Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Libratone Zipp Mini

Termoflaske med stor lyd

Zipp Mini er den mindste højttaler fra Libratone, men den er bestemt ikke skrabet – hverken med hensyn til lyd eller features.

Skrevet af / 20/01/2016 - 06:00
Libratone Zipp Mini
John Alex Hvidlykke

Libratone Zipp Mini er – som navnet antyder – en miniudgave af højttaleren Zipp, som vi også har testet. Bortset fra størrelsen er de to næsten ens. Zipp Mini er cylinderformet og på størrelse med en termoflaske. For at gøre det lettere at have den med er den forsynet med en bærerem i læder. Toppen på Zipp Mini er dog afrundet, hvor den fuldvoksne Zipp har flad top.

Betjeningen foregår via et touch-felt på toppen dekoreret med Libratones logo, som er en nattergal. Coveret kan lynes af, og løse covers kan købes i en række farver.

Der er to højttaler-elementer i Zipp Mini: En 3 tommers bas/mellemtone og en 1 tommes dome-diskant. Den samlede forstærkereffekt er 60 watt, og højttaleren kan spille op til ti timer på en opladning.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lydkvalitet

Selv om vi har at gøre med en miniudgave, har lyden godt med krop og fylde. Faktisk lyder Zipp Mini rigtig helstøbt, og selv om basevnerne i sagens natur er begrænsede, virker lyden ikke spor tynd. Mellemtonen er udmærket, og sangstemmer lyder naturligt. Også diskanten går fint igennem takket være det separate diskant-element, hvor mange bærbare højtalere må klare sig med et enkelt fuldtone-element.

I kraft af sin størrelse har Zipp Mini ikke samme gennemslagskraft som sin storebror. Libratone anbefaler den selv til mindre rum. I praksis kan den dog bruges de fleste steder, da man typisk vil tage den med sig og stille den inden for rækkevidde.

Der findes mange bærbare højttalere, der er billigere end Zipp Mini – faktisk de allerfleste. Men få er så alsidige. Det er let at sammenligne den med UE-højttalerne Boom og Megaboom fra Logitech, og prismæssigt ligger den midt mellem de to. Men til forskel fra dem kan Libratone bruge husets Wi-Fi-netværk og har ovenikøbet multirumsfunktionalitet.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Konklusion

Betragtet som bærbar højttaler er Libratone Zipp Mini i den dyre ende. Den lyder til gengæld også glimrende og kan fint måle sig med konkurrenter i samme prisklasse. Og når der med i prisen er ikke blot netværksafspilning, men også multirumsfunktionalitet, virker den pludselig billig. Så bliver det snarere et spørgsmål om, hvorvidt man skal have miniudgaven eller ofre de 500 kroner ekstra på at få storebror.

 

Soundspaces

Med de nye Zipp-højttalere er Libratone hoppet på multirumsbølgen. Begge kan styres via Soundspace-app’en (iOS og Android), som gør det muligt at oprette et multirumssystem med op til 16 højttalere i otte grupper. Man kan også justere lyden efter højttalerens og lytterens placering i rummet samt præferencer (kan du bedst lide neutral lyd, eller vil du helst druknes i bas?).

Det hele fungerer lækkert, men brugerfladen på app’en er elegant i en grad, der desværre grænser til det ubrugelige: Hvid tekst på lysegrå baggrund er så godt som ulæseligt, selv på en Full HD-mobilskærm.

Ud over at afspille via Soundspace har både Zipp og Zipp Mini Bluetooth-forbindelse for direkte streaming fra mobile enheder. Der er også indbygget Spotify Connect for afspilning direkte i højttaleren, men styret fra mobilen.

Lyd & Billede mener

Den lyder rigtig godt, og kombinationen af Bluetooth, bærbarhed og multirum gør den til et fund til prisen. Lydstyrken er forholdsvis begrænset sammenlignet med storebror Zipp, og den spiller kun i mono.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top