Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Marshall Kilburn

Ren, rå rocknostalgi

Hank op i din Marshall-stack og tag den fede lyd med ud.

Skrevet af / 02/03/2017 - 13:56
Marshall Kilburn
John Alex Hvidlykke

Engelske Marshall er kendt og elsket af enhver rockfan. Og deres guitarforstærkere i stakkevis er ikonet på høj rocklyd. I de senere år har de udvidet forretningen med udstyr til hjemmebrug (på licens), men med samme design og lydfilosofi som deres sceneudstyr.

De fleste modeller har, ligesom guitarforstærkerne, været ledningsfaste og dermed mest til hjemmebrug. Men Kilburn (der skal kun være ét L i navnet, da Kilburn er en bydel i det vestlige London. meget rock’n’roll er den trods alt ikke!) har indbygget genopladeligt batteri. Og den kører op til 20 timer på en optankning, afhængigt af hvor højt du skruer op.

Der er dømt ren, rå rocknostalgi over hele linjen. Fronten er i samme stof som de fuldvoksne forstærkere, og logoet og nappabeklædningen er som taget ud af tourbussen. En guitarrem sikrer et godt greb om varerne. Selv om den nok skal tåle det, hvis du skulle tabe den.

Samme sans for detaljer finder man på messing-toppanelet, hvor metalknapper til volumen og tonekontrol giver den helt rigtige følelse. Volumenknappen går dog “kun” til 10.

Bluetooth-parring sker med en knap, men der er selvfølgelig en jack-indgang (dog kun mini-jack), og kablet er selvfølgelig en spiralledning. Det skal være rock’n’roll ned til mindste detalje.

Lyden af Kilburn
Hvis musiklytning for dig handler om at fordybe sig i de fine detaljer i lyden på dine yndlingsindspilninger, så er det nok ikke Marshall Kilburn, du skal vælge. For den har sine styrker et ganske andet sted. Den er først og fremmest lavet til at få vredet volumenknappen i bund, så man kan få festen i gang. For Marshall ved, hvordan en guitar skal lyde: Den skal lyde højt!

Selv om Kilburn har masser af attitude og i øvrigt spiller forbløffende højt, er der fysiske grænser for, hvor meget bas man kan tvinge ud af én 4 tommers enhed og en samlet effekt på 25 watt. Den dybeste bas må du kigge i vejviseren efter. Eller hos Beolit 17 og Klipsch The One.

Konklusion
Marshall Kilburn er ikke lavet til hjemlige hyggestunder med stille musik og en kop te. Den er skabt til en mandeaften i haven med dåsebajere, tråd og whisky. Den er solid og lever til fulde op til rollen som læderklædt badboy. Og så kan den i øvrigt spille umanerlig højt. Du kan næsten være sikker på, at naboerne kommer og klager. Men det gør ikke noget – for du kan kun se dem bevæge læberne, men ikke høre, hvad de siger!

Marshall Kilburn er ikke den største eller tungeste i testen, men den er til gengæld forholdsvis billig og giver umanerlig meget “rock for the buck”.

Lyd & Billede mener

Den oser af rock’n’roll-spirit. Og lyden matcher udseendet perfekt. Stereobilledet er ikke overbevisende. Men hvem kerer sig om det, når musikken spiller?

Også i denne test:

7 Bluetooth-boombokse

Monster Superstar Blaster

Hightech-gadekanon

Monsters ghettoblaster er kynisk brutal at se på, men lyder venligere end ventet.

Den kan spille vanvittig højt og kan tåle at blive taget med overalt.
Den er tung og koster en hel del. Kun Bluetooth og AUX-indgang.
Læs hele testen

B&O Play Beolit 17

Genfornyet klassiker

B&O Play har allerede fundet opskriften, så ingredienserne er stort set uforandrede siden forrige servering.

Tidløst design, lækker lyd og formidabel bas. Hvad mere kan man ønske sig?
Den koster en hel del og tåler ikke hårdhændet behandling.
Læs hele testen

JVC Boom Blaster RV-NB100B

Ghettoens konge

Ingen over og ingen ved siden af Boom Blaster, når der skal brændes asfalt af!

Klassikeren fra stenbroen. Alene størrelsen skræmmer livet af omgivelserne. Indbygget cd-spiller, DAB-radio og iPhone-dock.
Gigantisk, uhåndterlig og katastrofalt dyr i batterier. Lyden er rå, men langtfra ren.
Læs hele testen

Philips PX840T

Konfirmand-blasteren

Hvis budgettet er lille, får man overraskende mange funktioner for pengene hos Philips.

Mange funktioner til en virkelig lav pris.
Man får, hvad kan betaler for.
Læs hele testen

Klipsch The One

Trådløs hyggespreder

Klipsch anslår de nostalgiske strenge med deres indendørs batterihøjttaler.

Behagelig og ren lyd, og designet er lige til retro-indretningen.
Lidt overdrevet bas. Skal helst stå fast på ét sted.
Læs hele testen

Harman Kardon Go + Play

Både til ude og hjemme

Harman Kardons bærbare højttaler er nem at have med, men stadig pæn nok til at stå i stuen.

Den har forbløffende mange kræfter, og bassen er fin. Stuerent design.
Bluetooth-forbindelsen mangler aptX. Ingen Wi-Fi-understøttelse. Stereo – men ikke ret meget.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top