T-serien er KEF’s bud på diskrete hjemmebiograf-højttalere, hvor hensigten har været at matche papirtynde LED-fladskærme. Til dette formål er der udviklet nye højttaler-elementer med en ekstremt tynd profil. De ekstra flade bas- og diskantelementer bidrager også til at stive “kabinettet” – som kun måler 35 mm i dybden – af. Højttalerne fås både i hvid og sort med matchende stoffront.
Brugervenlighed
KEF T301 er et imponerende stykke industrielt design i en flot og gennemtænkt udførelse. Selve højttaleren kan i princippet hænges på væggen med kun én skrue, men for en sikkerheds skyld medfølger et robust metalbeslag, der giver bedre forankring til væggen. Der følger også sokler med til at placere på et bord, hvis det er det, man vil. Højttalerkablerne monteres med bittesmå skrueklemmer, der spændes med den medfølgende unbrakonøgle.
Den matchende subwoofer T-2 har et 10 tommers bas-element i et ekstra kompakt, lukket kabinet og drives af en 250 watt klasse D forstærker. Sub’ens flade form gør den velegnet til at placere ind mod på væggen sammen med højttalerne.
Lydkvalitet
KEF-højttalerne har væsentlig mindre slagkraft end DLS Flatbox, og det høres også på lyden, som generelt har mindre fut i mellemtoneregistret end den fyldige, varme klang, som svenskerne byder på. Stemmer og instrumenter som klaver får betydelig mindre “krop” og tyngde i gengivelsen.
Derimod har KEF T301 en hørbart mere distinkt diskantgengivelse, der gør, at guitarer og andre strengeinstrumenter lyde friskere i de øvre oktaver. Overtoner kommer bedre frem, men KEF bliver altså betydelig tyndere i mellemtonen. Desuden er der grænser for, hvor højt man kan spille, før de lyder hårdt og anstrengt.
Højttalere som disse er tydeligvis lavet til at blive brugt sammen med en subwoofer, og T-2 sub’en gør et godt stykke arbejde, selv om den lyder lidt mere tamt end DLS’ større sub. Bassen er rund og temmelig fyldig, men ikke så taktfast og stram trods det lukkede kabinet. Det betyder også, at samspillet mellem bas og mellemtone/diskant ikke bliver helt sømløst.
Når vi sætter Daft Punks funky “Game of Love” på, lyder det en smule rodet, og sættet formår ikke at vække den indre diskodanser til live i samme grad som de andre systemer i testen. Det er dog muligt at presse ganske god lyd ud af KEF-højttalerne, hvis man har en surround-receiver med god afstandsjustering og equalizer, hvor afvigelser i klangbalance og timing kan korrigeres. I den henseende er 5.1-versionen af KEF-sættet nok et bedre køb end 2.1-løsningen.
Konklusion
KEF T301 er de tyndeste og billigste væghøjttalere i testen. Det bærer lyden desværre også præg af, med en hørbart tyndere og mere tam lyd end de andre testdeltagere. På den anden side er der få, der kan konkurrere med KEF’s slanke formfaktor. Disse højttalere er som skabt til dig, der vil have et lydsystem med så diskret en fremtoning som muligt, og som er villig til at gå lidt på kompromis med lydkvaliteten.
Også i denne test:
Audiovector On-Wall + Ki-Sub
Ægte hi-fi på væggen
Audiovector gengiver musikken med fabelagtig opløsning, og integrationen mellem subwoofer og højttalere er så sømløs, at det næsten lyder, som om det er store gulvhøjttalere, vi lytter til. En forhammer i silkegevandter!
System Audio Exact
Væghøjttalere for voksne
Testens største væghøjttalere er ægte sværvægtere. Til gengæld klarer de sig uden subwoofer.
Martin Logan SLM + Dynamo 700W sub
Lad musikken svæve!
Med high-end bånddiskanter tager MartinLogan overtonerne til nye musikalske højder. Lag på lag af lydbilledet afsløres let og lækkert. Men pas på – subwooferen kan drille.
Klipsch G-28 + SW-308 SUB
Tændrør
Med høj følsomhed og en hurtig responstid har disse højttalere ikke brug for en kraftig forstærker for at sætte gang i festen. Musikken nærmest sprøjter ud af Klipsch-højttalerne, der selv uden subwoofer giver en god live-følelse.
Dali Ikon On-Wall mk2 + Sub E-12 F
Vægkunst á la Dali
Du behøver ikke længere at være millionær for at have en Dali på væggen. Dette kunstværk koster kun nogle tusindlapper. Dalis væghøjttalere rager noget ud, hvilket giver mere kabinetvolumen. Det koster lidt elegance, men giver fyldigere lyd.
DLS Flatbox + Flatsub 8
Vellyd og vægpryd
DLS Flatbox byder på en stor, varm og fyldig lyd, og med en potent subwoofer på holdet giver disse svenskere ekstra meget for pengene.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer