annonse
annonse

test: Raidho X-1

Små konger

Hvis du har svært ved at få ordentlig lyd derhjemme, fordi højttalerne er tvunget til at være nærmest latterligt små, så har danske Raidho løsningen.

Lyd & Billede mener

Grænseoverskridende god (og meget) lyd fra så små kabinetter. Et stort lydbillede og umiskendeligt lydmæssigt slægtskab til producentens større højttalere gør X-1 til konger blandt små stativhøjttalere.
Så små højttalere kan selvfølgelig ikke give rigtig dybbas, uanset hvordan man bærer sig ad. Visuelt er det ikke meget, man får for pengene.

Det er ikke alle, der har mulighed for at stille et par velproportionerede gulvhøjttalere op i stuen. Men derfor vil man jo stadig gerne have god lyd. Og der findes faktisk små højttalere, som vender op og ned på tingene. Så til alle jer, der for husfredens skyld har svært at få god lyd derhjemme, fordi I ikke må have højttalere af en anstændig størrelse i stuen: Læs videre her. Et dansk firma har løsningen på jeres problem!

Raidho er gået fra sejr til sejr med deres dyre, men vanvittig gode højttalere. Vanvittig gode, siger jeg allerede nu, for jeg har tidligere testet to modeller og blev helt omtumlet af lydkvaliteten. Det var modellerne C1.1 og D1, der faktisk har samme kabinet, men elementerne har forskellige membraner og derfor forskellige delefiltre osv. Trimning, med andre ord.

De to nævnte modeller var relativt små højttalere – Raidho laver også nogle MEGET store modeller – men nu har producenten lanceret nogle meget mindre højttalere, den nye basismodel i Raidho-programmet, som har fået navnet X-1.

Raidho-X1-01Overraskende små
Man bliver overrasket allerede fra starten. Højttalerne ser meget klejne ud – kan de virkelig præstere noget? Og hvis man ser på specifikationerne, hvor den nedre frekvens er opgivet til 80 Hz, får man forstærket sin tvivl om, at der nogensinde kan komme noget fornuftigt ud af dem, i hvert fald i basområdet.

Heldigvis havde jeg hørt X-1 ved en kort demonstration, så min interesse var allerede vakt. Jeg er altid forsigtig med at tage ting ind, som jeg ikke tror kan udrette noget positivt; jeg har simpelthen ikke lyst til at arbejde med dårlige produkter. Så når jeg har valgt at gennemføre en test af et produkt, kan du regne med, at det er et, som jeg mener hører til i den gode ende, og som derfor kan være interessant for dem, der er på udkig efter noget her.

Så kan vi være uenige om, hvor godt det er, men da jeg har produkterne et stykke tid og kan teste dem med forskelligt udstyr og i forskellige rum, prøver jeg altid at få det potentiale frem, der er i enheden, og få den til at spille så godt som muligt.

Raidho X-1 er den slags højttalere, jeg gerne vil arbejde med. Faktisk er noget af det interessante, at påstanden om, hvad de kan præstere, når de nu ikke er større, er påfaldende fræk.

Båndet går igen
Bånddiskanten går igen i alle Raidhos højttalere. Det var ideen om bånddiskanten og udviklingen af den, der blev starten på hele virksomheden. Michael Børresen havde en idé – dem har han i øvrigt mange af – og da man havde taget diskanten fra idéstadie til færdigt produkt, begyndte man at bygge hele højttalere.

Efter et stykke tid gik han også i gang med at lave et selvkonstrueret bas/mellemtone-element for at få noget, der kunne komplettere diskanten så godt, som Michael mente det var påkrævet. Når der nu ikke var noget, så måtte man lave det selv, og de elementer, som Michael Børresen har konstrueret, er blandt de heftigste, man kan få. Her er der tænkt på det meste, og både magnetsystem, svingspole, ramme og membran er af ypperste kvalitet og genuint gennemtænkt og optimeret.

I Raidho X-1 har man indsat en 100 mm bas/mellemtone med keramisk membran. På de (endnu) dyrere modeller har man coating med “diamant”, hvilket fordyrer elementerne betragteligt. Ikke at de keramiske elementer er specielt billige heller …

Basporten munder ud fremad, under selve højttaleren. System Audio havde en lignende løsning på deres Aura 1, selv om udførelsen på X-1 er lidt anderledes. Det er smart og pladsbesparende, og højttalerne skulle simpelthen have været større, hvis man ville have en normal, velafvejet port. Desuden kan man undgå den placeringsbegrænsende bagudrettede port.

X-1 har højttalerterminaler – single wire – som kun tager bananstik. Udmærket. Jeg er en varm tilhænger af bananstik, der både er nemme og effektive. Så skal man heller ikke trækkes med mere eller mindre velfungerende skrueterminaler med dårligt passende spader, som man aldrig kan få til at sidde rigtigt. Tro mig, vi testere møder meget elendighed her. Jeg er f.eks. ikke særlig gode venner med de mærkelige møtrikker og den dårlige plads til spaderne, der er på mine egne Wilson-højttalere.

Kabinettet er velbygget, stilfuldt og – småt! Man kan få et særligt stativ, hvor højttaleren simpelthen skrues fast i stativet. Det giver højttalerne den rigtige lette bagudhældning og en passende højde over gulvet. Raidho vil gerne have deres højttalere lidt højere end de fleste andre mærker, jeg kender, og det virker. X-1 skal ganske enkelt ikke stå for lavt. Det kan være fristende rent indretningsmæssigt, men lydmæssigt er det ikke så vellykket.

Raidho-X1 fra sidenSmå, men store
Det første, vi kan konstatere, er at man ikke skal lade sig narre af specifikationer. 80 Hz? Ja, men på en eller anden måde får man bas nok fra de små kasser. Det er naturligvis ikke, hvad man kan få fra ordentlige gulvhøjttalere, men det, vi kan kalde den “anvendelige” lydkvalitet, er forbløffende god.

I det hele taget sidder man lidt med hagen i skødet; der burde ikke komme så meget og så god lyd fra noget, der er så småt. Lydbilledet er – som sædvanlig for Raidho – både stort, bredt og dybt. Måske med lidt mere bredde end dybde, men det er virkelig stor lyd fra de små højttalere. Der er også et meget stærkt slægtskab med lydbillede og klang hos de andre Raidho-højttalere, jeg har hørt, og jeg tror, jeg har hørt dem alle.

Det er ret få firmaer, der lykkes med at have en lyd, der ligesom bare bliver mere og mere raffineret, jo højere op i modelhierarkiet man kommer. Derfor er denne basismodel – trods en pris, som man, hvis man kun ser højttalerne, vil opfatte som høj – nærmest et fund til prisen.

Raidho byder normalt på en meget balanceret og forvrængningsfri gengivelse. Det er også tilfældet her. Det er egentlig forvrængningen – eller rettere manglen på samme – der adskiller de højttalere, der har det dér ekstra, fra de mere “normale”. Det er her, vi får den sorte baggrund, som vi så gerne vil have. Og det er her, vi får den uforstyrrede opløsning, der kan definere og bygge det store, musikalsk medrivende lydbillede op.

Nøglen er både elementerne og kabinettets stabilitet, og efter at have hørt en demonstration fra Michael Børresen af, hvordan forskellige højttaler-elementer faktisk lyder i fri luft med en tonal kurve fra en tonegenerator, kan jeg bekræfte, at der virkelig er forskel på elementer.

X-1 reagerer pænt på bedre kvalitet og opløsning, når vi går opad i forstærkerklasse. Der er masser af opløsning og en grundlæggende herlig kvalitet på den lyd, vi får. At diskant-elementet er fremragende, vidste vi i forvejen, for det er den samme diskant, som sidder i selv Raidhos bedste højttalere, men at det lille bas/mellemtone-element har den kvalitet, det har …

Og de kan spille højt!
Det fremgår ingen steder, hvor følsomme højttalerne er, men flere forskellige forstærkere havde ingen problemer med X-1 som belastning. De virker heller ikke specielt presset, hvis man spiller højt – heller ikke hvis man spiller virkelig højt. Det var ikke lige, hvad vi havde ventet, men unægtelig positivt.

Med en gammel favoritplade som Rosanne Cashs 10 Song Demo, der har en herligt uspoleret og ren produktion, viser X-1, at også deres dynamisk formåen er overraskende god. Når den elektriske guitar kommer ind med et lille, men bastungt riff på “If I Were a Man”, får vi den tykke, gyngende bund, som om det var meget større højttalere. Det er virkelig imponerende. Og Rosannes stemme er som fløjl og dejligt aftegnet i lydbilledet. Mums!

Jeg lavede også det eksperiment at sammenligne den samme musik fra Spotify og WiMP HiFi på X-1. Jeg mener, at jo bedre anlæg man har, jo bedre lyder Spotify også. Men samtidig kan man med X-1 høre, at det kan blive endnu bedre med WiMP HiFi, som giver en rumligt større og mere spændende gengivelse med en langt bedre helhed, der først og fremmest giver et helt andet engagement. Det er meget rarere at lytte!

Konklusion
Raidho X-1 er en meget spændende basismodel som indgang til Raidhos højttalerverden. De er efter min mening grænseoverskridende gode, især i betragtning af at de er så små. Et stort lydbillede og et umiskendeligt lydmæssigt slægtskab til producentens større modeller gør Raidho X-1 til konger blandt de små stativhøjttalere.

Det er ikke alle, der har mulighed for at stille et par velproportionerede gulvhøjttalere op i stuen. Men derfor vil man jo stadig gerne have god lyd. Og der findes faktisk små højttalere, som vender op og ned på tingene. Så til alle jer, der for husfredens skyld har svært at få god lyd derhjemme, fordi I ikke må have højttalere af en anstændig størrelse i stuen: Læs videre her. Et dansk firma har løsningen på jeres problem! Raidho er gået fra sejr til sejr med deres dyre, men vanvittig gode højttalere. Vanvittig gode, siger jeg allerede nu, for jeg har tidligere testet to modeller og blev helt omtumlet af lydkvaliteten. Det var modellerne C1.1 og D1, der faktisk har samme kabinet, men elementerne har forskellige membraner og derfor forskellige delefiltre osv. Trimning, med andre ord. De to nævnte modeller var relativt små højttalere – Raidho laver også nogle MEGET store modeller – men nu har producenten lanceret nogle meget mindre højttalere, den nye basismodel i Raidho-programmet, som har fået navnet X-1. Raidho-X1-01Overraskende små Man bliver overrasket allerede fra starten. Højttalerne ser meget klejne ud – kan de virkelig præstere noget? Og hvis man ser på specifikationerne, hvor den nedre frekvens er opgivet til 80 Hz, får man forstærket sin tvivl om, at der nogensinde kan komme noget fornuftigt ud af dem, i hvert fald i basområdet. Heldigvis havde jeg hørt X-1 ved en kort demonstration, så min interesse var allerede vakt. Jeg er altid forsigtig med at tage ting ind, som jeg ikke tror kan udrette noget positivt; jeg har simpelthen ikke lyst til at arbejde med dårlige produkter. Så når jeg har valgt at gennemføre en test af et produkt, kan du regne med, at det er et, som jeg mener hører til i den gode ende, og som derfor kan være interessant for dem, der er på udkig efter noget her. Så kan vi være uenige om, hvor godt det er, men da jeg har produkterne et stykke tid og kan teste dem med forskelligt udstyr og i forskellige rum, prøver jeg altid at få det potentiale frem, der er i enheden, og få den til at spille så godt som muligt. Raidho X-1 er den slags højttalere, jeg gerne vil arbejde med. Faktisk er noget af det interessante, at påstanden om, hvad de kan præstere, når de nu ikke er større, er påfaldende fræk. Båndet går igen Bånddiskanten går igen i alle Raidhos højttalere. Det var ideen om bånddiskanten og udviklingen af den, der blev starten på hele virksomheden. Michael Børresen havde en idé – dem har han i øvrigt mange af – og da man havde taget diskanten fra idéstadie til færdigt produkt, begyndte man at bygge hele højttalere. Efter et stykke tid gik han også i gang med at lave et selvkonstrueret bas/mellemtone-element for at få noget, der kunne komplettere diskanten så godt, som Michael mente det var påkrævet. Når der nu ikke var noget, så måtte man lave det selv, og de elementer, som Michael Børresen har konstrueret, er blandt de heftigste, man kan få. Her er der tænkt på det meste, og både magnetsystem, svingspole, ramme og membran er af ypperste kvalitet og genuint gennemtænkt og optimeret. I Raidho X-1 har man indsat en 100 mm bas/mellemtone med keramisk membran. På de (endnu) dyrere modeller har man coating med “diamant”, hvilket fordyrer elementerne betragteligt. Ikke at de keramiske elementer er specielt billige heller … Basporten munder ud fremad, under selve højttaleren. System Audio havde en lignende løsning på deres Aura 1, selv om udførelsen på X-1 er lidt anderledes. Det er smart og pladsbesparende, og højttalerne skulle simpelthen have været større, hvis man ville have en normal, velafvejet port. Desuden kan man undgå den placeringsbegrænsende bagudrettede port. X-1 har højttalerterminaler – single wire – som kun tager bananstik. Udmærket. Jeg er en varm tilhænger af bananstik, der både er nemme og effektive. Så skal man heller ikke trækkes med mere eller mindre velfungerende skrueterminaler med dårligt passende spader, som man aldrig kan få til at sidde rigtigt. Tro mig, vi testere møder meget elendighed her. Jeg er f.eks. ikke særlig gode venner med de mærkelige møtrikker og den dårlige plads til spaderne, der er på mine egne Wilson-højttalere. Kabinettet er velbygget, stilfuldt og – småt! Man kan få et særligt stativ, hvor højttaleren simpelthen skrues fast i stativet. Det giver højttalerne den rigtige lette bagudhældning og en passende højde over gulvet. Raidho vil gerne have deres højttalere lidt højere end de fleste andre mærker, jeg kender, og det virker. X-1 skal ganske enkelt ikke stå for lavt. Det kan være fristende rent indretningsmæssigt, men lydmæssigt er det ikke så vellykket. Raidho-X1 fra sidenSmå, men store Det første, vi kan konstatere, er at man ikke skal lade sig narre af specifikationer. 80 Hz? Ja, men på en eller anden måde får man bas nok fra de små kasser. Det er naturligvis ikke, hvad man kan få fra ordentlige gulvhøjttalere, men det, vi kan kalde den “anvendelige” lydkvalitet, er forbløffende god. I det hele taget sidder man lidt med hagen i skødet; der burde ikke komme så meget og så god lyd fra noget, der er så småt. Lydbilledet er – som sædvanlig for Raidho – både stort, bredt og dybt. Måske med lidt mere bredde end dybde, men det er virkelig stor lyd fra de små højttalere. Der er også et meget stærkt slægtskab med lydbillede og klang hos de andre Raidho-højttalere, jeg har hørt, og jeg tror, jeg har hørt dem alle. Det er ret få firmaer, der lykkes med at have en lyd, der ligesom bare bliver mere og mere raffineret, jo højere op i modelhierarkiet man kommer. Derfor er denne basismodel – trods en pris, som man, hvis man kun ser højttalerne, vil opfatte som høj – nærmest et fund til prisen. Raidho byder normalt på en meget balanceret og forvrængningsfri gengivelse. Det er også tilfældet her. Det er egentlig forvrængningen – eller rettere manglen på samme – der adskiller de højttalere, der har det dér ekstra, fra de mere “normale”. Det er her, vi får den sorte baggrund, som vi så gerne vil have. Og det er her, vi får den uforstyrrede opløsning, der kan definere og bygge det store, musikalsk medrivende lydbillede op. Nøglen er både elementerne og kabinettets stabilitet, og efter at have hørt en demonstration fra Michael Børresen af, hvordan forskellige højttaler-elementer faktisk lyder i fri luft med en tonal kurve fra en tonegenerator, kan jeg bekræfte, at der virkelig er forskel på elementer. X-1 reagerer pænt på bedre kvalitet og opløsning, når vi går opad i forstærkerklasse. Der er masser af opløsning og en grundlæggende herlig kvalitet på den lyd, vi får. At diskant-elementet er fremragende, vidste vi i forvejen, for det er den samme diskant, som sidder i selv Raidhos bedste højttalere, men at det lille bas/mellemtone-element har den kvalitet, det har … Og de kan spille højt! Det fremgår ingen steder, hvor følsomme højttalerne er, men flere forskellige forstærkere havde ingen problemer med X-1 som belastning. De virker heller ikke specielt presset, hvis man spiller højt – heller ikke hvis man spiller virkelig højt. Det var ikke lige, hvad vi havde ventet, men unægtelig positivt. Med en gammel favoritplade som Rosanne Cashs 10 Song Demo, der har en herligt uspoleret og ren produktion, viser X-1, at også deres dynamisk formåen er overraskende god. Når den elektriske guitar kommer ind med et lille, men bastungt riff på “If I Were a Man”, får vi den tykke, gyngende bund, som om det var meget større højttalere. Det er virkelig imponerende. Og Rosannes stemme er som fløjl og dejligt aftegnet i lydbilledet. Mums! Jeg lavede også det eksperiment at sammenligne den samme musik fra Spotify og WiMP HiFi på X-1. Jeg mener, at jo bedre anlæg man har, jo bedre lyder Spotify også. Men samtidig kan man med X-1 høre, at det kan blive endnu bedre med WiMP HiFi, som giver en rumligt større og mere spændende gengivelse med en langt bedre helhed, der først og fremmest giver et helt andet engagement. Det er meget rarere at lytte! Konklusion Raidho X-1 er en meget spændende basismodel som indgang til Raidhos højttalerverden. De er efter min mening grænseoverskridende gode, især i betragtning af at de er så små. Et stort lydbillede og et umiskendeligt lydmæssigt slægtskab til producentens større modeller gør Raidho X-1 til konger blandt de små stativhøjttalere.
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 39 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
  • Raidho X-1
  • Basrefleks stativhøjttalere
  • Bånddiskant og 100 mm keramisk bas/mellemtone
  • Frekvensområde 80 Hz – 50 kHz
  • Delefrekvens 3,5 kHz, 2. ordens filter
  • Mål 14,5 x 32 x 23 cm
  • Vægt 8 kg
Pris: 36500,-
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-