: DALI Opticon 5

DALI Opticon 5 er den mindste gulvmodel i DALI’s mellemprisserie Opticon. Til en pris og med en størrelse, der er let at integrere i budget og indretning. Højttaleren er netop høj nok til at kunne kigge op over sofaryggen og samtidig anbringe enhederne i ørehøjde, og kabinettet er blot en finger bredere end bas/mellemtone-enheden på 6,5 tommer.

En bas – to diskanter

Opticon 5 er en 2,5-vejs-konstruktion, men ikke i den forstand, som man ser fra andre producenter. De fleste lader to bas-enheder arbejde sammen i den dybeste bas, mens kun den ene får lov til at fortsætte op i mellemtonen og mødes med diskant-enheden. Hos DALI er det i diskantområdet, der køres parløb med den såkaldte hybriddiskant, som består af en konventionel dome bygget sammen med en bånddiskant.

Dome-diskanten arbejder ned til bas-enhedens delefrekvens på 2,4 kHz, og fra 14 kHz og opad hjælper bånddiskanten med til at give ekstra opløsning og luft i toppen.

Kabinettet er lækkert udført uden at gå til alt for kostbare yderligheder, og den tommetykke, højglanslakerede forplade i MDF giver et ret vibrationsfrit fundament for enhederne. Resten af kabinettet er dog gjort af noget tyndere plader.

På bagsiden finder man selvfølgelig basporten og to sæt lækkert udseende banan/skrueterminaler med mulighed for bi-wiring. Der medfølger både spikes og gummifødder til at sætte under højttaleren.

Med en følsomhed på 88 dB og en enkelt, let bas-enhed burde Opticon 5 være forholdsvis let at bruge sammen med også mindre forstærkere. Vi prøvede den både med den muskelsvulmende NAD M32 på 150 digitale watt og den lille 8 watt Nelson Pass Zen klasse A. Ingen af dem fik åndenød, men bassen var naturligt nok mere magtfuld på den næsten 20 gange kraftigere M32 power-DAC.

 

Lyden af Opticon 5

DALI Opticon 5’s glansnummer er så afgjort diskanten. Man kunne fristes til at tro, at båndet med en delefrekvens på hele 14 kHz lå i et frekvensområde, som var forbeholdt flagermus, hunde og børn under skolealderen. Milevidt fra, hvad der kan opfattes af en hi-fi-tester med en dåbsattest fra 1960’erne. Men nej. Forskellen er markant! Der er luft og detaljer i rigt mål.

“Open the Kingdom” fra Songs from Liquid Days af Philip Glass er en rigtig diskantudfordring. Lyse altstemmer og violiner klinger om kap med fløjter og messingblæsere i et kompliceret mønster. Jeg har hørt nummeret mange gange, men sjældent med så meget sprødhed i toppen.

Diskanten klæder også “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop fremragende, og man tager sig selv i at sidde og slubre klingende vibrafonlyde og sprøde saxofonlyde i sig i et rum, der emmer af stemning.

Skal man sætte en finger på diskanten, bliver det, at den er så fremtrædende og klar, at den nogle gange kan forekomme at leve sit eget liv, adskilt fra de andre toneområder.

Dynamisk fornøjelse

I den modsatte ende af spektret har 6,5 tommers bas-enheden masser af rum at boltre sig på i et kabinet, som mange andre mener er stort nok til to enheder.

Live-udgaven af Peter Gabriels “The Rhythm of the Heat” demonstrerer, at Opticon 5 ikke stikker op for bollemælk, når det gælder dynamik. Når rummet fyldes med snesevis af synkrone trommer, er vi helt forsvundet i Afrika sammen med Jung.

Kravler vi helt ned i kulkælderen, er James Blakes “Limit to Your Love” hørt mere magtfuldt (f.eks. på DALI Epicon 8 med 300 watt i ryggen!), men når man accepterer det indlysende faktum, at en enkelt 6,5 tommers bas ikke får loftpladerne til at falde ned, så er gengivelsen acceptabelt dyb og fast. Selv om toneskiftene i bunden får lidt tendens til one-note bass.

 

De store linjer

Mellemtonegengivelse er svært i en (stort set) tovejskonstruktion som DALI Opticon 5: En 6,5 tommers bas kommer højt op i falsetten, når den skal mødes med en 28 mm dome-diskant helt oppe ved 2400 Hz. DALI’s specielle træfibermembran klarer det faktisk fint, og der er ikke hørbare huller eller tendens til nasalitet i mellemtonen, men opløsningen i stemmeområdet er bare ikke helt så god som resten.

Koret på Koyaanisqatsi lyder smukt, men stemmerne har en tendens til at flyde sammen, så man mere hører en gruppe frem for enkeltstemmer. Det er der ikke noget galt i. Den slags koster, og når man tænker på alt det, man også får med i bunden og toppen, er det glimrende.

På et nummer som “Ballad of Lucy Jordan” med Hanne Boel betyder den mindre analytiske mellemtone faktisk, at helheden bliver mere harmonisk. Bandet smelter sammen til en sammenhængende gruppe, hvor man på mere afslørende højttalere kan høre, at hver af musikerne befinder sig i sin egen “boks” i stereoperspektivet, hver med sin egen akustik.

Til prisen er der masser af konkurrenter. Skal det være en gulvhøjttaler med mere skub i bunden, er der f.eks. System Audio Saxo 70. Kan man omvendt ofre lidt mere af bassen for ekstra renhed, er der Audiovector QR1.

Konklusion

DALI Opticon 5 har som kompakt, prisrimelig gulvhøjttaler et format, der er i stærk fremgang. Med to diskanter og én bas-enhed har DALI dog valgt en noget anderledes løsning end flertallet. Og resultatet er blevet en højttaler, der imponerer mindre i bassen end flere andre – men som til gengæld rager et hoved op over omgivelserne på diskanten.

Er du til bragende rock eller tung techno, er den næppe det indlysende valg. Men dyrkere af klassisk og jazz bør klart tage den med i overvejelserne.