annonse
annonse

fire subwoofere

Buldrende basmaskiner

Når du vil genskabe jordskælv, eksplosioner eller en trampende Tyrannosaurus Rex i hjemmebiografen, nytter det ikke noget med små, fikse højttalere. Du har brug for en ordentlig subwoofer!

Vi mennesker elsker bas, fordi det stimulerer vores sanser og appellerer til vores mest grundlæggende instinkter. De dybeste basfrekvenser har en helt speciel indvirkning på os. Vidste du f.eks., at bas kan påvirke vores hjerterytme og stimulere produktionen af adrenalin i kroppen?

“Turn up the bass – because nobody screams out for more treble!” var Cerwin-Vegas populære slogan i 90’erne, og det er der meget sandhed i. For selv om luftige overtoner og tydelig mellemtone er vigtige kvaliteter i lydsammenhæng, er det essentielt at ramme rigtigt med bassen. Her skabes rytmen og fundamentet for al musik.

Bas spiller også en nøglerolle i filmlyd for at gengive realistiske begivenheder, som du kan ikke kun kan høre, men også mærke på kroppen. Når et vogntog passerer hen over filmlærredet, eller en rumraket letter, har man brug for noget, der giver en følelse af tyngde og fysisk kraft. Ellers går illusionen tabt.

 

Derfor er bas så utrolig vigtigt

Tænk tilbage på en hvilken som helst lydoplevelse – musik eller film – der var særlig vellykket. Chancerne for, at den indbefattede masser af bas, er rigtig gode. Tænk på en tilsvarende dårlig og uengagerende lydoplevelse, og der er stor sandsynlighed for, at bassen var tam, tynd eller totalt fraværende.

Hvorfor gå på kompromis med noget så vigtigt? Tjah, som så meget andet, der er sjovt her i verden, koster ordentlig bas penge. Og virkelig dyb, præcis og hårdtslående bas kan hurtigt komme til at koste MANGE penge.

Jo lavere frekvenser der skal gengives, jo større og kraftigere skal bashøjttaleren og det kabinet, den monteres i, at være for at kunne give et tilstrækkeligt lydtryk. Desuden kræver det en kraftig forstærker, der kan starte og stoppe membranen på de rigtige tidspunkter. Alt dette koster penge, og samtidig nytter det ikke noget at spare på hverken kvantitet eller kvalitet, hvis du vil have et resultat, der rykker.

 

Bedre bas for pengene

De senere år har vi set en kraftig forbedring på subwoofer-marked: Nye netbaserede aktører har været med til at presse priserne på gode kvalitets-subs ned på et mere komfortabelt niveau. Det er ikke længere nødvendigt at brænde en månedsløn af eller lave en kreditkortgæld, der er lige til Luksusfælden, bare fordi du vil have bedre bas!

På samme tid sidste år testede vi seks kompakte subwoofere i topklassen, hvoraf de fleste gav rigtig god lyd i forhold til deres størrelse. Men hvis du er villig til at ofre lidt mere gulvplads og samtidig kan leve med lidt mindre avanceret design, kan du nu få en fremragende subwoofer fra omkring 5.000 kroner og opefter. Og det er netop den prisklasse, vi har rettet sigtekornet mod i årets første subwoofer-test!

 

Testkriterier

Vi har samlet subwoofere kendte højttalerproducenter som Dali, Klipsch og Elac plus en fra den mere rendyrkede specialist XTZ. Som nævnt stiller vi ikke nogen særlige krav til hverken design eller størrelse denne gang. Her handler det kun om én ting, nemlig at få den bedst mulige ydelse for pengene!

Derfor er vi også bevidst gået efter lidt større subs med fuldvoksne bas-elementer på 12 tommer eller mere og gerne med rigelig kabinetstørrelse. Vi ved af erfaring, at sådanne subwoofere plejer at give bedre resultater end små modeller, der skal arbejde meget hårdere for at opnå det samme resultat.

 

Flere basprincipper

De fire modeller, vi er endt med, anvender flere forskellige driftsprincipper. En enkeltstående bas i et kabinet med port er den klassiske “baskasseopskrift”: Basrefleksporten hjælper bas-elementet til at “ånde” ved lave frekvenser og gør subwooferen mere effektiv, men det kan også gå ud over præcisionen i bassen, hvis det ikke gøres helt rigtigt.

En anden populær løsning er at kombinere et aktivt bas-element med en passiv membran (såkaldt slavebas). Og sidst, men ikke mindst tilbyder producenter som XTZ en hybridløsning, hvor man kan eksperimentere med både åbent og lukket kabinet for at finde frem til den klangbalance, man foretrækker.

Klipsch R-115SW

fire subwoofere
Amerikanske Klipsch har holdt den gående i over 70 år og er et velkendt mærke for dem, der kan lide bas, power og heftige lydniveauer. I forbindelse med lanceringen af den nye Reference Premiere-serie udsendte Klipsch også tre nye subwoofere: ...
Læs hele testen

XTZ Sub 12.17

fire subwoofere
Svenske XTZ er i det sidste årti blevet en internationalt anerkendt producent af højttalere og elektronik. Fremstillet i Kina med skandinavisk øje for kvalitet har vist sig at være en vinderopskrift. En stor del af opmærksomheden kommer på grund af ...
Læs hele testen

Elac Debut S12EQ

fire subwoofere
Elac er et mærke, man forbinder med højglanslakkerede højttalere af høj kvalitet. Seneste skud på stammen er imidlertid den prisbillige Debut-serie, der er tegnet af den kendte højttalerdesigner Andrew Jones. Han har stor erfaring med højttalere lige fra budget- til ...
Læs hele testen

Dali Sub K-14 F

fire subwoofere
Danske Dali er kendt for at levere kvalitetshøjttalere i alle prisklasser. Stort set alle serier herfra forbindes med storartet lyd og lækker byggekvalitet. Dali har imidlertid manglet en ordentlig kraftkarl af en subwoofer, der ikke koster alt for meget og ...
Læs hele testen
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-