal du ikke regne med; til det er højttalerne simpelthen for små. Men tilslutter du en subwoofer, går det an at dele basfrekvenser under 80 Hz væk, så højttalerne kan spille højere og renere.
Mellemtonegengivelsen er i øvrigt lidt tynd på Audio-Pro, specielt sammenlignet med den fede lyd fra Paradigm A2. Stemmerne bliver lidt forsigtige, og det virker på en måde, som om de ikke slipper helt fri af kabinetterne. De, der først og fremmest skal bruge højttalerne til kritisk lytning eller monitorbrug, bør derfor hellere se på de andre alternativer.
Konklusion
Den trådløse lydoverførsel gør, at LV2e bliver meget placeringsvenlige – de kan stilles snart sagt hvor som helst, bare de er inden for rækkevidde af den trådløse sender (og strøm). Lydmæssigt er LV2e mere egnet for dem, der vil have høj baggrundsmusik, end dem, der vil bænke sig i sofaen med anlægget skruet helt op.
Også i denne test:
M-Audio BX5 D2
Kompakte prof-højttalere
Til beskedne 1.649 kroner er M-Audio BX5 D2 blandt de billigste højttalere i testen.
Elac AM 180
Aktiv højttalerjuvel
Elac AM 180 ser lækre ud med deres spejlblanke pianolak, men det, der virkelig skinner ved disse aktive højttalere, er den gnistrende gode lydkvalitet!
Paradigm Shift A2
Paradigmeskift?
Paradigm Atom er en af verdens mest solgte budgethøjttalere. Nu har Paradigm lanceret en aktiv udgave af bestselleren, og Shift A2 gør slet ikke sit ophav til skamme …
ADAM Artist 5
En ægte artist
Fra ADAM Audio kommer en lillebitte højttaler, som kan spise kirsebær med de store.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer