Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sonos Play:5 + Play:3

Kongen af multirum – igen

Ingen store overraskelser her: Sonos er stadig øverst på skamlen, når det gælder multirum.

Skrevet af / 21/04/2016 - 05:00
Sonos Play:5 + Play:3
Lasse Svendsen

Sonos er for mange det mærke, man umiddelbart forbinder med multirumslyd. Det amerikanske selskab begyndte med trådløse højttalere allerede i 2002 og har skaffet sig et solidt forspring i forhold til konkurrenterne.

Det er først og fremmest på brugervenligheden, at Sonos skiller sig ud. De har investeret betydelige ressourcer i softwaren, med egne apps til mobil og tablet samt et bredt udvalg af musiktjenester.

Alt virker meget gennemført og gennemtænkt fra starten. Man guides hurtigt igennem de indledende indstillinger, opsætningen går glat, og man finder det rigtige netværk og de tilsluttede højttalere på et øjeblik. Og når alt er sat op, fungerer systemet meget stabilt.

Det eneste, vi vil trække ned for, er manglen på “ad hoc” tilslutningsmuligheder. Nogle gange får man venner på besøg, og det er mere besværligt for dem at koble sig på Sonos, da det er et ret lukket system, som ikke understøtter tilslutning via Bluetooth/NFC eller USB.

 

Lydkvalitet

Selv om Sonos har altid har leveret godkendt lyd, er det på brugervenlighed, de har imponeret mest. Den senere tid har de dog taget nogle skridt til at hæve lydkvaliteten: Den største højttaler Play:5 fik en grundig overhaling sidste år, inklusive rumkorrektionsfunktionen Trueplay. Ved hjælp af mobilens indbyggede mikrofon kan man måle og kompensere for placering og rumakustik – med renere og mere neutral lyd som resultat.

Effekten af den lydmæssige ansigtsløftning kan virkelig høres. Den tidligere lidt tamme og indelukkede højttaler er knap nok til at kende igen, og den nye Play:5 har en imponerende klarhed med ren og tydelig vokalgengivelse, der slår frisk imod os i lænestolen.

Balancen er upåklagelig, og selv lyse kvindestemmer som norske Aurora gengives, uden at højttaleren forvrænger lyden. Lydbilledet er væsentlig større, mere detaljeret og fokuseret, end vi oplevede fra LG og Samsung, og bassen er meget strammere og mere taktfast.

I denne test har vi brugt ét styk Play:5 som hovedhøjttaler, men det er også muligt at tilslutte en ekstra Play:5 og køre dem i stereo. Det samme gælder den mindre model Play:3, som også giver fremragende lyd i forhold til sin størrelse. Men i stuen foretrækker vi helt sikkert en eller flere Play:5.

Lyd & Billede mener

Systemet er forbilledlig enkelt at sætte op og understøtter et bredt udvalg af musiktjenester. Lyden fra Play:5 er både frisk og spændstig. Manglen på ekstra tilslutningsmuligheder såsom Bluetooth gør Sonos til et mere lukket system.

Også i denne test:

Multirumssystemer

Yamaha Restio ISX-80 + WX-030

Fladt lydbillede

Men meget for pengene og god brugervenlighed.

Placeringsvenlig med vægbeslag. Veludstyret og blandt de allerbedste på brugervenlighed.
Alt for tynd og hul lyd til, at vi bliver revet med.
Læs hele testen

Sony SRS-X99 + SRS-X88

Fornem klang

Sony-systemet er en fryd for både øjne og ører.

Sony spiller forbløffende afbalanceret, klart og dynamisk – og har alle de tilslutninger, du har brug for.
Spiller ikke så højt og kraftfuldt som de større højttalere.
Læs hele testen

LG Music Flow H7 + H3

Ligeved og næsten

LG har meget godt at byde på, men mangler lige det sidste.

Systemet er nemt at sætte op, man bruger de streaming-apps, man kender, og lyden er godkendt.
Vi sidder for ofte og skifter mellem LG’s app og den, man streamer musikken fra. Lydmæssigt er der for lidt overtoner, og det åbner sig aldrig rigtig.
Læs hele testen

Multirumssystemer: Resumé

Store forskelle

Efter at have testet størstedelen af de tilgængelige multirumssystemer på markedet sidder vi tilbage med mange erfaringer, både positive og negative.

Læs hele testen

Panasonic SA-PMX100B + SC-ALL2

Multitalent

Panasonic er ikke klar til at opgive det klassiske stereoanlæg helt endnu.

Ordentlig stereo, der lyder langt bedre end den hermetiske, sammenklemte lyd, som kendetegner mange af de enkeltstående systemer.
Anlægget fylder mere og er ikke så nemt at bruge eller sætte op som bl.a. Sonos og Samsung.
Læs hele testen

Raumfeld Stereo Cubes + One S

Rumfølelse i ægte stereo

Raumfeld slår et slag for hi-fi-folket med disse kompakte, men vellydende stereohøjttalere.

Læs hele testen

Bluesound Pulse 2 + Pulse Mini

Heftige rytmer

Slagkraft kombineret med musikalsk flair i en brugervenlig indpakning.

Kraftig lyd, god brugervenlighed og et helt igennem gennemført produkt.
Kan lyde indelukket ved placering i reol.
Læs hele testen

Geneva AeroSphère Large + AeroSphère Small

Kuglerund designlyd

Geneva kan fylde hele stuen med lyd, samtidig med at de er smukke at se på. Men de koster!

Fyldig lyd og lækker finish gør, at Geneva passer godt ind i de fleste miljøer.
Begrænset app-funktionalitet. Multirumssynkronisering kræver separat enhed.
Læs hele testen

Monster StreamCast S3 + S2

Monsterlyd

Slankt og lækkert design, og meget potent bas.

Let at placere, og det er relativt nemt at tilføje flere højttalere.
Skuffende tynd mellemtone og spids diskant.
Læs hele testen

Philips Izzy BM7 + BM5

Såre simpel i brug

Meget nemmere bliver det ikke.

Én knap til betjening plus nem tilslutning og brug.
Potent bas, men hul klang og farvet lyd.
Læs hele testen

Samsung R5 + R3

Ens lyd i alle retninger

Samsung giver den samme lyd, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren.

Brugervenligheden er god, og lyden har en rimelig god balance.
Der går en del energi til at sprede lyden 360 grader, hvilket reducerer indtrykket af dynamik.
Læs hele testen

Denon HEOS 7 HS2

Brugervenligheden selv

HEOS er blandt de mest brugervenlige systemer og lyder også godt.

Ingen er så nemme at koble til netværket som HEOS. Brugervenligheden er generelt fremragende, og lyden er kraftig.
Lyder ikke så stramt og kontant, som vi kunne ønske.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top