TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Dali Kubik One

Sejest i klassen

Dali Kubik One er en velvoksen soundbar, hvor lydkvaliteten har førsteprioritet.

Af / 17/12/2014 - 14:00
Dali Kubik One

Lyd & Billede mener

  • Massiv aluminium giver en meget tillidsvækkende byggekvalitet. Desuden er lyden kraftig og dynamisk, og især bassen er kontant, men samtidig neutral. Plus for subwoofer-udgang.
  • Overtoneområdet er lidt dæmpet, så dialoger kunne godt stå endnu mere ud fra lydbilledet. Den fesne fjernbetjening kunne vi have undværet.

Kubik One fra Dali er mere kantet og besværlig end både soundbaren fra Libratone og lydsoklen fra Geneva. Men designet er meget gennemført, og især hvis man vælger hvid eller rød, kan den være et frisk pust i interiøret. Rammen til chassiset er fræset ud af et enkelt stykke aluminium, og med de tynde vægge er der mere plads indeni til dyb bas.

DALI_KUBIKONE_bakside
To optiske digitalindgange samt USB-port findes på bagsiden. Desuden har Dalis soundbar RCA analogindgang og en kærkommen subwoofer-udgang. Både gain og basniveau kan justeres.

Lydkvalitet
Basgengivelsen kan indstilles i tre trin på bagsiden, hvor Natural opleves som en anelse tynd, men kan komme til sin ret med en ekstern subwoofer. For Kubik One har nemlig subwoofer-udgang. I Enhanced basindstilling lyder det bedre og mere fyldigt.

Elbassen på norske Maria Solheims “Suspicion” har god rytme og anslag. Bassen er mere neutral end med Geneva og Libratone, og Marias stemme har mere nærvær på grund af den væsentlig bedre dynamik. Leonard Cohens stemme skildres med større kontrast, og der er i det hele taget mere kraft i Dali.

Diskantområdet er derimod mere tilbagelænet, så lydbilledet ikke hænger frit i luften, som vi oplever på anlæg med endnu højere opløsning.

Heller ikke Dali har virtuel surround-lyd på film; man får et rent og fladt stereobillede. Men det er alligevel ret sejt, når Godzillas modstander Muto stiger op af jorden til dundrende elektromagnetiske udladninger. Den slags scener virker endnu bedre med en subwoofer, da bas-elementerne blafrer, hvis de presses for meget.

Annonce

Alligevel er Dali Kubik One en klasse over både Geneva Cinema og Libratone Diva. Du får, hvad du betaler for!

Brugervenlighed og udstyr
Ud over to optiske digitalindgange streamer Kubik One lyd via Bluetooth, og hvis du har en aptX-kompatibel afspiller, får du endnu bedre lyd. Og en trådløs subwoofer kan som sagt tilsluttes for endnu heftigere bas.

Det, vi ikke kan lide, er den medfølgende fjernbetjening, som er lille og trist, plus at knapperne reagerer dårligt. Programmér i stedet soundbaren til at lære kommandoer fra tv’ets fjernbetjening; det vil du ikke fortryde.

Med to nøglehulsformede huller på bagsiden kan soundbaren nemt hænges op på væggen. Skru to skruer i væggen, og voila!

Konklusion
Med chassis af aluminium er Dali Kubik One tung og temmelig massiv. Men den er stadig elegant og stilig på sin egen måde, og især i rød eller hvid er der ikke nogen tvivl om, at det er en interiørmæssigt spændende soundbar.

Lyden er meget kraftigere end Geneva Cinema og Libratone Diva, samtidig med at Dali lyder mere neutralt i bas og mellemtone. Diskanten kunne godt have været mere distinkt, men samlet er det en helt anden lydkvalitet.

Musik i stereo virker fint med Bluetooth, og med aptX lyd-codec bliver der bedre lyd. Vi kunne alligevel godt have tænkt os, at der var AirPlay, men øverst på ønskesedlen står en bedre fjernbetjening.

Også i denne test:

Geneva Model Cinema

Pænest i klassen

Denne lydsokkel er en fryd for øjet, men har også visse indre kvaliteter at byde på.

En af de flotteste lydsokler, vi kender, streamer lyd med Bluetooth, og lyden er let at holde af med en fyldig karakter. Fjernbetjeningen er rart nok af aluminium.
Det mangler lidt punch i lyden, de dybe baseffekter lyder temmelig fladt, og stereoperspektivet er ikke særlig bredt. Subwoofer-udgang mangler.
Læs hele testen

Libratone Diva

Veludstyret lækkerbisken

Libratone Diva er en elegant soundbar beregnet til både filmlyd og musik-streaming via hjemmenetværket.

Med både AirPlay, Spotify Connect og Bluetooth er trådløs lyd-streaming med Libratone Diva en drøm. Det elegante uldovertræk er lækkert, og lyden er fyldig og opløst nok til daglig brug.
Den delikate lyd bliver aldrig monstrøs, og maksimal lydstyrke er lidt lav på visse film. Vi savner subwoofer-udgang.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ultra short-throw-projektorer – det perfekte alternativ til et kæmpe-TV?

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede