: Klipsch Reference Premiere RP-280F

Klipsch er ikke nogen årsunge. Hverken på markedet for højttalere, eller hvad deres produkters fysiske fremtoning angår. Det er den højttalerproducent, man går til, når man vil have højttalere, der kan præstere et højt lydniveau, uden at det bryder op i den grimme, skarpe lyd, der karakteriserer mange “party-højttalere” på markedet.

Flere af Klipschs højttalere lyder nemlig ganske rent, hvilket er grunden til, at de har formået at vinde gruppetests hos os, selv når vi ikke har været på udkig efter rene festhøjttalere. Her går man ikke fejl, hvis man vil have noget at nyde yndlingsmusikken på, men samtidig vil kunne invitere naboerne på en højlydt grillfest. For slet ikke at tale om at tilføre filmoplevelsen en ny dimension af power – uden at ofre finessen i dialoger og musikspor.

En anden fordel ved højtspillende og driftseffektive højttalere er, at forstærkeren ikke skal arbejde så hårdt for at få lydniveauet op. Resultatet er et lydbillede med mindre forvrængning, da forstærkeren ikke skal køre på smertegrænsen. Det kan også betyde, at man ikke nødvendigvis har brug for en meget kraftig forstærker, hvilket igen giver flere muligheder, når det gælder forstærkervalg.

 

Topmodel

RP-280F er topmodellen i den nye Reference Premiere-serie, som tager over fra den tidligere Reference II-serie. Højttalermodellen erstatter RF-82 II, som de ligner en del konstruktionsmæssigt. Det indebærer to velvoksne 8 tommers elementer, der tager sig af både bassen og det vigtige mellemtoneområde, hvor stemmer og størstedelen af instrumenternes energi ligger.

På toppen sidder en horndiskant, som øger effektiviteten og det dynamiske overskud i forhold til en typisk dome. Hornet fungerer nemlig som en akustisk forstærker, så er man ikke har brug for så meget strøm til at drive den.

 

Ny stil

Trods mange ligheder er det værd at bemærke, at den nye Reference Premiere-serie har stivere og tungere kabinetter end forgængerne. Soklen i bunden er ny og adskiller højttalerne bedre fra underlaget. Desuden er den konstrueret, så hele kabinettet skråner 2 grader bagud. Det ser mere stiligt ud og skal hjælpe på lydbilledets fokus. Skruehullerne er væk og erstattet af skjulte magneter til stoffronterne.

Diskanten har også fået et helt nyt horn, der stadig er 90 x 90 grader, men som nu er cirkulært i midten. Det skal give bedre opløsning end tidligere og samtidig øget dynamik. Endvidere er hornet støbt i et komprimeret gummimateriale, som skal fjerne skarphed og øge detaljeinformationen. Og det lyder, som om det virker!

Endelig er basporten på bagsiden i sig selv formet som et horn. Det skal give mindre turbulens, når lufttryk skal skubbes ind og ud, og dermed renere lyd.

Ibenholtfarven er i virkeligheden ikke helt sort, men har et svagt brunt skær i lakken, som er svært at se på billeder.

 

Unaturligt store “mellemtoner”

Det er ikke mange hi-fi-producenter, der bruger så store bas-elementer til også at spille mellemtone, da det kan give faseproblemer og en meget snæver spredningskarakteristik i den øvre mellemtone. Det løser Klipsch elegant ved at sætte delefrekvensen mellem de to basser og diskant-elementet så lavt som 1750 Hz.

For et almindeligt diskantelement er det nærmest som dybbas at regne, men en kompressionsdiskant er med sin ultrakorte slaglængde ikke som andre diskanter og håndterer det fint.

 

Indfrier løfterne

At et par store Klipsch-højttalere kan spille højt, er ikke nogen overraskelse. Som forventet kan RP-280F nærmest spille lige så højt, som man vil.

Jeg tog mig selv i at gå tilbage i den musikalske kronologi og prøve med det klassiske debutalbum fra hardcore-legenderne Rage Against the Machine. Know Your Enemy er lige så fedt i dag, som det var, da albummet udkom i 1992, og højttalerne er med på de brutale riffs fra guitarist Tom Morello fra første færd. Den dundrende stortromme fra trommeslager Brad Wilk og de stramme, funky bastoner fra bassist Tim Commerford hamrer af sted med den største selvfølge.

Det overraskende er, hvor klart det hele fremstår. For selv om jeg aldrig har oplevet højttalere fra Klipsch som skarpe, så har finesse og opløsning ikke været deres fremmeste kvaliteter. Men på RP-280F står Zack de la Rochas raspende stemme klokkeklart ud fra det hele, mens musikken fysisk slår én i mellemgulvet. Det her er voldsomt god lyd!

 

Forstærkere

Da jeg først så den opgivne følsomhed på 98 dB med én watt ind – hvilket er næsten ti gange mere følsomt end normalt – ville jeg gerne se, hvordan de klarede sig med en lille forstærker. Udfordringen var at trylle guld frem med noget så småt som en NAD D3020 med dens 30 watt pr. kanal. Og den kunne faktisk drive højttalerne overraskende høj. Men der manglede kontrol.

Det hjælper ikke, at det er højt, når det lyder tamt og livløst, og bassen er tynd og ukontrolleret. Men det var et sjovt eksperiment, da man får mere ud af denne forstærker med disse højttalere end med noget andet, jeg har koblet den til. Det er dog ikke a match made in heaven.

Det stod umiddelbart klart, at Klipsch-højttalerne trods den høje følsomhed tigger efter en kraftig forstærker. Væsentlig bedre blev det med Yamahas bedste hjemmebio-receiver, RX-A3040. Med den vågnede højttalerne virkelig til live og fik en god, varm tonegengivelse, mens der blev taget godt hånd om dynamik og kontrol.

Men endnu bedre blev det, da vi koblede Hegel H300 til – vores referenceforstærker til under 30.000 kroner, som med sine 2 x 250 watt virkelig har kontrol over Klipsch-højttalerne.

Fronten er elegant fæstnet med magneter.

 

Techno

Jeg fortsatte med musik fra 1990’erne og fandt The Prodigys “Smack My Bitch Up” fra 1997 frem, afspillet fra WiMPs HiFi-abonnement med min MacBook Pro sluttet til H300 via USB.

Nutidens dubstep og elektroniske dansemusik kommer ikke i nærheden af denne dynamik og dette tryk, for denne udgivelse er ikke spor overkomprimeret. Resultatet er et vanvittigt punch, som giver mig lyst til at erstatte kuglegrillen med en flammekaster!

Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan få et tilsvarende lydtryk og noget nær den samme oplevelse med NAD C375BEE til 10.000 kroner. Det burde virkelig være et himmelsk match.

 

Mere raffineret end før

Men hvordan er højttalerne sammenlignet med tidligere Klipsch-modeller? Det kan mere ømfindtlig musik bedre afsløre. Her kommer svenske Melissa Horns fantastiske stemme på sangen “Innan jag kände dig” til undsætning.

Guitaren klinger lækkert med nye, sprøde strenge, mundharmonikaen breder sig i rummet, og Melissas stemme kommer ud med en glans i stemmebåndet, som jeg ikke kan huske at have hørt fra Klipsch før. Heller ikke de dyrere og endnu større RF-7 II – som er ved at blive udfaset – genskaber overtoneområdet lige så overbevisende, og de lyder også mere farvet i basregisteret.

Disse endnu større søskende er vilde højttalere på alle måder og blæser sandt at sige også RP-280F over ende, men de kan ikke trylle alle de melankolske detaljer i Melissas stemme frem på helt samme vis. Og RP-280F gengiver stemmen med en sjælden fylde nedad i basregisteret, som mindre højttalere kun kan drømme om.

Basrefleksporten er formet som et horn for at minimere turbulens.

 

Hvad kan de ikke?

Er der så noget, disse højttalere ikke kan? Tjah, man har jo hørt endnu mere opløste højttalere. Et nærliggende eksempel er Bowers & Wilkins 683 S2 til omtrent samme pris, med endnu mere luftig diskantgengivelse og generelt en mere neutral lydkarakteristik. Men de kan ikke hamle op med dynamikken hos Klipsch, som også har en større tonegengivelse.

Desuden er RP-280F ikke lige så fyldige og frodige i bassen som tidligere modeller. Folk, der netop kan lide Klipsch på grund af deres “larger than life” lyd, kan derfor blive skuffet, når højttalerne nu viser sig fra en mere behersket side. For selv om de kan slå lige så hårdt som Hulk, når de skal, så blæser de ikke i samme grad musik op, der er mikset på en mere nedtonet måde.

Hvis man tilhører denne gruppe, er der ingen grund til at udskifte sine RF-82. Men i undertegnedes ører er de nye arvtagere en klar forbedring.

 

Konklusion

Klipsch har taget, hvad de har lært fra deres tidligere højttalere, og tilføjet endnu mere opløsning og stramhed, så RP-280F bør afgjort appellere bredt.

Højttalerne lyder strammere end de offentlige kulturbudgetter, de går dybt i bassen og kan slå hårdt og brutalt, når de skal. Fyr op med ordentlig rock’n’roll, og du får lyst til at erstatte din kuglegrill med en flammekaster! Samtidig lyder de meget rent og pænt, når det er det, de skal. Tonalt set er de mere neutrale end nogen Klipsch-højttalere, vi tidligere har hørt.

Der er få konkurrenter, som kan hamle op med Klipsch, når det gælder dynamik, råhed og underholdningsfaktor. Derimod findes der (som regel dyrere) konkurrenter, der kan diske op med endnu mere præcis holografi, dybde og andre fintfølende hi-fi-kvaliteter (f.eks. Dynaudio, Sonus faber, Audiovector og Dali). Men afstanden til disse er faktisk blevet betydelig mindre med den nye RP-serie.

Det her er allround-højttalere i ordets egentlige forstand, da de virkelig kan spille alle slags musik, og til prisen findes der næppe noget mere alsidigt. Hvis man har plads. Højttalerne kan godt spille højt med en svag forstærker, men gør sig bedst med 150 watt eller mere.