annonse
annonse
April 2017
KEF LS50 Wireless
April 2017
KEF LS50 Wireless

Test af: KEF LS50 Wireless

Moderne stereo

KEF gør det igen med en trådløs udgave af en af de bedste højttalere, vi har testet.

Lyd & Billede mener

Nydelig klang og praktisk højttaler for dem, der streamer meget. Gode tilslutningsmuligheder, og man kan tilpasse lyden til rummet.
Kan virke kompliceret at sætte op, noget mangelfuld app-styring uden Spotify eller Tidal integreret.
annonse

Den skepsis, man måtte have over for trådløse højttalere, er let at forstå. I vores tests har vi erfaret, at der ofte er kompromiser, både hvad lydkvalitet og brugervenlighed angår. Så hvis nogen bliver skuffet over trådløse højttalere, kan vi godt forstå det.

Men der er undtagelser. Dynaudios Xeo-serie og ELAC’s AIR-højttalere er eksempler på, hvor vellykket det kan blive, når man tager hensyn til lydkvaliteten.

Desværre er udvalget af trådløse højttalere af samme kvalitet stærkt begrænset. Men det var før vi testede KEF LS50 Wireless.

Tænk ikke på dem som et par KEF LS50 med trådløs tilslutning. Det her er nemlig noget ganske andet. Højttalerne er ganske vist baseret på den prisbelønnede LS50, en af vores favorithøjttalere, men inde i kabinettet er alt nyt.

Den almindelige LS50 er en 30 cm høj tovejs reolhøjttaler, der spiller bedre end de fleste tilsvarende højttalere, vi har testet. Den trådløse version anvender samme unikke (!) Uni-Q enhed med diskanten placeret i centrum af en 13 cm aluminiummembran i en magnesiumlegering.

Den koaksiale konstruktion af enhederne sikrer et mere ensartet spredningsmønster og nul forsinkelse mellem frekvenserne. Det fungerer glimrende på LS50 og KEF’s R- og Reference-serie. Ingen grund til, at det ikke også skulle fungere på den trådløse version. Med den har du derfor ikke brug for andet end et par stikkontakter.

Tænk på dem som stereo til det moderne hjem. Plug tv’et i den optiske indgang, stream musikken trådløst med Bluetooth og glem resten. Et tryk på fjernbetjeningen eller på toppen af den højre højttaler er nok, så er det bare at åbne mobilen og spille musik.

Sort, hvid eller grå finish og farvet membran.

Opsætning

Du kan egentlig stille dem, hvor du vil. Uden at tage hensyn til “hi-fi-ting”, for KEF’s ingeniører har sørget for at gøre højttaleren tilpasningsdygtig. Vil du have dem stående i Ikea-reolen? På skrivebordet? På standere? Intet problem. Højttaleren kan nemlig programmeres med et knaptryk, så den tilpasser sig det miljø, den står i. F.eks. tæt op ad bagvæggen.

Men det hele er ikke lige så enkelt.

Første gang man tilslutter dem, sætter strøm til og kobler højttalerne sammen med det medfølgende Ethernet-kabel (en fordel, faktisk), skal man downloade app’en til højttaleren.

Den bruger man til at forbinde LS50 Wireless til det trådløse netværk derhjemme, lave indstillingsvalg – f.eks. justere bas og diskant – og afspille musik.

Når Wi-Fi er valgt som indgang – du kan også bruge den medfølgende fjernbetjening – kan du give højttaleren adgang til dit musikbibliotek via UPnP. Forudsat at det allerede er delt i det trådløse netværk. Ellers må du gå ind på computeren og give den adgang til musikken på harddisken.

Fakta & Rating:
  • Type: Trådløs højttaler
    Bas: 130 mm magnesium/aluminiummembran
    Diskant: 25 mm aluminiumdiskant
    Lydtryk: 106 dB
    Tilslutning: Wi-Fi, Bluetooth, optisk digital, USB,
    analog stereo, Ethernet, subwoofer
    Mål og vægt: 30 x 20 x 30,8 cm / 10 kg
    Finish: Sort, hvid, grå
    Web: bulowsteensen.dk

    Producent:
    KEF
    Pris:
    17.995,-
    Importør:
    Radioactiv

    Læs også:

    Small box, big boom

    Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

    Større er ikke bedre

    Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

    Kanon lyd og udseende

    Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

    Mere blink end dunk

    Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

    Alsidig under panseret

    En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

    Ude dårligt, hjemme godt

    Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

    Boomboxen er tilbage!

    Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

    Amerikansk lowrider

    Er du af dem, der synes, at bassen skal mærkes, lige så meget som den skal høres? Så vil du elske SVS’ nye monster-subwoofer.

    Ubundet og vellydende

    Især Riva Festival imponerer med volumen- og basressourcer samt udvalg af musikkilder.

    Underholdende high-end

    Den første model i en helt ny serie fra Focal overbeviser fra første dansetrin. Det her er ordentlig high-end – uden problemerne!

    Kraftfuld flyder

    Barricade XL er en party-højttaler med seriøs bas, der kan flyde, hvis den falder i vandet.

    Musikalsk håndgranat

    Wonderboom sørger for festmusik på stranden, i brusebadet og ved poolen.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.