Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio Pro Addon C10

Stærk lyd til dagligstuen

Den største højttaler i Audio Pros multirumsløsning spiller både kraftfuldt og kontrolleret.

Skrevet af / 03/06/2017 - 12:00
Audio Pro Addon C10
Jonas Ekelund

Sidste efterår besøgte vi Audio Pro på IFA-messen i Berlin for at se, hvilke nyheder de havde i støbeskeen. Her fik vi så at vide, at de var i gang med at rydde op i produktsortimentet.

Vi har tidligere testet højttalere som Addon T3, T9 og T14, men indimellem var det svært at forstå, hvordan de adskilte sig fra hinanden. Nu er det blevet noget lettere. Der er en lille model kaldet Addon T5, som har Bluetooth, samt Wi-Fi-versionen Addon C5. Dernæst de opdaterede Addon T10 og C10.

Alle Audio Pros højttalere er blevet trådløse de senere år. Men den store nyhed er selvfølgelig, at producenten nu for alvor kaster sig over multirum. Man skal altså kunne købe en blanding af højttalere fra C-serien og placere dem rundt om i huset, evt. opdatere nogle gamle højttalere med den trådløse adapter Link 1, og derefter kunne spille samme musik i hele huset. Eller forskellig musik i forskellige rum, som vi er blevet vant til fra mærker som Sonos.

Tilslutning og brug

Man begynder ganske enkelt med at downloade den nye Audio Pro Control-app. Fra den man vælger at tilføje en ny højttaler. Man vælger sit trådløse netværk på skærmen og indtaster password. Højttaleren bekræfter så, at den er koblet på. Derefter vælger man et navn til den, typisk rummets funktion (f.eks. “Soveværelse”). Super simpelt. Så er det bare at tilføje de øvrige højttalere, eller adaptere.

App’en understøtter musiktjenester som Spotify, Tidal og Apple Music samt en række mindre kendte tjenester. Men Apple Music – og andre tjenester, der bruger AirPlay – fungerer kun med én højttaler ad gangen.

Fra app’en kan man også gruppere højttalerne, hvilket gøres ved at trække “slavehøjttalerne” til en hovedhøjttaler. Desværre kan man ikke navngive grupperne, men skal huske, hvilken en der er hovedhøjttaler.

Lydkvalitet

Det gode ved mange af Audio Pros højttalere er, at selv om de spiller korrekt og kontrolleret, så lyder de aldrig kedeligt. Langtfra. Skruer man op for volumen på “Silent Shout” med The Knife, så pumper bassen løs med risiko for vrede naboer. Men stadig med fuld kontrol.

Samtidig kan man også lytte til en akustisk koncert og føle, at man er der selv. Altså fremragende nærværsfølelse, og alle detaljer kommer fint frem, uden antydning af spids diskant.

Konklusion

Audio Pros første rigtige multirumshøjttaler vil pryde et hvilket som helst rum med sit renskurede design. Den er nem at tilslutte og lyder præcis lige så godt som sine mindre opkoblede forgængere.

Addon C10 understøtter alle nødvendige musiktjenester og har både AirPlay og Spotify Connect. AirPlay fungerer dog ikke i multirum. Desuden virker løsningen ikke lige så gnidningsløs som f.eks. Sonos, og håndteringen af grupperede højttalere er ikke så intuitiv.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Lyd & Billede mener

Enkelt og stiligt design. Understøtter alle nødvendige standarder. Ren og kraftig lyd. Håndteringen af grupperede højttalere kunne have været bedre. Ikke multirum med AirPlay.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top