annonse
annonse

6 subwoofere

All About That Bass

Vil du have dybbas? Seriøs bas, der rusker op i dig og sætter omverdenen i bevægelse? Så har du brug for en ordentlig subwoofer!

En kraftig subwoofer er alle hi-fi- og hjemmebio-entusiasters våde drøm – og det værste mareridt for naboer i miles omkreds. Disse potente basmaskiner genskaber de dybeste frekvenser, som man ikke bare kan høre, men også føle på kroppen! Derfor er de et obligatorisk værktøj, når eksplosioner, jordskælv og skyderi skal gengives, men de kan også tilføre musiklytningen en helt ny dimension.

Subwoofere er “all about that bass”, lavet specielt til at tage over, hvor almindelige højttalere må give op. De dækker kun en brøkdel af det frekvensområde, som vi mennesker kan høre, men denne brøkdel er noget af det sværeste at gengive. Jo dybere bastoner man skal reproducere, jo større og stærkere må være højttalerne være for at give hørbar respons.

Størrelsen betyder noget!
At gengive dybe basfrekvenser er en krævende disciplin, der i bund og grund handler om én ting: At flytte luft, masser af luft! Og ligesom med bilmotorer er det den gode, gamle kubikregel, der gælder: Jo større, jo bedre. En subwoofer kan sammenlignes med et stempel, hvor diameter og slaglængde bestemmer effekten. Et stort element (15, 18 eller 21 tommer) i et 100 liters kabinet har derfor langt bedre forudsætninger for at give ren og ubesværet dybbas end en lille subwoofer på størrelse med en skotøjsæske.

Derfor kan det være godt at have i baghovedet, når man skal ud og købe sin første subwoofer, at alt handler om kompromiser, når det gælder størrelse og pris. Hvis man er fiks på fingrene, kan man sagtens downloade tegninger fra nettet, købe x antal bas-elementer i løsvægt og snedkerere sin egen, hjemmelavede kæmpe-sub med helt sindssyge resultater.

Store subwoofere har imidlertid en tendens til at blive meget dyre som hyldevare, de fylder og vejer ofte rigtig meget og er ikke særlig pæne at se på. De fleste kommercielle subwoofere er derimod lavet til at passe ind i et bestemt brugsområde med en bestemt størrelse og pris.

Kraft og finesse
I sidste ende handler det ikke kun om, hvilken subwoofer der kan spille højest og dybest. Kvalitet er lige så vigtigt som kvantitet. Bassen må starte og stoppe, når den skal, og gengive rene toner uden farvning eller resonanser. Det er især vigtigt, hvis sub’en skal bruges til musik og parres med kræsne hi-fi-højttalere.

Til musik gælder det om at få tonen til at sidde, og det er ligegyldigt, hvor mange muskler og hvor meget dybbas man har til rådighed, hvis timingen ikke er i orden. Takt og tone tæller lige så meget, som hvor sejt subwooferen lyder ved maksimalt lydtryk. Hvilket bringer os til månedens test …

Testen
De fleste højttalerproducenter tilbyder en eller anden form for subwoofer, men denne gang har vi sat barren højt. Kravet er rå og kraftig dybbas til musik såvel som film inden for “fornuftige” fysiske rammer.

Vi endte med seks relativt kompakte deltagere af velkendt fabrikat, inklusive nogle af verdens mest berømte subwoofer-specialister. Navne som REL, SVS, Velodyne og JL Audio bør lyde velkendt i alle bas-fanatikeres ører. Desuden har vi inkluderet to udfordrere fra Dali og Elac for at se, hvad hi-fi-veteraner kan stille op mod basbøller som disse.

Sådan testede vi
Testen er gennemført med udvalgte musikstykker, filmklip og testfrekvenser. Vi har brugt vores Procella P6 biografhøjttalere som medspillere, delt ved 80 Hz for at overlade den vigtige dybbas til subwooferne. Og vi har brugt en Yamaha RX-V3040 receiver som forstærker for at kunne korrigere niveau og afstand for hver subwoofer.

D-d-d-drop the bass!

Dali P-10 DSS

6 subwoofere
Dali er primært kendt for deres højttalere, hvoraf mange giver rigtig god lyd for pengene. Men den danske producent laver også aktive subwoofere, der kan supplere dem, og P-10 DSS er blandt de dyrere. Dalis kompakte terning af en subwoofer ...
Læs hele testen

JL Audio E-Sub e112

6 subwoofere
JL Audio slog ned som en bombe i markedet, da de for nogle år siden lancerede deres første serie af subwoofere til hjemmebrug. Den hårdkogte sub Fathom f113 satte straks den amerikanske bilstereoproducent på kortet, både for hi-fi- og hjemmebio-interesserede ...
Læs hele testen

REL Acoustics S/5

6 subwoofere
Walisiske REL er en rendyrket subwoofer-producent. I stedet for digital højteknologi og overdådige forstærkere har REL en mere puristisk tilgang. Det har traditionelt gjort deres subs til fremragende musikformidlere. Den meget lækre REL S/5 har et 12 tommers aktivt element ...
Læs hele testen

Elac SUB 2070

6 subwoofere
Elac er måske ikke det første mærke, man tænker på, når det gælder subwoofere. Snarere tværtimod: Den tyske producent er bedst kendt for deres udsøgte hi-fi-højttalere med JET-bånddiskanter, som leverer en meget udstrakt og finkornet diskantgengivelse. Nu har Elac imidlertid ...
Læs hele testen

SVS SB13-Ultra

6 subwoofere
Amerikanske SVS laver også højttalere, men er først og fremmest kendt for deres subwoofere. Og mange af dem er store, med både to og tre refleksporte. SB13-Ultra tilhører SVS’ mindste subwoofer-serie, men er stadig blandt testens største. Det skal den ...
Læs hele testen

Velodyne SPL-1200 Ultra

6 subwoofere
Lige siden starten i 1983 har Velodyne været i front med deres højteknologiske subwoofere. Producenten var bl.a. en af de første til at bruge digital baskorrektion i en subwoofer. Og SPL-1200 Ultra gør ikke sin Silicon Valley-arv til skamme, for ...
Læs hele testen
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-