: Klipsch R-26F

Reference-serien er nærmest definitionen af det moderne Klipsch – den serie, der for alvor pustede nyt liv i brandet omkring år 2000 med store og højlytte, men velspillende højttalere.

Aluminiumklædte keramiske membraner holder forvrængningen nede, og horndiskanter af titanium – Klipschs adelsmærke – skurrer ikke, når man spiller højt. Alt sammen for at holde dynamikken på et maksimum, mens man sidder og smiler fra øre til øre, uanset om det er musik eller film, der er på programmet.

Billigere Reference
Højttalerserien blev yderligere forfinet i version II, hvor man fik rundet lyden af til en endnu mere ørevenlig oplevelse. Og nu er der altså kommet endnu en Reference-serie, denne gang i en billigere indpakning.

Her har man sænket materialeomkostningerne for at få priserne ned uden at give afkald på lydtryk. I stedet for vinyl med træfinér-look har vi fået endnu billigere børstet vinylbeklædning. Keramik- og metalmembranerne er erstattet af grafit (IMG), og diskant-elementerne er ikke af titanium, men aluminium. Kabinettet på gulvhøjttalerne R-26F resonerer også mere, når man banker på det med knoerne, end de tilsvarende bestykkede RF-62 II gør.

Lige før dette nummer gik i trykken, fik vi i øvrigt at vide, at Reference II-serien bliver faset ud til fordel for den kommende Reference Premiere-serie.

Subwooferen R-10SW med fronten taget af.

Opsætning
Højttalerne sættes op i testrummet på vanlig vis med fronthøjttalerne ca. en meter fra front- og sidevæggene, og lidt vinklet ind mod lyttepositionen for at binde stereobilledet sammen på midten. Centerhøjttaleren står på en stander lige under lærredet, og surround-højttalerne – som har to dipole diskanter, der spreder lyden 45 grader til hver side – placeres på hylder på væggen, lige ud for siddepositionen og omkring 1,80 m over gulvet, så ingen af højttalerne blokeres, når der sidder flere i sofaen.

Receiveren til lejligheden er Pioneer SC-LX88, hvor jeg ikke har aktiveret rumkorrektionen, men kun justeret for afstand, volumen og delefrekvens for hver højttaler (80 Hz til center- og baghøjttalere samt subwoofer, fuld rækkevidde på fronthøjttalerne). Dette for at receiveren ikke skal korrigere for eventuelle klangmæssige svagheder i højttalerne.

Musik i stereo
Når alt er tilsluttet og indstillet, er det tid til at finde ud af, hvad højttalerne formår. Først musik i stereo. Nick Mulveys akustiske guitarspil på den veldrejede sang “Cucurucu” afslører, hvad der findes i overtoneområdet, samtidig med at lyden af guitarkassen stiller krav til en homogen basgengivelse.

Jeg havde på forhånd ventet, at Klipsch-højttalerne ville tackle det dårligt, da højttalere til denne pris enten er meget kompakte eller store, buldrende kasser. I stedet bliver jeg revet med. Overgangen mellem diskant og mellemtone er næsten sømløs, og guitaren klinger med god dynamik uden at lyde anstrengt i overtonerne.

Højttalerne har ikke den mest luftige diskantgengivelse, men de er faktisk en tand mere åbne end de meget dyrere Davone Tulip. Det gør også, at Nicks stemme, som er meget tæt på mikrofonen og derfor har en meget kropslig klang, gengives med god nærhed.

Basgengivelsen er til gengæld lige lovlig svulstig – på nippet til at kamme over. Tonerne er ikke så lineære som på de dyrere RF-62 II. Også RF-52 II, der er mindre end begge modeller, lyder mere homogent i bassen end R-26F, men uden samme lydtryk. Kabinetresonansen og farvningen i basområdet er derimod mindre påfaldende på de aktuelle højttalere, end jeg på forhånd havde frygtet.

På den mere overkommelige Reference-serie er basporten flyttet om foran. Det gør dem lettere at placere i forhold til væggene.

Lydtryk
Og nu vi er ved lydtrykket: Tag åbningsnummeret på soundtracket til The Hunger Games: Mockingjay Part 1. Stromae har fået Lorde med på den barske “Meltdown”, en fin blanding mellem hiphop og pop. Skru op for lyden, og sæt dig ned og nyd det.

Der er meget få højttalere til prisen, som kan give dette engagement, uden at det går ud over tonegengivelsen. RF-52 II er lidt mere forsigtige, og RF-62 II skal man smide et par tusinde kroner ekstra for. Tager vi de tilsvarende prissatte XLS-28 fra Cerwin-Vega, så lyder de langt mere indelukket og rumlende end Klipsch R-26F.

Film i surround
Så til surround. Læg Transformers: Age of Extinction i Blu-ray-afspilleren, og gør dig klar til en rutsjebanetur af en lydoplevelse. Filmen har kun to gear: Fuld fart og endnu mere fuld fart. Og højttalerne følger imponerende godt med. Centerhøjttaleren gengiver dialogerne større, end de mindre RC-42 II til samme pris kan.

R-26F er måske ikke helt så klare i toppen, men den samlede oplevelse bliver bedre. Og det brager løs fra alle ledder og kanter, mens baghøjttalerne – som er placeret på hver sin side af siddepositionen – spreder lyden jævnt forover og bagover, og dermed formår at omslutte os på en overbevisende måde.

Subwooferen har en stor opgave her på grund af den voldsomme brug af bas-effekter. De 10 tommer føles indimellem som lidt i underkanten, når jeg nu ved, at denne film har endnu mere tryk end det, der kommer frem. Alligevel er det usædvanligt for en subwoofer til under 5.000 kroner at følge så godt med.

Musik i surround
Når det gælder musik i surround, har jeg fået en ny favorit, nemlig den norske komponist Kim André Arnesens Magnificat på Blu-ray. Dette klassiske samarbejde mellem Nidarosdomens kor og Trondheimsolistene har et smukt bagtæppe af pigekor, mens sopranen Lise Granden Berg indimellem brillerer med fantastiske soloer.

Med sine to 5 tommers elementer gengiver centerhøjttaleren dialoger og vokaler stort og fyldigt.

Spor 3, “Quia fecit”, starter med en meget dyb G0 fra kirkeorgelet, der ligger og ulmer under en enlig cello. Det er en ægte dybbastone på 24,5 Hz, som man nærmest er afhængig af subwooferen for at mærke fuldt ud.

Klipsch-sub’en får tonen overraskende godt frem – sammen med dens overtone en oktav over, som er den, øret først og fremmest hører, mens grundtonen dirrer i kroppen. En lidt uhyggelig komposition, indtil pigekoret kommer ind og befrier os fra dette bashelvede. Derfra er det bare smukt. Og det toppes af sopranen, som udgør sangens højdepunkt.

Bedre med surround
Denne musik er så vanvittig godt skruet sammen, at det giver gåsehud, selv med et relativt billigt sæt højttalere som her. Nu forstår jeg, hvad produceren Morten Lindberg mener, når han “uden at blinke foretrække et middelmådigt surround-anlæg frem for et high-end stereoanlæg, fordi den ekstra dimension er så utrolig stærk”.

For selv om der selvfølgelig mangler nuancer her i forhold til virkelig dyre højttalere, så er lydbilledet så stort, medrivende og luftigt, at selv ikke de bedste højttalere, jeg har hørt (TAD R1) vil kunne genskabe det i to kanaler. Jeg lader mig også imponere af, hvordan subwooferen evner at gengive kontrabassens undertoner uden at gå i knæ og stå og blafre ukontrolleret.

Og spor 4, “Et misericordia”, er måske det smukkeste nummer af dem alle. Her kommer Lise Granden Bergs stemme virkelig til sin ret med et superluftigt, musicalagtigt bagtæppe af orgel og strygere. Fantastisk!

Svagheden ved dette surround-system er først og fremmest opløsningen og definitionen i basområdet. Det er fyldigt og energisk, men også farvet og mangler lidt kontrol.

Baghøjttaleren R-14S har to diskanter, der er vinklet 90 grader i forhold til hinanden. Fronten er ikke aftagelig.

Konklusion
Klipsch R-26F puster liv i popmusik på imponerende vis. Vokaler og guitarer kommer godt frem i mellemtonen, og overtoneområdet hænger godt sammen med helheden. Lydbilledet er stort og bredt, og bassen forstår at slå fra sig.

Højttalerne kommer endnu mere til deres ret i et surround-system. Både film og musik i surround er medrivende med en energisk subwoofer og god sammenhæng mellem kanalerne. Centerhøjttaleren er stor nok til at gengive stemmer godt, og overtoneområdet strækker sig højt nok til at give den nødvendige luft.

De er ikke helt lineære i basområdet, og det buldrer indimellem lidt for meget. Sammenlignet med RF-52 II, som vi tidligere har testet i et 5.0 setup, er lyden ikke lige så stram og kontrolleret. Til gengæld sørger subwooferen for en sej oplevelse. Systemet kan sagtens genere naboerne, så det kan være en fordel at tjekke, hvornår de er på ferie, før du virkelig skruer op!