annonse
annonse

Test af: Dali Rubicon 8

Terningerne er kastet

Dali har taget erfaringerne fra den meget roste Epicon-serie og sat dem drastisk ned i pris. Resultatet er strålende.

Lyd & Billede mener

Renheden er slående og gør, at musikgengivelsen bliver af virkelig høj klasse. Man kan spille lavt og stadig få både detaljer og oplevelse med. Lyden er fuldvoksen med godt tryk på bassen og en ubesværet, meget tiltalende spillestil. Kanongode højttalere til prisen.
Har brug for et pænt stort rum for virkelig at komme til deres ret. Udseendet er “neutralt”; det generer ikke nogen, men får heller ikke nogen i ekstase. De små spikes – eller gummifødderne – er ikke særlig spændende hverken af udseende eller lydmæssigt.
annonse

Dali Rubicon 8

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på Lyd & Billede godt kunne lide Dalis seneste højttalerserie, Epicon. Geir Nordby udnævnte Epicon 6 til årets high-end højttalere, og jeg selv testede både de mindste (Epicon 2) og de største (Epicon 8) og blev helt poetisk. Her var en ny metode og et nyt materiale til at fremstille og skræddersy magnetsystemet, og det gav en renhed og musikalitet af en klasse, som vi ikke havde forventet. Det lød simpelthen fantastisk.

Jeg spurgte chefkonstruktør Lars Worre, om det nye magnetsystem ville komme i flere og ikke mindst billigere serier, men han trak på det. Materialet var svinedyrt, processen ligeså, og han tvivlede på, at de ville kunne få det ned i et humant prisleje. “Vi vil gerne,” sagde han, “men …”

På dette års München-messe præsenterede Rubicon imidlertid en ny serie baseret på teknikker fra Epicon. I den nye Rubicon-serie sidder der en lidt mere simpel udgave af det avancerede Linear Drive magnetsystem, og selv om kabinettet er velkonstrueret, er det billigere og visuelt ikke lige så eksklusivt som på Epicon.

De nye teknologier har betydet, at Dali måtte starte egen elementfabrikation. Så bas/mellemtone-elementerne bygges i dag – ligesom resten af højttalerne – helt på Dalis fabrik i Danmark.

Den nye serie består af fem modeller: En stativmodel, tre gulvmodeller og en LCR, som er en væghøjttaler, der også kan fungere som bag- og centerhøjttaler, hvis man kører surround. Vi har kigget på den største gulvmodel, Rubicon 8. Hvis man sammenligner med Epicon, koster Rubicon 8 omkring en tredjedel af Epicon 8.

Lidt teknik
Rubicon 8 er en 2½ + ½ + ½-vejs konstruktion (!) ifølge Dali. Bassen varetages af to 6,5 tommers elementer, hvor det nederste ruller af på en lidt lavere frekvens end det andet. Mellemtonen varetages af det øverste 6,5 tommers element, og derefter tager den kombinerede dome/bånddiskant over i toppen.

Bas/mellemtone-elementet har en ny og mere simpel version af Dalis Linear Drive magnetsystem, som omfatter konstruktionen af magnetmotoren og magnetmaterialet SMC (Soft Magnetic Compound). SMC er baseret på presset smedejernspulver og har så lav ledningsevne i forhold til jern, at der ikke opstår nogen forvrængning fra hvirvelstrømme i spolens kerne. Det har lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet.

Materialet kan formes i præcis den form, man ønsker. Her er SMC-polstykkerne indkapslet i en kobberkappe omgivet af en meget kraftig ferritmagnet. Ifølge Dali skulle konstruktionen på flere områder være “næsten lige så lineær” som den meget dyrere Epicon-version. Ellers har elementkonstruktionen samme teknologi som Epicon.

Hybriddiskanten kombinerer dome og bånd for at give holdbarhed, luftighed og stor horisontal spredning. Det er et velfungerende princip, som Dali har arbejdet længe med og forfinet temmelig meget, og som lidt er blevet et kendetegn for deres højttalere.

Kabinettet er lavet af MDF med elementerne skruet direkte fast på en 25 mm tyk baffel. Indvendig er det inddelt i separate kamre, og derfor sidder der tre basrefleksporte på bagsiden, en for hvert kammer.

Højttalerne står på små udriggerfødder forsynet med spikes. Jeg er ikke fan af pigge på trægulve – som er det, jeg selv har – men heldigvis kan man jo placere noget andet nedenunder. Dali supplerer med “gummidutter”, som kan sættes på i stedet for disse spikes. En økonomisk overkommelig løsning, men jeg synes ikke, det er optimalt.

“På nogle gulvoverflader og i nogle rum er brugen af spikes et afgørende aspekt i forhold til at opnå det bedst mulige resultat,” skriver Dali i manualen. “Nogle” kan efter min mening erstattes med “meget få”. Men man kan jo selv prøve sig frem. Rubicon 8 skal nok gøre forskellen tydelig, for de er fremragende til at afsløre forskelle imellem diverse tilbehør, fødder, kabler og forstærkeropsætninger – hele tiden med integriteten i gengivelsen i behold.

Fakta & Rating:
    • Basrefleks gulvhøjttalere
    • 29 mm soft-dome / 45 mm bånddiskant
    • 6,5" mellemtone-element
    • 2 x 6,5" bas-element
    • Frekvensområde 38 Hz – 34 kHz
    • Impedans 4 ohm / Følsomhed 90,5 dB
    • Mål 220 x 1100 x 444 mm
    • Vægt 27,3 kg
    Pris: 31998

    Læs også:

    Let samlivspartner

    Tangent har lavet en gulvhøjttaler, der kan fungere som et komplet anlæg – og blive bedste ven med dit tv.

    Kompromiskunstværk

    DALI Spektor 2 er så billig, at du har råd til at købe et ekstra sæt til børneværelset eller campingvognen – og så god, at du bør gøre det.

    Small box, big boom

    Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

    Større er ikke bedre

    Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

    Kanon lyd og udseende

    Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

    Mere blink end dunk

    Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

    Alsidig under panseret

    En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

    Boomboxen er tilbage!

    Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

    Ude dårligt, hjemme godt

    Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

    Amerikansk lowrider

    Er du af dem, der synes, at bassen skal mærkes, lige så meget som den skal høres? Så vil du elske SVS’ nye monster-subwoofer.

    Ubundet og vellydende

    Især Riva Festival imponerer med volumen- og basressourcer samt udvalg af musikkilder.

    Underholdende high-end

    Den første model i en helt ny serie fra Focal overbeviser fra første dansetrin. Det her er ordentlig high-end – uden problemerne!

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.