annonse
annonse
Juni/juli 2016
System Audio pandion 30
Juni/juli 2016
System Audio pandion 30

Test af: System Audio pandion 30

Ambitiøst gruppearbejde

Open source-projekt har udviklet sig til en højttalerserie, der vover at kæmpe på lige fod med de bedste.

Lyd & Billede mener

Præcis og ufarvet lydgengivelse, der gør det let at høre forskel på resten af afspillekæden. Af gulvhøjttalere at være optager de ikke meget plads.
Adgangsbilletten er ikke billig, og du skal have udstyr, der kvalitets- og effektmæssigt kan leve op til højttalerne.
annonse

Pandion-serien er resultatet af et enestående open source-projekt, Q113 (se boks). Pandion 30, som vi tester her, er storebror til standerhøjttalerne pandion 2. Senere på året udvides serien med en high-end topmodel med fire bas/mellemtone-enheder og en pris på 110.000 kroner parret.

Pris- og ambitionsmæssigt ligger vi i topklassesegmentet, lige under det vilde high-end (hvor det bliver rigtig dyrt). En sætpris på 60.000 kroner er i et leje, hvor man skal tage sin musikinteresse meget alvorligt, men kræver stadig ikke, at man både sælger huset og vinder i lotto på samme tid.

Med en pris i krydstogtklassen kan man forvente en finish af høj karat. De høje, slanke gulvhøjttalere leveres i højglanslakeret valnøddefinér, der dækker alle flader, bortset fra en sortmalet baffel til enhederne. Pandion 30 fås også i sort pianolak og silkemat hvid finish. Ifølge producenten har højttalerne brug for en stue på mindst 25 kvadratmeter for at folde sig ud. Til mindre rum vil den mindre model – der i øvrigt kun koster en tredjedel – være et bedre valg.

Pandion 30 er tovejshøjttalere med to 5 tommers bas/mellemtone-enheder og en 1 tommes tekstil-dome. Alle enheder er fra Scan-Speak, men i specialudgaver tilpasset til Q113-projektet. På bagsiden – der har lige så smuk finish som resten af kabinettet – finder man kun en basrefleksport. De solide tilslutningsterminaler (til afisolerede kabler eller bananstik) er gemt af vejen i højttalerens fod. Der medfølger spikes til at sikre solidt fodfæste.

(Foto: Producent)

(Foto: Producent)

 

Lydkvalitet

System Audio fremhæver selv højttalernes linearitet som rekordhøj. I nøgterne tal skulle pandion 30 holde sig inden for plus/minus 1,5 dB fra 30 Hz til 25 kHz. Og dét er meget lineært. Det kan sagtens være grunden til, at pandion 30 er nogle af de mest neutrale og ubetonede lydgivere, jeg har hørt. Ingen toneområder træder frem i forhold til andre, og ingen instrumenter trænger igennem som særlig markante eller træder i baggrunden (hvis det sker, kan det skyldes spidser eller dyk i frekvensgangen). Hvis du vil have toppen eller bunden til at brillere særskilt, må du finde en forstærker, der gør det.

Det betyder dog langtfra, at pandion 30 er kedelige at lytte til. Man præsenteres for en let og umiddelbar lyd, hvor det er nemt at skelne små detaljer på f.eks. bækkener og hi-hat, og hvor forskellen på optagelserne træder klart frem.

Mellemtoneområdet kan være en udfordring for tovejs højttalere, hvor en tung bas og en superlet diskant skal deles om opgaven midt i ørets mest følsomme område. Men ikke her. Stemmer gengives med nærhed og detaljerigdom. Det hjælper sandsynligvis, at bas-enhederne er lige så små og lette som de fleste mellemtone-enheder i større systemer.

 

Effekt skal der til

Pandion 30 skal helst have en forstærker på 70 watt eller mere. Højttalerne er ikke specielt tunge at drive og kan godt klare sig med mindre effekt (vi prøvede). Men de vokser med opgaverne. De blev først spændt efter en NuPrime STA-9 effektforstærker på 2 x 120 watt. Det lød udmærket, og der var godt med hul igennem. Bassen var dyb, og lydbilledet ret stort, men man sad alligevel tilbage med lidt af en “var det bare det?”-følelse.

Den lidt kraftigere (2 x 150 watt) og dobbelt så dyre NuPrime ST-10 blev sat foran i stedet. Og tak for en forskel. Selv om forskellen i effekt knap nok burde være hørbar, var der en helt anderledes magt over tingene. På et nummer som “Time Be Time” med Ginger Baker og Jonas Hellborg bringer rytmen hele rummet i svingninger – uden at give slip på præcisionen. Og lydbilledet, der i forvejen var stort, åbnede op til et stort rum bagved og på begge sider af højttalerne.

(Foto: Producent)

(Foto: Producent)

Fakta & Rating:
    • Bestykning: 2 x 5" bas, 1" diskant
    • Konstruktionsprincip: Basrefleks, tovejs
    • Anbefalet forstærkereffekt: Minimum 70 W
    • Maks. belastning: 300 W
    • Frekvensområde: 30 Hz – 25 kHz (+/- 1,5 dB)
    • Følsomhed: 90 dB (1 W/1 m)
    • Delefrekvens: 2,2 kHz (24 dB/okt)
    • Mål: 17,5 x 120,0 x 22,5 cm
    • Vægt: 20,5 kg
    • Farver: Højglans valnød, højglans sort, hvid satin
    Producent:
    System Audio
    Pris:
    59.998,-
    Importør:

    Læs også:

    Small box, big boom

    Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

    Større er ikke bedre

    Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

    Kanon lyd og udseende

    Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

    Mere blink end dunk

    Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

    Alsidig under panseret

    En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

    Ude dårligt, hjemme godt

    Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

    Boomboxen er tilbage!

    Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

    Amerikansk lowrider

    Er du af dem, der synes, at bassen skal mærkes, lige så meget som den skal høres? Så vil du elske SVS’ nye monster-subwoofer.

    Ubundet og vellydende

    Især Riva Festival imponerer med volumen- og basressourcer samt udvalg af musikkilder.

    Underholdende high-end

    Den første model i en helt ny serie fra Focal overbeviser fra første dansetrin. Det her er ordentlig high-end – uden problemerne!

    Kraftfuld flyder

    Barricade XL er en party-højttaler med seriøs bas, der kan flyde, hvis den falder i vandet.

    Musikalsk håndgranat

    Wonderboom sørger for festmusik på stranden, i brusebadet og ved poolen.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.