annonse
annonse

test: BeoLab 50

Rummets hersker

December 2017Bang & Olufsen BeoLab 50

Bang & Olufsens nye højttalere tager kontrol over dit lytterum og løfter lydoplevelsen til uanede højder.

Lyd & Billede mener

Lækkert design, heftig dybbas, grænsesprængende lydtryk og en næsten magisk tilstedeværelse gør BeoLab 50 til ægte high-end-højttalere.
Mangler lidt diskantopløsning i forhold til de bedste.

Bang & Olufsen er måske bedst kendt for deres luksuriøse musikanlæg og slanke designhøjttalere, men de formår også at lave lyd i den virkelige feinschmecker-klasse. Det kunne vi konstatere, da vi testede deres hidtil største flagskib, BeoLab 90, i 2016. De massive 140 kilos højttalere lød næsten overjordisk godt, men prisen var også derefter: Stratosfærisk.

Vi håbede derfor, at B&O ville tage den avancerede teknologi fra BeoLab 90 og gøre den tilgængelig i en lidt mere kompakt og overkommelig udgave med tiden. Og nu er de her så: BeoLab 50!

Sammenlignet med de gedigne 90’ere er BeoLab 50 betydelig mere kompakte. De har langt færre højttaler-enheder (syv mod 18) og kan heller ikke skilte med lige så meget forstærkerkraft (2100 mod vanvittige 8000 watt). Til gengæld er den øvrige lyddel med digital signalbehandling, aktive delefiltre og rumkorrektion identisk med storebror.

Og prisen? Ja, den svarer stadig til en anvendelig elbil – bare skrællet ned fra Tesla- til e-Golf-niveau. Dermed har du penge tilovers til at købe B&O’s superlækre OLED-tv, om ikke andet …

Kontrolleret lydspreder

Stereolyd, når det er bedst, er noget virkelig magisk. Det kan give os den fantastiske illusion af, at musikerne står lige foran os og spiller, eller omdanne stuen til en fuldværdig koncertsal. Vejen til drømmelyden har imidlertid flere faldgruber, og mange af dem har med selve lytterrummet at gøre.

Den lyd, vi hører, er en kombination af direkte lyd fra lydkilden og efterklang fra omgivelserne. Hårde og glatte overflader som træ, gips, glas og beton vil typisk reflektere mere lyd, end de absorberer, og kan give lyden en skarp, anstrengende karakter. Resultatet: Musikken kommer alle steder og ingen steder fra på samme tid, og illusionen går tabt i en kakofoni af efterklang.

B&O’s nye højttalere tager fat om netop dette. De skal dæmpe den negative påvirkning fra rummet, så du hører mere af den lyd, du rent faktisk vil høre. Ved at koncentrere lyden mere direkte mod lyttepositionen – lidt som en “lydkaster” – reducerer de efterklangen fra sidevæggene. Det er fristende at kalde dem højttalere med indbygget støjreduktion!

B&O har formået at pakke hele tre 10 tommers basser ind i BeoLab 50 (en på hver side). Det giver en saftig basgengivelse, der går dybt ned i kælderen. (Foto: Bang & Olufsen)

Design

BeoLab 50 har et klassisk B&O-udtryk, som det er svært at tage fejl af. Den blankpolerede skal af aluminium, trælameller i eg og den karakteristiske Acoustic Lens diskant-enhed på toppen får 50’eren til at ligne en mere muskuløs udgave af den superslanke BeoLab 18.

Indvendig har B&O fået plads til tre 10 tommers bas-enheder, lige så mange 4 tommers mellemtoner, en diskant, 2100 watt forstærkerkraft og masser af digital signalbehandling. Alt sammen i en lækker, formfuldendt søjle, der ikke optager mere gulvplads end en potteplante.

En så tætpakket konstruktion kræver specielle materialer. Mens der går 65 kg aluminium til ét styk BeoLab 90, har B&O nøjedes med plast i skroget på BeoLab 50. Det vil nogle måske rynke på næsen af, men noget tilsvarende havde simpelthen ikke været muligt at opnå med almindeligt træværk eller MDF. Nu er det heller ikke Lego-plastic, vi taler om, men et kompositmateriale, der er designet specielt til akustiske formål.

Udførelsen er vanvittig lækker. Bang & Olufsen har som sædvanlig kælet for detaljerne og gjort BeoLab 50 til et behageligt blikfang. Det eneste, der trækker ned efter vores mening, er det tilsyneladende store gab mellem aluminiumdækslerne foran. Det har sikkert nogle praktiske fordele, men det bryder samtidig illusionen om, at hele højttaleren er lavet af aluminium.

Fuldt aktive højttalere med rumkorrektion

Da højttalerne har al forstærkning og lydbehandling (inklusive volumenkontrol) indbygget, kan du som udgangspunkt forbinde dem med en hvilken som helst lydkilde. Det ligger dog i kortene, at BeoLab 50 fungerer allerbedst i en B&O-opsætning, helst med et passende BeoVision-tv. I løbet af testperioden har vi benyttet dem sammen med B&O’s nye OLED-tv, BeoVision Eclipse 55, der kan sende lydsignalerne til BeoLab 50 trådløst eller med ledning.

Vi valgte at teste 50’eren samme sted som 90’eren – klos op ad væggen i en helt almindelig stue på ca. 32 kvadratmeter, fuld af akustiske udfordringer som parket, gips, glas og ugunstige rumdimensioner. Mens det krævede tre stærke mennesker at løfte BeoLab 90 ind i huset, var det nok med en-to personer og en håndpalleløfter i BeoLab 50’s tilfælde. Dermed var det også meget lettere at finde den rigtige placering.

Af så sofistikerede højttalere at være er BeoLab 50 overraskende lette at sætte op. Så snart højttalerne er placeret i den ønskede position, er det bare at finde den medfølgende målemikrofon frem og placere den i lyttepositionen. Man skal dog sørge for, at der er musestille, da enhver form for baggrundsstøj kan forkludre målingerne!

Højttalerne måles i flere positioner, og der dannes et akustisk billede af, hvordan rummet ser ud. Baseret på det kan de optimere lyden i “sweet spot” såvel som andre lyttepositioner. Alt styres via Bang & Olufsen-app’en, som kan downloades til Android og iPhone.

Beam Width Control: Kraft og kontrol

BeoLab 50 har justérbar spredning, såkaldt Beam Width Control. Du kan vælge imellem lyttescenarier som Narrow Mode (45 grader) eller Wide (180 grader), afhængigt af om du lytter for dig selv eller i en mere social sammenhæng. BeoLab 50 understøtter derimod ikke 360 graders såkaldt Omni-lyd eller Beam Direction Control (der koncentrerer lyden mod et givet punkt), som BeoLab 90 gør.

Den digitale signalkæde, rumkompensationen og DSP’en (selve “hjernen”) er ellers ens for de to højttalere.

(Foto: Bang & Olufsen)

Lyden af BeoLab 50

BeoLab 90 er med en god margin de sejeste højttalere, jeg har hørt hjemme i min egen stue – eller nogen andre steder, for den sags skyld. De har en særlig evne til at trække dig ind i musikken og få dig til at glemme tid og sted. Tilstedeværelsen er til at tage og føle på med et 3D-agtigt lydbillede, der tilsyneladende er upåvirket af dårlig akustik.

200.000 kroners-spørgsmålet må derfor være, hvor meget af denne oplevelse B&O har formået at bevare i en højttaler til langt under den halve pris? Ikke så lidt, er min erfaring. Selv om BeoLab 50 er betydelig mindre end BeoLab 90, spiller de i de mindst lige så stort på mange måder.

Det første, vi kan slå fast, er at vi har med en ægte fuldfrekvenshøjttaler at gøre. Den dybe synth-bas på Boz Scaggs’ “Thanks to You” afslører, at B&O’erne kan spille subsoniske frekvenser, så det virkelig ryster i gulve og vægge. Og det er ikke en slap, dvask eller upræcis bas, vi taler om. Tværtimod er den hurtig og kontant med voldsomt tryk på, når det virkelig gælder. Du vil garanteret ikke savne en subwoofer efter at have fået BeoLab 50 hjem.

Faktisk oplevede vi, at bassen kunne være lige lovlig potent i nogle tilfælde. På enkelte tunge rap-numre som Futures “Mask Off” slog bassen så hårdt, at stoffronten vibrerede i takt! B&O forsikrer os dog om, at denne løssluppenhed på vores tidlige testeksemplarer er blevet rettet i produktionen.

Der er ingen tvivl om, at B&O-højttalerne besidder et massivt kraftoverskud. Jeg spiller The Weeknd og Daft Punks “I Feel It Coming” på hamrende høj volumen – uden antydning af forvrængning eller stress. Opad i mellemtonen er det tydeligt, at højttalerne har formået at bevare den klokkerene og ufarvede gengivelse, som vi husker fra BeoLab 90. Dybe mandsstemmer lyder knastørt, mens sødmefyldte kvindestemmer kærtegner øregangene.

Det bedste er dog, hvordan lydbilledet tager form. Jeg finder en god optagelse som Rachelle Ferrells “Individuality (Can I Be Me)” frem, og hendes stemme får en voluminøs tilstedeværelse, som jeg har næppe hørt magen til, siden jeg havde BeoLab 90 på besøg. Adrenalinen stiger, og nakkehårene rejser sig. Jeg må nærmest knibe mig i armen, så godt lyder det!

Et punkt, hvor BeoLab 50 ikke imponerer lige så meget, er på diskantgengivelsen. I mit lytterum lød diskanten ikke lige så finpudset og krystalklart som på 90’eren og var ikke helt på niveau med Focals Beryllium-diskanter eller Bowers & Wilkins’ eksotiske diamant-domes, hvad angår opløsning og luftighed.

Fra Wide til Narrow

Mens 90’eren bruger i alt syv (!) Scan-Speak-diskanter af den fineste slags til at kontrollere lyden i alle retninger, må 50’eren nøjes med en enkelt diskant monteret i en Acoustic Lens spredningslinse. Den ligner meget den, vi finder i BeoLab 18 og BeoLab 20, bare større og udstyret med et motoriseret spjæld, der snævrer spredningen mekanisk ind fra 180 til ca. 45 grader.

Når vi skifter fra bred til snæver lytteindstilling, indsnævrer diskantlinsen spredningen, mens både mellemtoner og basser tilpasser sig for at give optimal lyd i “the sweet spot”. Alligevel får jeg ikke den helt store wow-effekt, som jeg fik med BeoLab 90. Jo, lyden bliver strammere, tørrere og mere fokuseret, men følelsen af at sidde i et (alt for) livligt rum er stadig til stede. I modsætning til 90’eren hvor Narrow Mode lød som at sidde i et perfekt dæmpet studie!

Det skal nævnes, at jeg også har hørt, hvad BeoLab 50 formår i et mere optimeret rum, hvor akustikken er mindre livlig som udgangspunkt. Her fungerer Narrow Mode meget bedre, og familieligheden var endnu tydeligere.

Den oplevelse, jeg sidder tilbage med, er at 50’eren ikke har samme overlegne kontrol over rumakustikken, som 90’eren har med sin overlegne ildkraft. Men så længe man er villig til at arbejde lidt med rummet – inddrage nogle tykke tæpper, måske en akustikplade eller to – for at hjælpe lidt på efterklangen, kan man faktisk komme meget tæt på lyden af storebror.

Den motoriserede Acoustic Lens diskant-enhed stiger op, når højttalerne tændes. Den kontrollerer spredningen og snævres ind, når man vælger den smallere Narrow Mode-indstilling. (Foto: Bang & Olufsen)

Konkurrenter

200.000 kroner er utvivlsomt mange penge at betale for et par højttalere, men kan det være et godt køb? Den prisklasse, BeoLab 50 befinder sig i, er fuld af fremragende højttalere, men få af dem kan skilte med indbygget forstærkning, elektronik og rumkorrektion af samme kvalitet.

Den skotske high-end-producent Linn tilbyder ganske vist deres Akurate-system med gulvstående aktive højttalere, Exact rumkorrektion og DS digital musikafspiller til omkring 300.000 kroner. Det svarer omtrent til, hvad man må slippe for BeoLab 50 plus et 65 tommers BeoVision Eclipse! Værd at tænke på.

Konklusion

Lyden af BeoLab 90 var i sin tid en næsten overjordisk oplevelse. Med BeoLab 50 er vi nede på jorden igen, men det er stadig en fuldblods high-end-højttaler, vi har med at gøre. B&O har formået at presse meget af teknologien fra flagskibet ind en mere kompakt, visuelt lækker pakke.

BeoLab 50 formår ikke at bøje fysikkens love i lige så høj grad, men kommer faretruende tæt på storebror på mange områder, især når det gælder lydtryk og bas. Alt i alt er det en af B&O’s bedste højttalere nogensinde og en værdig arvtager til BeoLab 5.

picture1 picture3
<
>
(Foto: Bang & Olufsen)

Princip: Aktiv 7-vejs
Frekvensområde: 15 Hz – 43 kHz
Impedans: -
Følsomhed: 113 dB SPL/50 Hz
Diskant: ¾" med Acoustic Lens
Mellemtone: 3 x 4"
Bas: 3 x 10"
Mål og vægt: 108,4 x 45,6 x 44,2 cm / 61 kg
Finish: Aluminiumskal med sidepaneler i eg
Web: bang-olufsen.com

Pris: 199990,-
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-