Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: i-box Max

Sej bærbar højttaler

i-box Max er en cool Bluetooth-højttaler, der kan spille højt og samtidig oplade din mobiltelefon.

Skrevet af / 25/03/2015 - 00:01
i-box Max
Lasse Svendsen

Markedet flyder over med små og store trådløse højttalere. Derfor er det ikke let at vælge. Engelske i-box er en af de mange nye producenter, der hurtigt har fået sig et bredt udvalg af trådløse modeller. Topmodellen Max er den største og stærkeste, og med batteridrift og relativt aggressivt prissat er den et interessant alternativ.

Den 29 cm brede højttaler bruger Bluetooth til trådløs overførsel af musik. Dermed passer den fint sammen med en tablet, mobil eller bærbar. Da den også har NFC-parring (bare hold telefonen hen til den for at parre enhederne), er den let at sætte op og bruge. Store knapper, en ordentlig – gummieret – volumenknap og et bærehåndtag gør, at vi ikke har meget at udsætte på brugervenligheden.

 

3142_i-box_Trax

Praktisk nok har den to analoge indgange til andre lydkilder end de trådløse, og med ti timers batteritid kan den holde til en lang dag på stranden. Eller på pisterne. En anden praktisk ting er, at den har en mikrofon, så man kan tale med nogen, der ringer, hvis mobilen er parret med højttaleren.

De to USB-stik på bagsiden kan bruges til at oplade to enheder (maks. 2,1 ampere) samtidig fra højttalerens interne batteri.

i-box Max er bygget i plast og føles lidt billig i forhold til f.eks. Jabras højttaler i samme klasse, men den kan spille højt og gør det uden særlig meget forvrængning.

Med bas- og diskantkontroller på bagsiden kan man selv justere klangbalancen, og jeg måtte skrue temmelig meget op for dem begge for at få en brugbar balance i lydbilledet. Gør man ikke det, er bassen simpelthen fraværende, og lydbilledet virker lukket og uklart.

Med bas- og diskantjustering bliver det straks meget bedre. Men man kommer ikke uden om, at i-box Max ikke spiller lige så medrivende som f.eks. UE Boom til 1.500 kroner. Bassen mangler kraft, og dynamikken er anæmisk, så man ikke ligefrem sidder og stamper takten. Hvad værre er, så lyder mellemtonen, som om den kommer fra en lukket kasse – hvis ikke man skruer op for diskanten. Så bedrer det sig, og vokaler kommer lidt tydeligere frem.

Vokalharmonierne fra pigerne i First Aid Kit flyder sammen og gør det svært at skelne stemmerne fra hinanden. Strygerne på John Williams’ filmmusik til Schindlers liste lyder fladt og uden klangbund, og Ryan Adams’ seneste album får aldrig det tryk, som jeg oplever med UE Boom eller Bose SoundLink – der er meget mindre end i-box Max.

 

Konklusion

i-box Max’ styrke ligger i en relativt gunstig pris, god batterilevetid og mange tilslutningsmuligheder, men lydkvaliteten er ujævn. Den er et godt valg, hvis antallet af tilslutninger og bærbarhed er vigtigt, men man kan få bedre lyd andre steder. Selv om man måske er nødt til at lægge et par hundrede ekstra på disken.

Lyd & Billede mener

Praktisk i brug med mange tilslutninger og godt med tryk, hvis man bruger bas- og diskantjusteringen aktivt. Man kan få bedre lyd andre steder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top