: Bang & Olufsen BeoLab 18

Denne dag jeg troede aldrig skulle komme! Dagen, hvor jeg i ramme alvor overvejede at skifte mine store hi-fi-højttalere ud med nogle slanke og lækre designkreationer. Lydudviklingen har for længst gjort, at småt kan være godt. Men er det virkelig godt nok for en hærdet hi-fi-entusiast?

Bang & Olufsens visuelt tiltalende højttalere har altid været indretningsarkitekternes våde drøm, men plejer ikke at vække lige så stor interesse hos hardcore audiofile. Sådan er det ikke med BeoLab 18. De giver os nemlig en prøve på fremtidens high-end lyd i trådløs form.

B&O-højttalerne er de første af deres slags. B&O har taget en ny trådløs teknologi, WiSA, i brug, som kan overføre lydsignalerne med en kvalitet, der var utænkelig for bare få år siden. Hertil kommer, at højttalerne er aktive med to 160 watt forstærkere indbygget i hvert kabinet. Det har mange fordele, især nu hvor mange af os vælger at downloade eller streame vores musik digitalt.

I princippet skal du bare tilslutte en lydkilde – tv, cd-afspiller eller digital musikafspiller – og voila, så har du et komplet lydsystem, der næsten er fri for ledninger.

BeoLab 18
BeoLab-højttalerne kan via deres trådløse system afspille lydfiler med op til 24 bit/48 kHz opløsning. Det giver mulighed for en lydkvalitet, der langt overgår, hvad cd-formatet er i stand til at præstere, men kræver lige nu, at man downloader musikfiler fra internettet. Online musikhandel bliver stadig mere udbredt, og der går også rygter om, at Apple snart vil relancere deres iTunes musikbutik med op til 24 bit kvalitet.

De højttalere, vi har med at gøre her, er ikke hvem som helst i B&O-sammenhæng: BeoLab 18 er efterfølgeren til BeoLab 8000, den klassiske højttalersøjle, som siden 1992 har været en af B&O’s bedst sælgende modeller. Slægtskabet med 8000-højttalerne er tydeligt, men det meste er nyt både indvendig og udvendig.

Det første, man lægger mærke til, er den topmonterede diskant. Den sidder i en såkaldt akustisk spredningslinse – et B&O-patent, der tidligere har været anvendt i dyrere BeoLab-højttalere. Man kan også se den på instrumentbrættet i Audi’er og Mercedes’er med B&O-lydsystem. Linsen er specielt designet til at koncentrere lydenergien udad. Formålet er at give den bredest mulige vandrette spredning, mens den lodrette spredning reduceres for at minimere lydrefleksioner fra gulv og loft.

Bas/mellemtone-elementerne sidder skjult bag en front, der er med til at give BeoLab 18 deres karakteristiske udseende. Fronten består af 21 omhyggeligt udskårne trælameller. Den kan vælges i forskellige farver som lys eg eller sort og hvid for at matche indretningen. Vores testeksemplar kom med egevarianten, der koster hele 8.000 kroner (!) ekstra, men til gengæld giver et meget lækkert udseende.

Højttalerne er selvfølgelig aktive, med to 160 watt klasse D forstærkere indbygget i hver. BeoLab 18 er ligesom lillebror BeoLab 17 tovejs højttalere, men har dobbelte 4 tommers bas/mellemtone-membraner. Det skal give øget rækkevidde i bassen og mulighed for højere lydtryk.

Foran de indbyggede forstærkere sidder en DSP (Digital Signal Processor) med digitalt delefilter. Den tager sig af tilpasning af frekvensgangen samt tid/fase-korrektion mellem bas, mellemtone og diskant. Alt sammen for at sikre, at den lyd, der kommer ud, er så “timet og tilrettelagt” som muligt.

Transmitter 1
BeoLab 18 kan sluttes til dine lydkilder på forskellige måder. Ud over trådløst kan de også kobles til dit eksisterende B&O-system med traditionelle Powerlink-kabler og til almindelige stereoanlæg via RCA. Strømkablet og eventuelle signalkabler føres op i søjlen gennem en kanal på bagsiden.

For at bruge højttalerne trådløst er det ikke nok at have almindelig Wi-Fi i stuen, heller ikke Bluetooth. Den WiSA-standard, som B&O bruger, anvender frekvensbåndene mellem 5,2 og 5,8 GHz, og kræver en separat sender. Sådan en er allerede indbygget i nyere Bang & Olufsen-tv’er. Her har vi dog benyttet os af et billigere alternativ: Den eksterne sender Transmitter 1, der er en simpel samleboks med digitale og analoge lydindgange, som kan kobles direkte til et tv eller eksisterende stereoanlæg.

Senderen kan overføre otte separate kanaler trådløst til otte WiSA-højttalere. Input vil typisk komme fra en AV-receiver, en forforstærker eller en Blu-ray-afspiller med volumenregulerede line-udgange (f.eks. Oppo BDP-105). BeoLab Transmitter 1 har også optisk digitalindgang til stereo. Også her skal udgangen være volumenreguleret.
Til denne test brugte vi BeoLab 18 og Transmitter 1 sammen med musikafspillere som Sonos, med pc og eksterne D/A-konvertere samt direkte forbundet til fjernsyn og set-top boks. Den trådløse lydoverførsel fungerede problemfrit, selv med højttalere og sender placeret i hver sit rum. Kun i to tilfælde oplevede vi, at lyden hakkede et par sekunder, og det kan ikke udelukkes, at det skyldes selve lydkilden. Vores erfaring med BeoLab 17 i fuld surround er, at WiSA-standarden er meget stabil og pålidelig.

Lydkvalitet
Man kan sige meget godt om udseendet og brugervenligheden, men hvad med lyden? En ultra tynd højttaler med to 4 tommers basser er jo ikke det ideelle udgangspunkt for kraftig lyd. Bas/mellemtone-elementer kræver plads for at trække vejret, og i fuldt aktive højttalere er der ikke meget plads tilovers. B&O anvender imidlertid avanceret signalbehandling for at få højttaleren til at yde maksimalt i forhold til forudsætningerne, og det første indtryk er, at lyden holder meget høj kvalitet.

BeoLab 18 har en klar og distinkt stemmegengivelse, hvor sangstemmer får realistisk størrelse og krop med rigelig resonans og tydelig diktion. Det er påfaldende, hvordan højttalerne bevarer klarheden i toppen og mellemtonen, og vi kan høre Pharrell Williams’ stemme på Daft Punks “Get Lucky”, selv når bassen hamrer tungt, uden at de små detaljer forsvinder i forvrængning eller mudren. Rigtig godt!

Efterhånden som vi prøver lidt mere varieret musik, bemærker vi også, at højttalerne har sans for takt og tone. Bas, whiskers og strengeinstrumenter klinger fint, og selv krævende instrumenter som klaver får en realistisk klang. Der er også pæn separation i lydbilledet, så alle stemmer og instrumenter får god plads.

Det er ligeledes imponerende, at man kan rejse sig fra sofaen og gå rundt i lokalet, uden at lyden ændrer karakter. Stemmerne er lige klare og tydelige, hvad enten vi sidder lige i “smørhullet” eller befinder os langt ude i siden. Det er faktisk ret usædvanligt og gør, at BeoLab 18 egner sig lige godt til både baggrundsmusik og aktiv lytning.
Ud over at være tydelig og velopløst er diskanten også relativt energisk. Selv om spredningslinsen bidrager til at reducere refleksioner, kan diskanten opleves lige lovlig frisk i nogle tilfælde, og man bør tage sine forholdsregler, hvis lytterummet har mange hårde, reflekterende overflader som glas, gips og beton.

BeoLab 18 har i øvrigt en positionskontakt, der justerer frekvensgangen til væg, hjørne eller fri placering, og som virker fint efter hensigten.

Begrænset bas
Til almindelig lytning byder BeoLab 18 på medrivende, men neutral lyd og et bredt musikalsk repertoire. Bassen er fyldig og går dybere, end man forventer fra så slanke og kompakte højttalere. Alligevel er den ikke uden begrænsninger.

For at optimere lyden til forskellige lydniveauer er BeoLab 18 udstyret med en avanceret DSP, som justerer lydparametrene kontinuerligt. Den fungerer også som en slags “hastighedsbegrænsning”, når man spiller ekstra højt. Efterhånden som vi skruer op for volumen, reduceres bassen, og lyden bliver gradvis tyndere og kan antage en lidt trættende karakter, når vi når højttalernes smertetærskel.

Så selv om de lyder fortræffeligt ved normal lydstyrke, skal man vide, at de har deres begrænsninger. Det understreger også, at BeoLab 18 vil have godt af at få hjælp fra en subwoofer (f.eks. den trådløse BeoLab 19) til krævende musiklytning og ikke mindst til hjemmebio-brug.

Konklusion
Bang & Olufsens højttalere vil formentlig tiltale mange alene på grund af udseendet og det faktum, at man kan slippe for kabelrod. Min samlever spurgte da også: “Kan du ikke bytte dine store, grimme højttalere ud med de her?”
Heldigvis er der også taget godt hånd om de lydmæssige værdier. Så længe man ikke har abnorme krav til lydtryk eller bas, spiller disse designhøjttalere meget fint med en varm, fyldig mellemtone, tydelige overtoner og generøs bas. Den trådløse lydoverførsel giver desuden meget fleksible placeringsmuligheder.

Som sædvanlig med B&O må man forholde sig til en “premium-pris”, men prissedlen er faktisk ikke helt vanvittig, i betragtning af at den inkluderer forstærkere og elektronik af høj kvalitet. Endelig nogle designhøjttalere, som vi trygt kan anbefale!